Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 700,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Aftaler om finansiel leasing anvendes i vidt omfang til at finansiere erhvervslivets anskaffelser af driftsmateriel. Alt kan principielt leases - lige fra små kontormaskiner, EDB-anlæg, biler, lastbiler og landbrugsmaskiner til flyvemaskiner og skibe. Via disse aftaler omsættes der hvert år i Danmark for 8-10 mia.kr.
Selv om leasingaftaler i dag er meget udbredte, er det ikke i alle tilfælde afklaret, hvordan retlige konflikter i aftaleforholdet skal løses.
Bogen behandler alle væsentlige, juridiske aspekter af de leasingaftaler, der har til formål at fremme en virksomheds finansiering af materielanskaffelser. Leasingaftaler, der i det væsentlige har andre formål, herunder skattearbitrage, behandles kun i mindre omfang.
Efter en gennemgang af leasingkonstruktionens opbygning og kilder til løsning af retlige problemer i leasingaftaler behandles i bogens 2. del problemerne ved misligholdelse fra leverandørens (og dermed leasingselskabets) side - og problemerne ved manglende betaling og andre tilfælde af kontraktbrud fra kundens side.
I 3. del omtales reglerne om ansvar for anvendelsen af den leasede genstand, og de tingsretlige regler i leasingaftaler. Under denne gennemgang falder bl.a. tilfælde af tilsidesættelse af aftalen, civilretligt og skatteretligt, konflikten med reglerne om omfanget af pant i fast ejendom, partenes konkurs m.v.
Bogen indeholder en kommentar til de aftalevilkår i ABL 95, der tager sigte på at regulere de forskellige konflikter.
| Om bogen |