g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Roland Barthes

Forfatterens død og andre essays

PRIS kr. 295,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Roland Barthes skriver, så fuglene synger, og det foreliggende brede udvalg af hans essays er en godbid (...) så fin er oversættelsen, at Barthes' stemme lyder ren og klar selv på dansk, hvilket unægtelig er en bedrift. (...) Den ubetingede mester-essayist Barthes' greatest hits." - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"En fin og klargørende introduktion, der både viser faserne, fire i alt, i en menneskealders produktion og dens smidige konstans frem til de sene års personligt sansede, nydende skildringer. (...) Roland Barthes er som en kunstens elsker kommet nærmere med disse i alt 19 aktstykker." - Torben Brostrøm, Information

En flot samling af Barthes' (1915-1980) centrale essays om litteratur og film fra 1942 til 1980. Udvalget rummer primært essays, som endnu ikke foreligger på dansk, men et par velkendte universitetsklassikere er også repræsenteret.

Uddrag

Forfatterens død

I novellen Sarrasine skriver Balzac i forbindelse med en kastrat forklædt som kvinde følgende sætning: "Det var kvinden, med hendes pludselige angstanfald, hendes urimelige indfald, hendes instinktive uro, umotiverede dristigheder, trodsigheder og henrivende sarthed." Hvem taler? Er det novellens helt, der er interesseret i at ignorere kastraten, som gemmer sig under kvinden? Er det individet Balzac rustet med en filosofi om kvinden fra sine personlige erfaringer? Er det forfatteren Balzac, der docerer "litterære" idéer om kvindekønnet? Er det en universel viden? Den romantiske psykologi? Det vil aldrig være muligt at få opklaret af den gode grund, at skriften ødelægger enhver stemme, ethvert ophav. Skriften er dette intetkøn, dette sammensatte, denne omvej, på hvilken vort subjekt forsvinder, dette sorthvide rum, hvor al identitet mistes, først og fremmest selve den skrivende krops identitet.

*

Det har utvivlsomt altid været sådan: Idet en begivenhed fortælles med et genstandsløst formål og ikke længere med det formål at indvirke direkte på virkeligheden, det vil i sidste ende sige uden anden funktion end selve symboludøvelsen, da produceres denne frakobling, stemmen mister sit ophav, forfatteren træder ind i sin egen død, skriften begynder. Imidlertid har opfattelsen af dette fænomen varieret; i etnografiske samfund er det aldrig en person, som påtager sig ansvaret for fortællingen, men en mellemmand, en shaman eller en fremsiger, hvis "optræden" man til nød kan beundre (det vil sige bemestringen af den narrative kode), men aldrig hans "geni". Forfatteren er en moderne person, som uden tvivl er skabt af vores samfund, for så vidt at det, med udgangen af middelalderen, med den britiske empirisme, den franske rationalisme og reformationens personlige tro, opdagede individets, eller som man mere agtværdigt siger, den "menneskelige persons" anseelse. På litteraturens område er det altså logisk, at det er positivismen, den kapitalistiske ideologis koncentrat og resultat, som tilskrev forfatterens person den allerstørste betydning. Forfatteren regerer stadig i de litteraturhistoriske håndbøger, i skribentbiografierne, i tidskriftsinterviews og selv i skribenternes bevidsthed, der takket være deres intime dagbøger omhyggeligt forener værk og person; det billede af litteraturen, vi i dag almindeligvis møder, er tyrannisk centreret om forfatteren, hans person, hans historie, hans smag, hans lidenskaber; kritikken består stadig mestendels i at sige, at Baudelaires værk er manden Baudelaires nederlag, at van Goghs værk er hans galskab, Tjajkovskijs værk er hans last: Udlægningen af værket søges altid begrundet i den, der har produceret det, som om det, på tværs af fiktionens mere eller mindre transparente allegori, i sidste ende altid var én og samme persons stemme, forfatterens, der leverede os sin "fortrolighed".

Fra side 174-176

Anmeldelser

"Roland Barthes skriver, så fuglene synger, og det foreliggende brede udvalg af hans essays er en godbid (...) Carsten Meiner har foretaget et glimrende udvalg, der strækker sig fra 1942 til tiden umiddelbart før Barthes' død i 1980. Meiner har tillige skrevet en vældigt god introduktion og bedrevet en fin oversættelse af Barthes' mange essays, så fin er oversættelsen, at Barthes' stemme lyder ren og klar selv på dansk, hvilket unægtelig er en bedrift. (...) Den ubetingede mester-essayist Barthes' greatest hits."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"Nu har Carsten Meiner meget fortjenstfuldt og med fintfølende lethed oversat et stort udvalg af hans essays gennem alle årene, forsynet med en fin og klargørende introduktion, der både viser faserne, fire i alt, i en menneskealders produktion og dens smidige konstans frem til de sene års personligt sansede, nydende skildringer. (...) Roland Barthes er som en kunstens elsker kommet nærmere med disse i alt 19 aktstykker."
- Torben Brostrøm, Information

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 344 sider
ISBN: 9788702005776
Gyldendal 2004
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Oversat af: Carsten Meiner

Forfatterens død og andre essays

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser