g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Dario Fo

Flagermusenes landsby

PRIS kr. 99,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

I den lille kystby Kaalbringen breder rædslen sig. To personer er blevet dræbt af en øksemorder, og ingen ved, hvornår eller hvor bødlen vil slå til næste gang. Er det tilfældigheder eller en udspekuleret plan, der afgør, hvem der bliver det næste offer?
Det bliver Van Veeterens opgave at fi nde sammenhængen mellem de tilsyneladende uforklarlige mord i en efterforskning, der risikerer at drukne i sine egne detaljer.
Borkmanns punkt er andet, selvstændige bind i
serien om kriminalkommissær Van Veeteren og hans
kolleger på politistationen i Maardam.

Omslag ved Henrik Koitzsch

Uddrag

Porto Valtravaglia

Skoleåret er lige begyndt... mor følger os i skole og fortæller inspektøren, at på grund af endnu en flytning, far har fået ordre til af jernbanerne, må børnene fortsætte deres skolegang i Porto Valtravaglia. En uge efter læsser vi bagage, møbler og allehånde indbo af ved den nye station, min far var blevet udpeget til.
Et fantastisk sted, dette Porto Valtravaglia: placeret ved søbredden og flankeret af et par bække. Ved den ene side rager den majestætiske klippe op som Keopspyramiden. Et kalkbrænderi neden for klippen. Havnen med fiskerbåde, et gammelt spinderi, to maskinværksteder, og endelig et enormt glasværk med hele fem ovne.
Indbyggerne i Porto Valtravaglia havde tilnavnet "Mezaràt", halve mus, det vil siger flagermus. Det skyldtes, at de fleste af dem levede og arbejdede om natten. Af simpel nødvendighed: glasværkets ovne skulle være i gang fireogtyve timer i døgnet, fordi det at tænde og slukke en ovn jo indebærer et afbræk i arbejdet på over en uge. Også af hensyn til arbejdet med at puste den smeltede glasmasse er man tvunget til at arbejde kontinuerligt. Det samme var tilfældet for arbejderne ved kalkbrænderiet, for fiskerne, der jo skulle sætte garnene før solopgang, og især for det lille, næsten historiske samfund af smuglere, der også her, som i Pino, foretrak ar arbejde i mørke.
Så i denne Flagermusenes landsby var døren til værtshuse, spisesteder, barer og hoteller aldrig lukkede. I Garibaldi Bar, på havnen, havde de simpelthen fjernet skodderne; de gav ikke nogen mening. I de lokaler var der altid masser af trafik: fyrbøderne, som afventede deres turnus sammen med andre natteravne, hvor hasardspillere og døgenigte af enhver kaliber var en del af det faste inventar. Hist og her sad, placeret i god orden, ludere af varierende standard, ynde og pris.
Men blandt hele denne hob af skæve typer var de figurer, der tiltrak sig mest opmærksomhed og respekt, helt klart historiefortællerne og skrønemagerne.
Historiefortæller var dog ikke en profession i sig selv, faktisk kom disse snakkehoveder fra næsten alle former for beskæftigelse i Valtravaglia. Men det var helt klart, og vi skal straks se hvorfor, at de fleste af dem kom fra glaspusterne.
Fabulanterne var dette mit nye hjemsteds pryd og stolthed. Man fandt dem i værtshuse, på torvet, foran kirken, på anløbsbroen, på havnekajerne. Ofte fortalte de om begivenheder, der havde fundet sted for mange hundrede år siden? men det var et skalkeskjul, de lånte ganske enkelt mytiske historier for at behandle den aktuelle virkelighed og dagens begivenheder i grotesk og satirisk form.

Side 65-66 i Flagermusenes landsby