Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 169,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Hardback-udgave af Preben Wilhjelms erindrings- og debatbog, der udkom i forbindelse med forfatterens 70 års fødselsdag den 30. januar 2005. Fra min tid er en række nedslag i personlige oplevelser, historiske begivenheder, politiske problemstillinger og debatindlæg fra den respekterede personlighed i dansk politik.
"Og hvor skal den mand så mon hen?"
Vi var kun seks-syv stykker i togvognen. En af de gammeldags med svungne træbænke i åbne båse. På strækningen mellem Silkeborg og Herning. Bondekonen i nabobåsen havde længe kigget nysgerrigt - jeg må åbenbart have set lidt fremmed ud - og nu ville hun vide besked.
Jeg slap ikke med at oplyse, at jeg skulle af i Bording. Havde jeg måske familie dér? Eller skulle jeg gøre forretninger? Næh, jeg skulle videre til et sted, der hed Agerskov, hvor skolen i nogen tid havde været lukket på grund af lærermanglen, og hvor jeg nu skulle vikariere.
Snakken bladet medpassagererne forstummede. Man spidsede ører. Men da jeg ikke havde meget mere at berette, måtte de jo selv i gang. Det kom lidt trængt i begyndelsen - men ud skulle det! Nærmest som gensidige bekræftelser hen over hovedet på den stakkels fremmede.
Herom alting er: Inden vi kørte ind på Bording station var jeg blevet grundigt belært om, at de børn deroppe i Agerskov dog var de mest uvorne unger, man havde hørt om. Det vidste da enhver. De var såmænd berygtede i hele kommunen, var de! Hvordan havde de dog ikke behandlet den sidste lærer, de havde haft. Det var endda ham, der havde undervist deres forældre. I næsten to menneskealdre havde han haft enelærerembedet ved Agerskov Skole. Efter mere end ti år som pensionist i Sunds var han på grund af lærermanglen vendt tilbage som vikar, fordi skolen ellers måtte lukkes. Men se om de skarnsunger kunne te sig! Og da de til sidst havde proppet den gamle ned i skolestuens tørvekasse og sat sig på låget, så han først blev befriet, da skoletiden var omme, havde skolebestyrelsen selvfølgelig ikke haft andet valg end at lukke skolen. Så nu havde der ikke været skolegang i Agerskov i 3-4 uger. Skam få de forældre, der ikke havde sørget for en bedre opdragelse af deres børn. For det véd vi jo alle sammen: det er egentlig ikke børnenes fejl. Der er ingen, der er skidtkneit fra fødselen af. Det er opdragelsen, det er så growe gaaalt mé.
Fra side 8-9.
| Om bogen |
| Læs uddrag |