Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"De sidste femten års eneste forbandede samtidsroman og komplet uundværlig!" - Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Fra smørhullet, er fremragende. (...) sjovt, underholdende og øjenåbnende" - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"Bundirriterende, men på den fede måde." - Erik Skyum-Nielsen
"Et af vores få litterære satiriske talenter, der med fryd kan spidde tidsånden, som den kommer til udtryk i medierne og hos de efterhånden satte 35-årige københavnere." - Lars Handesten, Berlingske Tidende
"En tragikomisk - og fremragende - 'Søren og Mette'-bog for voksne." - Anne Borup, Fyens Stiftstidende
"Et samuraisværd lige i solar plexus på Samfundet." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad
Mette er 35 år og katastrofalt normal. Hun er hverken særlig klog eller særlig dum, særlig belæst, ond, god, spændende, politisk engageret, forelsket, sexet, eventyrlysten eller optaget af andet end at få dækket de behov, der kommer og går hos enhver normal forbruger i den vestlige verden. Og det har hun det dårligt med! Hun har det dårligt med, at hun bare sidder i sit lune smørhul i Amaliegade i København og flyder med strømmen og ser tv, spiser slik og køber billigt ragelse fra Kina i stedet for at være forbrugerbevidst og tænke på den tredje verden og terrorismen og miljøet og, og, og, og ... hun er rædselsslagen for at dø og forsvinde for evigt.
28/5 - Slik og chips
Man kunne begynde med en liste over Mettes foretrukne godter: Popcorn, ostepops, kartoffelpinde. Flødeboller, skumfiduser og alt muligt andet slik, selvfølgelig. Men hun slog altid ned på en foretrukken spise og koncentrerede sig om den, indtil hun fra den ene dag til den anden fik nok og nærmest ikke gad se til dens side mere. F.eks. spiste hun Lossepladsen i næsten et halvt år, dagligt, før hun byttede bolcherne ud med Japan-mix. I starten spiste hun rub og stub, men med tiden (over mange måneder) begyndte hun at smide dem med peanuts ud, og til sidst havnede en tredjedel af de 175 g i skraldespanden. En pose holdt kun i to dage og kostede 20 kr., så det blev lidt dyrt, for hun spiste jo også andre typer snacks og slik, blot var det Japan-mixen, der var aftenens søjle. Den, der ikke kunne undværes, måske stå alene, men ikke mangle.
Indtil den blev afløst af noget andet. F.eks. skumfiduser. Hundrede gram om dagen. Det kom som lyn fra en klar himmel: Mette måtte have skumfiduser og gik fra butik til butik, men det var tilsyneladende ikke på mode lige på det tidspunkt. Efter to dage fandt hun endelig frem til Den Engelske Købmand, som havde marshmellows til en formue. Allerede på vej ud af butikken fik hun posen åbnet og taget sin første skumfidus i måske 10 år. Hun manglede den, kunne ikke stoppe igen, spiste, mens hun kørte hjem i bilen. Hun fyldte sig med dem, som indeholdt de et grundstof eller livsvigtigt vitamin, som hendes krop var totalt drænet for. Hun spiste, til hun fik kvalme, men det var en bivirkning, man måtte leve med, og det gjorde hun i ca. tre måneder. Hun spise sig en kvalme til efter frokost og igen om, aftenen, for tog hun først én, måtte hun spise mellem 10 og 15 stykker, og det kan man ikke gøre uden at blive dårlig tilpas.
Men konsistensen! At bide små stykker af det søde, bløde, klistrede stof og fortære det. For skønt til at modstå. Og nødvendigt.
Det samme gjaldt flødebollerne, som startede med et tilbud i Irma på tre pakker for 25 kr. Ork, Mette kunne da sagtens klare tre pakker, for hun kunne servere dem for gæster eller give en pakke som gave, når hun skulle ud. Men der var ikke nogen flødeboller tilovers i skabet, næste gang hun skulle i byen, for hun havde spist to eller tre i løbet af dagen og to om aftenen, så hele tilbuddet røg på fire dage, og hun måtte i Irma igen og hente dét, hun troede var et éngangsindkøb og ville holde nogle uger.
Dette var indledningen til en flødebolleperiode, som strakte sig over 12-14 uger. Mette måtte have flødeboller hver dag. Og de skulle være friske. Mens de sidste tilbudspakker forsvandt fra Irmas hylder, måtte Mette finde andre tilbud. Og fandt hun ingen, købte hun de dyre. Der var ligesom, da hun røg cigaretter, det var ikke et område, man kunne spare på. Man skulle have sin nikotin-junk og betalte, hvad det kostede, for cigaretter var jo aldrig på tilbud. Det var sukker-junken heldigvis, og desuden var der et meget større udbud, så man kunne skifte mærke efter smag og pengepung. I fede tider kunne Mette koncentrere sig om Valrhona-chokolader, i trange gik hun efter tilbud, og så var det Brugsen, der bestemte, om hun skulle spise After Eight eller Blomme i Madeira eller Marabou i denne uge.
Fra side 48-49.
"Kirsten Hammanns Fra smørhullet er ikke bare de sidste femten års bedste samtidsroman, den er de sidste femten års eneste forbandede samtidsroman og komplet uundværlig!"
- Lars Bukdahl, Weekendavisen
"Kirsten Hammanns nyeste roman, Fra smørhullet, er fremragende. (...) Hammann skriver litteratur. Med kløerne, jo, de gør ondt, ja, men det er godt nok også sjovt, underholdende og øjenåbnende, ikke en skid smalt. Det er lige dig og mig, du."
- Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten
"Kirsten Hammanns nye koncept-roman er bare bundirriterende, men på den fede måde."
- Erik Skyum-Nielsen
"Hammann kan stadig. Hun er et af vores få litterære satiriske talenter, der med fryd kan spidde tidsånden, som den kommer til udtryk i medierne og hos de efterhånden satte 35-årige københavnere. (...) Og dog mærker man et sprængfarligt temperament og en eksplosiv galskab, som får hele romanen til at dirre og læseren til at genkende det helt særlige hammannske blik på verden. Så endnu engang: Tak for kaffe!"
- Lars Handesten, Berlingske Tidende
"Kirsten Hammann har skrevet en tragikomisk - og fremragende - 'Søren og Mette'-bog for voksne."
- Anne Borup, Fyens Stiftstidende
"Hudfletter normaliseringens og bedsteborgerskabets diskrete charme. Et samuraisværd lige i solar plexus på Samfundet."
- Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |