Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 269,00 |
|
"Ypperlig portrætkunst (...) Et modent mesterværk, på en gang enkel og kompliceret, folkelig og forfinet." - May Schack, Politiken
"Som altid er Kirsten Thorup eminent til at få den store og lille historie til at smelte sammen i sine sprogligt fortættede og psykologisk dybdeborende skildringer af menneskers længsler og lidenskaber (...) Jeg håber bare på en fortsættelse." - Jens Andersen, Berlingske Tidende
"Kirsten Thorups værk om Dinna og hendes verden er spændende som en krimi (...) Mere, Thorup! (...) Kanongod." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"Kirsten Thorups greb om kompositionen er suveræn (...) Det er formfuldendt gjort, og det giver rum for både indsigt og overblik." - Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad
"Hendes prosa er fuldstændig mesterlig. - Lillian Munk Rösing, Information
"Stor akkuratesse i hver eneste lille hverdagsdetalje (...) Næsten krimiagtig spænding." - Liselotte Wiemer, Weekendavisen
"Stilsikkert portræt af tiden." - Anne Borup, Fyens Stiftstidende
"Et prægtigt portræt af en kvinde." - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
Vi er sidst i trediverne i Gelsted på Vestfyn.
Dinna har altid travlt. Hun har sin mand, Sigurd, og sine to drenge, der er alt arbejdet i den lille forretning, og der er også en del selskabelighed, der skal passes. Så der bliver ikke tid til så meget andet, og det plager hende.
Men hvad der piner Dinna endnu mere, er den nagende mistanke om, at der foregår noget mellem Sigurd og deres unge pige i huset, Maja. Alt for ofte sker der noget, som hun ikke kan lade være med at tolke på og spekulere videre over.
Samtidig rykker den store verden uden for Gelsted tættere og tættere på: Folk rejser til Tyskland, hvor Hitler huserer, og de kommer hjem med bekymrede miner. Der breder sig i det hele taget en fornemmelse af, at noget er ved at ændre sig helt afgørende. Noget, som kan gribe forstyrrende ind i det liv, man altid har været vant til.
Maja var ikke som de andre piger hun havde haft. Der var en renfærdighed over hende, en mærkelig uberørthed i hendes buttede ansigt. Huden lyste som porcelæn. Hendes næse var lille og rund. Munden svagt rosa mod den skære hud. Det stride, lysblonde hår kantede ansigtets bløde form. Øjnene, dem havde hun nær glemt, øjnene var et par smalle sprækker, gemt bag de tunge øjenlåg der pludselig kunne løfte sig og afsløre en udtryksfuld undren over at være til. Maja var mere sjælden end køn og virkede moden af sin alder. Dinna kunne snakke med hende om alt muligt, næsten som en veninde, trods aldersforskellen på tyve år. Det var langtfra givet at hun var på bølgelængde med sine piger. Nogle var vanskelige at omgås, andre mutte og utilnærmelige og andre igen nogle skrækkelige sjuskedorter. Hver havde sin egen væremåde og tilgang til husarbejdet. Hun havde selv været i deres sted inden hun blev gift, om end i større husholdninger, hvor der kunne være op til fjorten karle på kost om sommeren. Maja havde fået mere skik på sig selv i løbet af det år hun havde tjent hos dem. Hun havde virkelig rettet sig. Det lå Dinna meget på sinde at hendes piger fik lært noget og var godt rustet, når de selv skulle stifte hjem og familie.
Hun havde forsøgt at overbevise Sigurd om Majas fortræffeligheder, men han kunne ikke se noget særligt i pigebarnet. Dinna havde ikke forsømt nogen lejlighed til at bringe hende på bane. Han havde måske ikke lagt mærke til det, fremturede hun, men Maja var den bedste pige de havde haft. Han indvendte at hun jo ikke ligefrem var noget livstykke at have i huset. De kunne nu godt more sig, hun og Maja, havde Dinna forsvaret hende. Han havde drillet hende med at han da godt kunne prøve at stikke lidt til hende og se om der var noget liv inde bagved. Han skulle være god ved Maja, formanede hun ham, hun havde ikke haft det nemt med de forældre. Men behøvede Maja at se så sur ud? havde han sagt og trukket hende ind til sig og holdt hende fast. Hun havde givet ham et kærligt puf og mindet ham om at butiksklokken havde ringet, og at han hellere måtte gå ud og passe sine kunder. Dinna havde ikke i sinde at give op før Sigurd havde overtaget hendes begejstring for Maja. Hun var overbevist om, at det før eller siden ville lykkes hende at få åbnet hans øjne for hendes mange fortrin, der hævede hende højt over forgængerne i pladsen.
Det var en uvant tryghed at have Maja i huset, følelsen af at være to om arbejdet og dele slæbet. De gik godt i spand sammen. Dinna kunne give sig god tid til kunderne uden at føle, at hun forsømte husarbejdet. Hun vidste, hun kunne stole på Maja, der helt på eget initiativ tilrettelagde arbejdsgangen. Og Dinna kunne med god samvittighed gå på visitter og holde kaffeslabberas med byens fruer, sommetider både formiddag og eftermiddag, så længe Maja havde hånd i hanke med både huset og drengene. At hun trods sine kun sytten år var så moden, så ansvarsbevidst, skyldtes ifølge Dinna, at hun i en tidlig alder måtte tage sig af sine små søskende og husførelsen derhjemme. Moren var en stakkels, svagelig kvinde der havde født flere børn end hendes helbred kunne holde til. Faren var smed, men det meste af tiden arbejdsløs. Han drak for at holde de ubrugte kræfter i skak. Dinna kunne ikke lade være med at undre sig over, hvordan dette forsømte hjem kunne fostre sådan en perle som Maja.
Fra side 9-10

"Kirsten Thorups portrætkunst er diskret, overbevisende og i sin blanding af indlevelse og mild ironi også meget morsom! (...) Romanen løber også som et stjerneskud gennem læseren. Den er et modent mesterværk, på en gang enkel og kompliceret, folkelig og forfinet."
- May Schack, Politiken
"Et stærkt kvindeportræt (...) Som altid er Kirsten Thorup eminent til at få den store og lille historie til at smelte sammen i sine sprogligt fortættede og psykologisk dybdeborende skildringer af menneskers længsler og lidenskaber (...) Jeg håber bare på en fortsættelse."
- Jens Andersen, Berlingske Tidende
"Kirsten Thorups værk om Dinna og hendes verden er spændende som en krimi (...) Mere, Thorup! (...) Kanongod."
- Erik Svendsen, Jyllands-Posten
"Kirsten Thorups greb om kompositionen er suveræn (...) Det er formfuldendt gjort, og det giver rum for både indsigt og overblik."
- Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad
"Hendes prosa er fuldstændig mesterlig.
- Lillian Munk Rösing, Information
"Stor akkuratesse i hver eneste lille hverdagsdetalje (...) Næsten krimiagtig spænding."
- Liselotte Wiemer, Weekendavisen
"Stilsikkert portræt af tiden."
- Anne Borup, Fyens Stiftstidende
"Et prægtigt portræt af en kvinde."
- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Læs om Kirsten Thorup |
| Anmeldelser |