Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(1 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Christine Antorini

Fremtidens partier






PRIS kr. 199,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Antorini som få mestrer den knivskarpe analyse og har tæft for at finde på rammende udtryk, der beskriver de forskellige politiske strategier og partipolitiske typer. (...) En både kompetent og meget velskrevet politisk analyse af årsagerne til stilstanden i dansk politik." - Dennis Nørmark, Jyllands-Posten

"Styrken i bogen er Antorinis intellektuelle overblik, de personlige erfaringer, den nuancerede analyse og ikke mindst de konstruktive spark, hun giver til de partier ? herunder hendes eget ? der mangler indre liv og en sprudlende debatkultur. (...) Antorini har skrevet en væsentlig og veloplagt debatbog om sit eget - og de andre - partiers fremtid." - Af Per Michael Jespersen, Politiken

"En ambitiøs bog med et sympatisk ærinde; hvordan skal partierne fremover arbejde for at overleve?" - Arne Hardis, Weekendavisen

Det politiske landskab er i opbrud. Gamle partier er blevet splittet. Nye alliancer er kommet til. Alligevel er systematisk ledelse og udvikling af fremtidspartierne nærmest fraværende. Mon ikke tiden er moden til at udvikle Det lærende parti, uden at partiet mister sit hovedformål: at vinde eller bevare magten? Er du til rå magt og politisk indflydelse eller til levende debat og fritænkning? Er du til brede politiske forlig eller til høj profil med kant? Er du til topstyret ledelse, skjult hykleri eller demokratisk samtale? Det er nogle af nogle af de valg, de politiske partier i fremtiden må træffe i forhold til de nye vælgere. Christine Antorini diskuterer med udgangspunkt i de fire aktuelle partikonstruktioner (Den politiske kamporganisation, Den politiske studiekreds, Realpartiet, Identitetspartiet) en række dilemmaer som partierne må forholde sig til i fremtiden. I første del af bogen ser hun på partierne udefra, i anden del træder hun inden for i partiet og ser på ledelsesformerne. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at vælge hvilken type fremtidsparti man ønsker at udvikle. Det kræver ledelse at forandre og udvikle partiet. At lede et parti er et ledelsesmæssigt håndværk som på mange måder ligner ledelsesopgaven i alle andre typer af virksomheder og organisationer. Ledelsesopgaven er vigtig for at sikre en demokratisk samtale i partierne som ender med at kunne producere løsninger. Gennem analyser, eksempler og handlingsanvisninger giver bogen inspiration til udvikling af partiet som en på samme tid helt særlig og helt generel organisation.

Uddrag

Den vanskelige partidebat

Den allerstørste udfordring for fremtidspartierne er at finde et veldefineret rum for debatten. Hvordan får partierne løst det tilsyneladende dilemma, at jo mere debat jo mindre magt. Og jo mindre debat jo mere forstening?

Alle partierne har umådelig svært ved at håndtere den vanskelige debat. Jeg har nævnt udlændingedebatten hos SF, hvor partiets landsmøde på et tidspunkt besluttede at forbyde debatten, og hvor de få formastelige blev stemplet som højreorienterede eller inhumane. Det er sket på trods af, at partiet er meget bevidst om en åben debatkultur med højt til loftet. Det har ganske enkelt været en del af SF's særlige partimodel at udvikle en medlemsstyret organisation som modsvar til den ekstremt topstyrede DKP-organisation, partiet i sin oprindelse udsprang af.

Selv i partier med tradition for højt til loftet i debatten findes der mekanismer, hvor "forkert" debat dømmes ude. Ikke nødvendigvis gennem formelle beslutninger men gennem de uformelle spilleregler for debat, der giver anerkendelse - eller det modsatte. At rejse ubekvemme debatter som udlændingedebatten hos SF giver ingen anerkendelse. SF's uformelle debatregler om rigtig og forkert debat har efter min bedste overbevisning været med til at hæmme partiets politikudvikling på et af de mest afgørende nypolitiske områder, som udlændingedebatten er udtryk for

Et andet parti, der hylder højt til loftet i debatten, er De Radikale. Men også her findes de uformelle spilleregler for rigtige og forkerte debatter. Også her er det den vanskelige nye udlændingedebat, der har paralyseret partiet. Den eneste, der officielt har udfordret partiets udlændingepolitik, er det tidligere folketingsmedlem for De Radikale Naser Khader. Det har rejst et dobbelt dilemma for partiet. Ikke nok med at han udfordrede et synspunkt, hvor alle radikale, der vil være med på holdet, holder deres mund. Han er selv født i Syrien, er muslim og taler alene af disse grunde med desto større troværdighed om emnet. Og så er han udnævnt som en af de mest populære politikere i offentligheden og har trukket rigtig mange stemmer til De Radikale. På grund af sin særstatus som danskernes yndlingspolitiker med muslims baggrund, fik Naser Khader lov at have sin mening for sig selv. Bare han lod være med at gøre sit synspunkt til genstand for en egentlig politisk debat, skrive politiske oplæg eller på anden måde gøre sig konkrete anstrengelser for at ændre partiets politik fx på partiets landsmøder.

Med opstillingen af den kontroversielle muslimske kvinde Asmaa Abdol-Hamid som folketingskandidat for partiet, har Enhedslisten fået den vanskelige nypolitiske udlændingedebat placeret helt ned i partiets politiske og organisatoriske sjæl. Enhedslisten er et ateistisk parti, der går ind for et åbent, tolerant og multikulturelt samfund. Umiddelbart skulle man tro, at Asmaa Abdol-Hamid ikke kunne stille op for et ateistisk parti. Fx skriver hun på sin hjemmeside, at "de værdier, jeg lever ud fra, er islamiske." Et synspunkt der er i direkte modstrid med Enhedslistens ateistiske værdigrundlag. I stedet for at tage debatten, har Enhedslistens ledelse valgt endnu en af de klassiske debat-undvigelses-teknikker. Kulturrelativisme. Hvis Enhedslisten vil være et ægte multikulturelt parti, mener partiets kollektive ledelse, at det også skal kunne rumme stærkt religiøse muslimer. Selv en fundamentalistisk muslim, der lader sin religion styre sit værdigrundlag, der vælger at gå i en religiøs kampuniform og som er ganske uklar i sine politiske meldinger på grundlæggende spørgsmål om demokrati, ligestilling, religion og seksualitet.

s. 86-90

Anmeldelser

"Antorini som få mestrer den knivskarpe analyse og har tæft for at finde på rammende udtryk, der beskriver de forskellige politiske strategier og partipolitiske typer. (...) En både kompetent og meget velskrevet politisk analyse af årsagerne til stilstanden i dansk politik."
- Dennis Nørmark, Jyllands-Posten

"Styrken i bogen er Antorinis intellektuelle overblik, de personlige erfaringer, den nuancerede analyse og ikke mindst de konstruktive spark, hun giver til de partier ? herunder hendes eget ? der mangler indre liv og en sprudlende debatkultur. (...) Antorini har skrevet en væsentlig og veloplagt debatbog om sit eget - og de andre - partiers fremtid."
- Af Per Michael Jespersen, Politiken

"En ambitiøs bog med et sympatisk ærinde; hvordan skal partierne fremover arbejde for at overleve?"
- Arne Hardis, Weekendavisen

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  184 sider
ISBN: 9788702066029
Gyldendal 2008
Omslag: Sven Reiner Johansen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os