Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 129,00 |
|
"Engang for længe siden, i et fjernt land østen for junglen og sønden for bjergene, boede en fyrværkermester ved navn Lalchand, og hans datter, Lila"
Fyrværkermesterens datter er en eventyrlig historie om fyrværkermesterens vilde datter Lila, der hellere vil lave fyrværkeri end være en sød pige. Derfor stikker hun af hjemmefra for at bestå den svære fyrværkerprøve i ildgudens grotte i hjertet af den store vulkan.
For alle mellem cirka 7 og 11 år, der kan lide en god historie.
Engang for længe siden, i et fjernt land østen for junglen og sønden for bjergene, boede en fyrværkermester ved navn Lalchand og hans datter Lila.
Lalchands hustru døde, da Lila var spæd; et hidsigt lille væsen, der altid græd og spyttede sin mad ud igen. Men Lalchand var tålmodig og byggede hende en fin vugge, der kunne stå i et hjørne af værkstedet. På den måde kunne Lila se gnisterne springe og lytte til den sitrende, hvislende lyd af krudtet. Hun blev hurtigt stor nok til at stavre omkring i værkstedet på sine egne ben. Hun kom altid til at le, når flammerne sprang op, og gnisterne dansede. Ganske ofte skete det, at hun ved et uheld brændte sine små fingre, men Lalchand kom altid og plaskede vand på dem i tide, hvorefter han kyssede dem til bedring. Det varede aldrig længe, før hun igen løb omkring og legede. Da hun blev gammel nok til at lære og forstå, begyndte hendes far at undervise hende i kunsten at lave fyrværkeri. Hun startede med de små Drage-knald, seks stykker på en snor. Derefter lærte hun at lave Springende Aber, Gyldne Nys og Javalys. Inden længe kunne hun selv fremstille alle de simple typer fyrværkeri, og hun var ivrig efter at lære mere om sin fars kunst.
En dag spurgte hun, "Far, hvad vil der ske, hvis jeg putter saltblomster i et Javalys i stedet for skystøv?"
"Prøv det, og se, hvad der sker," svarede han.
Og det var lige, hvad hun gjorde. I stedet for at brænde med et konstant grønt skær begyndte Javalyset at kaste små ondskabsfulde gnister, der hver og en slog adskillige kolbøtter, før de gik ud.
"Ikke dårligt, Lila," sagde Lalchand. "Hvad vil du nu kalde dit fyrværkeri?"
"Mmm ... Kolbøttedjævle," sagde hun.
"Pragtfuldt! Hvis du laver et dusin af dem, kan vi bruge dem til vores nytårsudstilling."
Kolbøttedjævlene var en stor succes, og ligeså var de Glitrende Mønter, der var Lilas næste opfindelse. Som tiden gik, lærte hun mere og mere af sin fars kunst.
En dag kom hun og spurgte, "Er jeg nu en rigtig fyrværkermester?"
Fra side 5-6

| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Philip Pullman |