g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Christian S. Nissen

Generalens veje og vildveje

10 år i Danmarks Radio

PRIS kr. 269,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Christian Nissen formår at sætte beretningen om Danmarks Radio ind i en historisk og samfundsmæssig kontekst, der gør Generalens veje og vildveje til et samtidshistorisk værk af høj kvalitet (...) Vil stå som et uomgængeligt vidnesbyrd fra en af de hidtil mest omskiftelige perioder i den danske mediehistorie." - Stig Ørskov, Politiken

"Et vigtigt dokument i DRs historie (...) Den bekræfter alle de bedste og de værste myter og sandheder om Danmarks største kulturinstitution. Men den afliver også en del myter undervejs og understreger den vigtige rolle, som DR spiller både politiske og kulturpolitisk i Danmark." - Lisbeth Knudsen, Weekendavisen

Dette er historien om at sætte sig i en ensom chefstol på en kold og stormomsust top og få det bedste ud af det. Og om DR som en hovmodig storebror, der pludselig vågner op for at imødegå konkurrencens hårde vilkår, og som med tiden også indser dens helbredende virkninger.

Uddrag

Det var en overraskende nyhed, da Ritzau lørdag aften den 12. februar 1994 meddelte, at der nu var en hospitalsdirektør på vej til Danmarks Radio. Det var også en meget overrasket hospitalsdirektør, som nogle minutter forinden var blevet ringet op af bestyrelsesformanden Isi Foighel. Tidligere på dagen havde jeg været til mit livs værste ansættelsessamtale med DR's bestyrelse på Hotel Phoenix, Bredgade i København. Nu, mange år efter, får jeg stadig et sug i maven, når jeg kører forbi hotellet.

Jeg var blevet tilsagt kl. 13, og efter en kort ventetid med en kop kaffe på et hotelværelse blev jeg vist ind i et stort lokale, hvor den samlede bestyrelse sad ved et hesteskoformet bord. Ikke den fuldtallige bestyrelse på 11 medlemmer, for Yvonne Herløv Andersen var lige blevet minister og var derfor udtrådt af bestyrelsen. Det skulle vise sig afgørende for udfaldet. Ved den endelige afstemning stod stemmerne lige, og det var kun takket være formandens ekstra stemme, at jeg blev valgt. Efter sigende en tumultarisk afgørelse over flere afstemningsrunder, hvor valget af mig vist snarere var et fravalg af andre kandidater end et tilvalg af mig.
    Det vidste jeg jo ikke under ansættelsessamtalen. Men jeg fik straks fra samtalens begyndelse et uhyggeligt klart billede af, at det så sådan ud. Det var ikke så meget de kritiske spørgsmål, som nu engang hører med til ansættelsessamtaler. Det der slog mig var, at flere medlemmer ikke kunne - og heller ikke prøvede - at skjule, at de mente, at det var meningsløst og helt omsonst at have taget mig med i ansøgerfeltet. Ved flere af mine svar rystede de på hovedet, sendte sigende blikke til hinanden og så op i loftet, som forventede de hjælp fra højere magter.
    Da jeg en times tid senere forlod hotellet og tog hjem, anså jeg det for helt usandsynligt, at valget skulle falde på mig. Så usandsynligt, at min kone og jeg gik i det Kgl. Teater til "Zerline" med Bodil Kjer, som næsten fik mig til at glemme alt om DR.
    Vi var lige kommet ind ad døren igen, da Foighel ringede. "Stillingen er din, til lykke!"

Ti et halvt år senere fik jeg den 14. september 2004 en lige så overraskende opringning. Jeg var lige landet i Kastrup efter en længere tjenesterejse, da jeg fik et opkald fra DR's bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, som kunne fortælle, at han havde drøftet min afskedigelse med nogle af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og med sit politiske bagland. Man var her nået til den konklusion, at jeg skulle afskediges, men at det måtte udskydes til efter det kommende folketingsvalg for ikke at give for meget ballade. Hvad der skete i korridorerne i de tre uger frem til min afskedigelse den 5. oktober og bestyrelsens nedsmeltning i dagene derefter, har jeg kun vage anelser om. Det var vist ikke helt efter bestyrelsesarbejdets Emma Gad.

Typisk! - vil nogle sige om min ansættelse og afskedigelse. Sådan er DR. Politiske intriger, bagholdsangreb og knive i ærmer og ryg. En umulig og inkompetent bestyrelse, der blander sig i alt og ikke står distancen, når skuden rokker. Men det er faktisk ikke min erindring om mine ti år i DR. Hverken når jeg nu på en distance, der godt kan forstærke både det gode og det dårlige, ser tilbage, eller når jeg læser de dagbogsoptagnelser, der er foretaget tættere på begivenheder og oplevelser. Det kan godt være, at det skyldes empatisk tunghørhed eller, at jeg, når det gik hårdt til, trak huen ned over både øjne og øren.
   Nu bagefter er billedet langt mere sammensat.

Fra side 7-8

Anmeldelser

"Christian Nissen formår at sætte beretningen om Danmarks Radio ind i en historisk og samfundsmæssig kontekst, der gør Generalens veje og vildveje til et samtidshistorisk værk af høj kvalitet (...) Vil stå som et uomgængeligt vidnesbyrd fra en af de hidtil mest omskiftelige perioder i den danske mediehistorie."
- Stig Ørskov, Politiken

"Et vigtigt dokument i DRs historie (...) Den bekræfter alle de bedste og de værste myter og sandheder om Danmarks største kulturinstitution. Men den afliver også en del myter undervejs og understreger den vigtige rolle, som DR spiller både politiske og kulturpolitisk i Danmark."
- Lisbeth Knudsen, Weekendavisen

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 272 sider
ISBN: 9788702052282
Gyldendal 2007
Omslag: Birger Gregers Sørensen - Birger Gregers Design

Generalens veje og vildveje

10 år i Danmarks Radio

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser