Senest viste titler

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Mogens Vemmer

Fjernsyn for dig

50 år med verdens værste seere




PRIS kr. 299,00
 

Om bogen

Den mangeårige leder af Danmark Radios B&U afdeling lavede sit første tv-program for 50 år siden - derefter blev han hængende.
Her fortæller han om sit liv med Ingrid og Lillebror, 30 års julekalendere, Super Carla, Sonja fra Saxogade, Kaj & Andrea, Bamse & Kylling osv., osv.

Fjernsyn for dig er en personlig beretning om pionerånden i fjernsynets barndom, om at være en del af Erhard Jacobsens yndlingsaversion i 70'erne og om massevis af priser og kritik i resten af århundredet.

Bogen er illustreret med ca. 175 fotos og avisklip.

Mogens Vemmer, f. 1935, tog efter studentereksamenen i 1953 fat på datidens lærerstudium, en ekspresuddannelse på 2½ år, som kunne passes nogenlunde parallelt med et job som studenterspeaker i Statsradiofonien. Med foden inden for i Radiohuset delte han de næste fire år mellem undervisning og freelance-produceropgaver til det nye børne-tv. Tv-uddannelsen fandtes ikke, så alt skulle opfindes og afprøves forfra. Det blev til stribevis af børnetimer - over 400 det første år, og dertil kom det nye 'farlige' ungdoms-tv, der rystede forældrenes opfattelse af næste generations værdier.
I 1968 oprettedes en speciel Børne- og Ungdomsafdeling med Vemmer som chef - lige indtil årtusindeskiftet.

Uddrag

"30 SEKUNDER TIL START..."

...på fortællingen om 50 års programmer for verdens værste seere. Hvorfor værste? Fordi børn er skånselsløse. Fanger vi ikke deres opmærksomhed eller kildrer deres nysgerrighed inden for det første halve minut, har vi tabt. De zapper eller går deres vej. Ingen bliver siddende af høflighed som vi voksne, der giver programmet en chance - det var jo meget godt sidst, så måske om lidt ...
Børn har en dårlig smag - næsten som voksne. De kaster sig over dessertbordet med tegnefilm, quizzer og dårlig pop. Vil vi vise dem andet med kød på, kræver det en ekstra indsats. Børn er ikke født med tomme hylder i hjerne og hjerte, som tålmodigt venter på at blive fyldt med kultur og viden, medmindre vi byder på alternative, vitaminrige oplevelser, der kan tage kampen op mod det søde stads og mase sig ind i reolen. Det har jeg med skiftende held forsøgt i et halvt århundrede, som de følgende pluk af mit liv vil afsløre.
De største problemer med mine erindringer har været, at jeg ikke kunne huske dem, og at mine scrapbøger fra gamle dage var blevet væk. Begge dele var der råd for: jeg slog mig sammen med en nær ven og tidligere medarbejder i B&U Karen Fougner. Hun husker som en elefant, og da hun senest har arbejdet som researcher på Sporløs-programmerne, kunne hun selvfølgelig også finde den formastelige universitetsforsker, der havde glemt at aflevere udklipsbøgerne fra 50'erne og 60'erne. Uden Karen til at huske sammen med og tyde og fordanske mine håndskrevne kragetæer var dette blevet en tynd pamflet til en tier.

Nu ryger så halvtreds års avisklip, der ikke er plads til her, ned i en flyttekasse med påskriften GEM, men der kunne lige så godt stå GLEM, for medievirkeligheden for børn flintrer videre i en eksplosion af ensartede oplevelser. Inden jeg klistrer kassen til, ser jeg lige en stædig gentagelse af min livsholdning, som jeg udtrykte den i 1994:

Jeg vil ikke sælge Pepsi i konkurrence med de andres Coca Cola. B&U vil fortsat levere sund yoghurt - ikke den kedelige bleghvide, men gerne i farver, med frugtsmag og i fremtidens smarte flip-open-bægre. For hvis ikke næste seergeneration bliver sunde nok til at være aktive, hvordan kan vi så forvente, de bliver interaktive - i forhold til deres egen station, DR?

Fra side 6

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  297 sider
ISBN: 9788702042320
Gyldendal / DR 2006
Oversat af: null
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os