g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Jan Guillou

Fjenden i os selv

PRIS kr. 299,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Rigtigt Guillou-domæne, vi har at gøre med (...) Han kan give baghjul til de fleste andre forfattere, der vil analysere den ny verdens(u)orden i spændingsromanens form." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

Klokken tre om morgenen slår Sikkerhedspolitiet til mod en række indvandrerfamilier i en forstad til Stockholm. Næste dag eksploderer nyheden om, at ""al-Qaeda i Sverige"" er uskadeliggjort, og at landet er blevet reddet fra den største katastrofe nogensinde. Endelig har Sverige fået det eneste, det hidtil har manglet i sin succesrige krig mod terror, nemlig terrorister.

Politiinspektør Ewa Johnsén-Tanguy, som er ansat i bagmandspolitiet, får til sin overraskelse et nyt job, nemlig at lede afhøringerne af de terrormistænkte. Dermed havner hun og hendes venner, bl.a. journalisten Erik Ponti, på hver sin side i krigen mod terror.

Fjenden i os selv gør op med de love, der skader demokratiet mere end den terrorisme, de skulle beskytte os imod. Og den gør op med vores frygt og mistro over for alt og alle, der er anderledes end os selv.

Omslagsillustration: Kaj Wistbacka
Omslagslayout: Arne Öström/Ateljén

Uddrag

Myndighederne slog til præcis klokken 03.00 om natten, og operationen blev gennemført med militærisk præcision og beslutsomhed. Godt hundrede politifolk deltog, men styrken var domineret af mandskab med elefanthuer og i helt sorte uniformer. Ni forskellige indtrængningsgrupper blev hver anført af en leder og to mand med kraftigt forceringsværktøj, der havde til opgave på under fem sekunder at smadre enhver tænkelig dør, man måtte støde på ude i forstaden. To specialenheder med sværere bevæbning blev holdt i reserve og kunne tilkaldes over radioen på mindre end fyrre sekunder. En række skarpskytter med natkikkertsigte var anbragt, så de dækkede samtlige boligkompleksets opgange.
    Operationsledelsen havde efter en del diskussion valgt at slå til netop her klokken tre om natten, fordi de mistænkte såvel omkring midnat som ved daggry kunne være vågne i forbindelse med diverse bønner. Denne kalkulation viste sig i det mindste ikke at være forkert, eftersom samtlige objekter blev overrumplet i eller lige ved deres senge.
    Mindre end tre minutter efter den simultane indtrængning i ni lejligheder begyndte de første pågrebne at blive ført ud, med hænderne lagt i strips - plastichåndjern af samme model som i den amerikanske hær - og hætter trukket ned over hovedet. Hver enkelt pågrebet blev ført, for nogle fås vedkommende slæbt, barfodet gennem tøsneen af to maskerede politifolk. Sorte kassevogne rullede frem i perfekt orden og opslugte hurtigt de pågrebne for straks efter at køre væk med dem. Nogle få mænd strittede imod, og en del ældre kvinder skreg hysterisk. Men hele operationen forløb eksemplarisk hurtigt og smertefrit. Godt halvtreds objekter blev kørt bort på under ni minutter, hvilket var en anelse foran tidsplanen.
Derefter indledte man fase to. I alle ni lejligheder blev der foretaget en summarisk husundersøgelse, hvor alt af interesse blev pakket ned i sorte, nummererede plastsække - bortset fra samtlige computere, hvis harddiske man fjernede på stedet. Tv-billederne blev meget dramatiske, og det samme gjorde for øvrigt de stillbilleder, som pressefotograferne fra den eneste tilstedeværende avis nåede at tage under det hastige forløb: den sorte vinternat som baggrund, rækker af mennesker med bagbundne hænder, alle i pyjamas, med sorte hætter trukket ned over hovedet. Nogle i tøfl er, andre barfodede. Hærdebrede, maskerede politimænd i sorte uniformer og med automatvåben i hænderne.
    Men eftersom det ikke er sandt, at et billede siger mere end tusind ord, krævede billeder med så dramatiske scener at blive udlagt af de tv-reportere og formiddagsbladsjournalister, som operationsledelsen havde vist den særlige tillid at lade være til stede.
    For i sig selv kunne billedmaterialet jo lige så godt få iagttageren til at tænke på en latinamerikansk dødskommando i diktaturtiden som på noget ganske andet: Heltemodige politifolk, der fjernede noget, som var til kolossal fare for alle landets borgere.
    Såvel tv-stationen som formiddagsavisen overgik operationsledelsens forhåbninger med deres samstemmende og korrekte informationer til læsere og seere. Nationen havde netop på et hængende hår afværget "noget af det alvorligste, der nogensinde er sket i landets historie", som den velforberedte justitsminister fra den nye borgerlige regering formulerede det i et eksklusivt interview til såvel formiddagsavisen som den betroede tv-station. Hvad der mere konkret lå i dette "det alvorligste nogensinde", uddybede hun ikke under henvisning til den følsomme efterforskningssituation. Det hindrede dog ikke hverken avisen eller tv-journalisterne i at redegøre detaljeret for den frygtelige trussel, man netop havde afværget. En specialenhed fra terrorpolitiet havde sammen med Säpo - Sikkerhedspolitiet - sprængt selve al-Qaedas centrum i Sverige. Med fænomenal præcision havde man slået til blot få dage, i værste fald timer, før terroristerne ville have gjort det.
    Blandt deres mål var såvel dronning Silvia som synagogen i Stockholm, statsministerens private hjem i de nordlige forstæder og sportsarenaen Globen, som den kristent fundamentalistiske sekt Livets Ord havde lejet til et helaftensshow med landets mest elskede sangerinde Carola.
    Når en tv-station og en stor formiddagsavis sammen går ud med årets scoop, oven i købet garneret med noget, der kun kan tolkes som en bekræftelse fra landets justitsminister, træder der nogle ubønhørlige mekanismer i funktion.
    De følgende dage siger Sikkerhedspolitiet ingenting, man hverken bekræfter eller afkræfter efterforskningens uhyre betydning og følsomhed. Fra regeringen samme signal.
    Men de behøver heller ikke at sige noget. Historien vokser af sig selv i mindst to døgn, også uden nye faktuelle oplysninger. De aviser og tv-stationer, der konkurrerer med de af Sikkerhedspolitiet særligt begunstigede, som var først ude med scoopet, må ganske enkelt skrive af og gentage, hvad der allerede er blevet sagt. De kan måske forsøge sig med et mere dramatisk layout såsom computermanipulerede billeder af Osama bin Laden, hvor hans hænder er blevet til lange kløer, og han truer med at kvæle hele nationen. Og de kan selvfølgelig interviewe diverse eksperter, som altid kører med på historien. Logikken er meget enkel. At Osama bin Ladens svenske lokalafdeling havde planlagt at dræbe dronning Silvia, for ikke at tale om den populære sangerinde, er en rigtig god historie, ikke mindst kommercielt. At man måske ikke ved, om det nu også er sandt, er ingen historie overhovedet.

Fra side 7-9.

Anmeldelser

"Rigtigt Guillou-domæne, vi har at gøre med (...) Han kan give baghjul til de fleste andre forfattere, der vil analysere den ny verdens(u)orden i spændingsromanens form."
- Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

1. udgave
Indbundet , 367 sider
ISBN: 9788770530958
Modtryk 2007
Oversat af: Anders Johansen

Bøger af Jan Guillou