Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 129,00 |
|
Den engelske bogtrykker John Baskerville trykker Miltons værker med en skrift, han selv har tegnet. Imens bliver han overfaldet af Baskervilles hund, og i hælene på hunden kommer mesterdetektiven Sherlock Holmes. Et andet sted synger Ray Charles ""I´ve Got a Woman"", mens Jens Jørgen Thorsen står ved siden af og maler en forargelig udgave af Jesus. Keops-pyramiden opføres ved Nilen, og P.A. Fisker konstruerer Nilfisk-støvsugeren.
Fantasien og associationerne flyder frit, når tegneren Jørgen Elgård (Yogi) arbejder. Han har tegnet mere end 700 begivenheder, bøger, film, historiske personer, TV-serier osv. Og 9 steder i dette kaos af mennesker, dyr, bygninger, rumskibe og meget andet har han skjult en lille bjørn.
På plakaten har man det samlede overblik over verdenshistorien set gennem Yogis optik, og i bogen er det store billede opdelt i 9 mindre, og på tekstsiderne over for de enkelte billeder er der en liste over, hvad man kan finde på billedet (udover bjørnen, som er rigtig godt gemt). Bogen kan altså fungere som en rejseguide til plakaten.
Der er udsigt til mange timers god underholdning og latter, når man tager med Yogi rundt i hans surrealistiske univers.
| Om bogen |