Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 159,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"En særdeles loyal og perspektivrig gennemgang af forfatterskabet og de sammenhænge, det er blevet til i, skrevet med vid og bid og god gammeldags dannelse af dets største kender herhjemme." - Jakob Levinsen, Jyllands-Posten
"Alt, hvad der er værd at vide om Grass." - Peter Wivel, Politiken
"En hors d'oeuvre baseret på en mangeårig omgang med Grass' rige menukort. Det er bare at sætte sig til bords." - Lars Bonnevie, Weekendavisen
Fortsættelse følger ? er en revideret udgave af Øhrgaards bog fra 2002 om Günter Grass ? som forfatter og samfundsdebattør. Da Grass i Når løget skrælles afslørede, at han havde været medlem af Waffen-SS, brød helvede løs i Tyskland. Øhrgaard har skrevet et nyt efterskrift, der behandler bogen og ikke mindst de rasende reaktioner, den affødte, og har revideret bogen med Når løget skrælles in mente.
VII - HANS LIVS EVENTYR: NÅR LØGET SKRÆLLES
Alting har sin tid! - Et ord, hvis betydning man jo længere man lever lærer at sætte stadig mere pris på; ifølge det er der en tid til at tie, en anden til at tale, og dette sidste beslutter digteren sig denne gang til. Thi mens dåd og virkelyst tilkommer den tidlige alder, så sømmer det sig for den senere alder at betragte og meddele.
(Goethe: Noten und Abhandlungen zum besseren Verständnis des westöstlichen Divans, 1819)
I august 2006 gav Günter Grass avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung et interview som optakt til udgivelsen af sin selvbiografi Når løget skrælles. Intervieweren Hubert Spiegel gjorde sit arbejde godt, men hverken han eller Grass havde taget avisens medudgiver Frank Schirrmacher i ed. Schirrmacher vejrede den store skandale, da Grass i løbet af interviewet fortalte, at han i et par måneder i slutningen af Anden Verdenskrig havde været indrulleret i en Waffen-SS-division, og sørgede for, at just denne oplysning blev slået stort op, som Grass' "tilståelse".
Den var nemlig genfundenes fressen for Schirrmacher og for alle andre, der altid gerne havde ville have skovlen under den store forfatter; og den var dem især en velkommen anledning til at forsøge at kaste et tvivlsomt skær over Grass' politiske engagement. Her havde han altid talt til tyskernes samvittighed, og hvordan stod det ikke til med hans egen! Han havde himlet op over mødet mellem præsident Reagan og kansler Kohl på en krigskirkegård i Vesttyskland i 1985, og se bare: han kunne jo selv have været en af de Waffen-SS-soldater, der lå på den kirkegård!
Nemlig! og netop det er forklaringen på, at Grass i mange år har blandet sig i den politiske diskussion. Det har han vel at mærke aldrig gjort med en påstand om at have noget særligt at sige som forfatter. Tværtimod har han altid fortalt som borger, som vælger. Grass har aldrig jaget tidligere nazister, men diskuteret, om den gamle mentalitet levede videre i nutiden (se i denne bog s. 82 f). At Grass ikke havde "outet" sig i 1985, kunne således meget vel skyldes, at han ikke ønskede at søge beskyttelse under en politisk iscenesættelse, som han fandt forløjet. Han har aldrig lagt skjul på, at han selv er et brændt barn; at han var forblændet som barn og ganske ung (ved Hitlers magtovertagelse var han fem, ved krigens slutning sytten år gammel). Så tjenesten i Waffen-SS var ingen tilståelse, højst en ny oplysning, og i krigens sidste år var Waffen-SS ikke noget, man meldte sig til, men noget, man blev indkaldt til som til andre troppeenheder. (At Grass' selvbiografi ikke modsiger hans tidligere fremstillinger, ses også af, at nærværende bog fra 2002 kan optrykkes uforandret, kun suppleret med dette kapitel).
Ikke destro mindre er det påfaldende, at Grass ikke tidligere har givet lige præcis denne oplysning.
Fra side 195-196
"En særdeles loyal og perspektivrig gennemgang af forfatterskabet og de sammenhænge, det er blevet til i, skrevet med vid og bid og god gammeldags dannelse af dets største kender herhjemme."
- Jakob Levinsen, Jyllands-Posten
"Alt, hvad der er værd at vide om Grass."
- Peter Wivel, Politiken
"En hors d'oeuvre baseret på en mangeårig omgang med Grass' rige menukort. Det er bare at sætte sig til bords."
- Lars Bonnevie, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |