g.dk

Samlet vurdering:

(3 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Ina Merete Schmidt

Fra dag et

PRIS kr. 199,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

Et komisk talent folder sig ud i Ina Merete Schmidts debutroman.- Leonora Christina Skov, Politiken

"En kolossalt overbevisende debutant." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Ina Merete Schmidt debuterer med en velskreven, morsom og anfægtende bog (...) Det er absurd, stikkende og anfægtende læsning, men skrevet med et sprogligt overskud og en humor, som fra dag ét placerer Ina Merete Schmidt som en af de yngre forfattere man skal have et vågent øje på."- Mai Misfeldt

"Ina Merete Schmidts debutroman er en klukkende sjov og klikkende skæv god gammeldags historie om raslende barndom og rislende (rasende) ungdom, lovende er ikke ordet." - Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Læseren vender ivrigt siderne helt frem til slutningen, som er dejlig åben og skør!" - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Isa Bruun er smuk og smart, bor i Paris i en lækker lejlighed, hun har fået af sine smukke og smarte forældre, arbejder i en fashionabel modebutik og er kæreste med en smuk og smart reklamemand. Men Isa har en svaghed for tabere, og en dag dukker Lotta med kun en arm op...

Uddrag

DESSERT?
Efter to portioner af hovedretten synker jeg sammen på stolen med forstoppelse. Melvin beder om dessertkortet. Han kan sagtens presse nogle pandekager med flødeskum ned. Og en cognac.
"Hvad med dig?" spørger han.
"Nej, tak, jeg kan ikke spise mere."
Han ruller med øjnene.
"Jeg mener, hvad med dig? Hvad går du rundt og laver?"
Jeg retter mig op i stolen overrasket over den pludselige interesse og prøver at svare fyldestgørende på spørgsmålet.
"Jeg arbejder og bruger penge."
"Spændende. Hvor bor du henne?"
"På Rue de Bellechasse. I Vivians gamle ferielejlighed."
"Nå, ja, I arvede en formue, dengang hun stillede træskoene. Dejlig mormor at have."
"Vivian var iskold," siger jeg.
"Men rig."
Jeg kigger på det par, der sidder ved bordet ved siden af os. Manden taler om finanser, som om han beskrev en nøgen kvinde. Kvinden spiser næsten ingenting. Hun lytter bare. Skubber sine sko af og kører de bare fødder op og ned ad hans ben. Manden taler uanfægtet videre. Han er så vant til hendes tilnærmelser.
Melvin opdager kun parret, fordi jeg sidder og glor på dem. Han fnyser og begynder at sige noget, der falder helt uden for kontekst:
"Mine forældre var faktisk ret misundelige på din familie. I turde vise, at I havde mange penge. Jeres Alfa Romeo, det franskinspirerede køkken. Partylooket var jeres "brand". For ikke at tale om hvor vilde dine forældre tydeligvis var med hinanden. Mine forældre var sgu så indebrændte. Og det er de stadigvæk. Nogle gange ønsker jeg for dem, at de begge vågner op en dag og indser, at den anden er grim og kedelig, så de kan komme videre med hver deres liv. Er Helle og Leon i øvrigt stadig sammen?"
"Jeg ved det ikke. Jeg har ikke talt med dem i fire år."
"Jamen, hvordan?" begynder Melvin småterapeutisk.
"Jeg gider ikke tale om det, hvis det er i orden."
"Selvfølgelig."
Han får sine pandekager. Han er glad. Smilende. Voksen. Der er noget hemmelighedsfuldt over ham. Fræk slagterhund. Eller bare fræk. Jeg tænker på hans bagdel på Musée d?Orsay, selvom den slags burde ligge mig fjernt.
"Bor du alene så?" spørger Melvin.
"Nej, jeg deler lejligheden med en, der hedder Lotta."
Jeg kommer i tanke om Brunelle og hans krop, der aftenen før vred sig i arrigskab over ikke længere at kunne udstå Lotta. Hvorfor skulle jeg lige bo sammen med hende, når nu verden var så fuld af søde og kønne boligløse piger? Han mistede lysten til at være tæt på mig, når han bare så meget som tænkte på Lotta og hendes armstump. Han ville tage hjem til sig selv. Så måtte vi ses hos ham for eftertiden. Hvis vi overhovedet skulle ses. "Jeg forstår ikke et klap af, hvad manden siger, men han kommer nok over det," havde Lotta sagt, da Brunelle gik og smækkede med døren.
"Lotta er et løjerligt navn," siger Melvin.
"Det kan godt være," siger jeg. "Men de fleste ting rager Lotta en fjer. Også hendes navn. Man hedder det, man nu én gang hedder. Ikke også, Melvin?"

Fra side 19-21.

Om Ina Merete Schmidt

Ina Merete Schmidt, født 1976, debuterede i 2005 med romanen Fra dag ét. Romanen Fåresyge er netop udkommet i 2008. Hun er uddannet på Forfatterskolen.

Læs mere om Ina Merete Schmidt

Anmeldelser

Et komisk talent folder sig ud i Ina Merete Schmidts debutroman.
- Leonora Christina Skov, Politiken

"En kolossalt overbevisende debutant."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Ina Merete Schmidt debuterer med en velskreven, morsom og anfægtende bog (...) Ina Merete Schmidt, født 1976, skriver fuldstændig uanstrengt. Hun kan genskabe barnets blik på alle de pinlige scener mellem Helle og Leon, og hun magter den fine kunst: altid at vise frem for at fortælle. Det er absurd, stikkende og anfægtende læsning, men skrevet med et sprogligt overskud og en humor, som fra dag ét placerer Ina Merete Schmidt som en af de yngre forfattere man skal have et vågent øje på."
- Mai Misfeldt

"Ina Merete Schmidts debutroman er en klukkende sjov og klikkende skæv god gammeldags historie om raslende barndom og rislende (rasende) ungdom, lovende er ikke ordet."
- Lars Bukdahl, Weekendavisen

"Læseren vender ivrigt siderne helt frem til slutningen, som er dejlig åben og skør!"
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet