Europäischer Fernwanderweg E5, Teil Nord, Kompass Wanderkarte 120
Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"Kraftpræstation (...) Så godt er det, at 'Europa' bør gå som årets studentergave og til alle andre, som vil læse eller genlæse kontinentets historie, dets op- og nedture, stjernestunder og nulpunkt." - Jesper Beinov, Berlingske Tidende
"Denne ét-bindspræstation, og det er en præstation at inddampe Europas historie på små 400 sider, føjer sig smukt til den række af udgivelser, Kristian Hvidt allerede har bag sig (...) Hatten af for en fagmand, der løfter den europæiske opgave og løser den så smukt." - Georg Metz, Information
"Bogen har substans, det er oplysning i ordets bedste forstand, en introduktion til Europas historie, som mange kan have fornøjelse af." - Steffen Heiberg, Politiken
En fortælling om Europa med fokus på alle de spændende historier: krige og hungersnød, giftermål og andre alliancer, fornuft og overtro, myter og intriger. Alt det, der har gjort, at Europa i dag ser ud som det gør ? beskrevet med humor, vid og bid.
Vi europæere - sådan tør vi som EU-borgere nu godt kalde hinanden - går rundt i disse år med en mærkelig splittet identitet. Vi er alle lidt i vildrede med vores nationale tilhørsforhold - er vi danskere eller er vi i virkeligheden nu mere europæere? Vi kan nynne I Danmark er jeg født nok så meget og føle danskheden klinge i os. Men efter mere en 30 år i fælleskabet og nu sammensmeltet med 26 andre europæiske lande, kan vi ikke nægte det - vi er borgere i et kæmperige, hvor vi før var indbyggere i et lille nordisk ørige. Mærk selv efter - det har noget med følelsen af tryghed at gøre; vi er ved at miste noget af referencerammen, det sproglige fællesskab dansk, og savner endnu fortrolighed med det nye (engelsksprogede) Europa. Sig globalisering, og de fleste føler sig trukket ud af en tryg stue og stillet på en nøgen plads. De dramatiske folkeafstemninger om EU's traktater og mange opinionsmålinger udtrykker vælgernes identitetskrise.
Den europæiske samling rummer også noget opmuntrende. Vi er den første generation, der (i hvert fald foreløbig) har overvundet vor verdensdels forbandelse, den ødelæggende nationale splittelse og spænding og de næsten uophørlige krige i Europa.
Det er denne langstrakte overgang fra en kampfyldt fortid til en forenet fremtid, der skildres i de kommende kapitler. Europas historie er nu også vor historie. Bliv fortrolig med den på de følgende sider. Vægten er lagt på sammenhængen mellem det politiske og det kulturelle.
I flere respekterede fremstillinger af moderne historie skildres Europas civilisation som et mirakel. Vor verdensdels beboere kom tidligt til åndelig modning og bevidst tænkning i rationelle baner. I nyeste tid har historikeren Rodney Stark i bogen The Victory of Reason overbevisende fremført, at det var kristendommen, der førte til 'fornuftens sejr' i Europa. Den kristne religions rummelighed og mulighed for dialog frem for underkastelse vakte trangen til bedre livsbetingelser og større frihed. Det stadige oprør mod undertrykkelse stimulerede tidlige former for demokrati, opfindsomhed, eventyrlyst og smidige pengesystemer. Ingen kan være i tvivl om, at en række store begivenheder i Europas historie virker som forbavsende spring i udviklingen: de store opdagelser, Den franske Revolution, liberalismen, kapitalismen, imperialismen og den industrielle revolution har - på godt og ondt - deres udgangspunkt i Europa og den vestlige civilisation. Foruden magt over den halve verden havde europæerne udviklet individets mulighed for egen udfoldelse gennem demokrati og menneskerettigheder. Og senest er europæerne altså blevet så kloge, at de blev enige om at slå sig sammen i en union.
Verdenshistorie var tidligere identisk med Europas historie - helt op til efterkrigstiden var vi fra skolebøgerne fortrolige med dette. Svenskeren Carl Grimbergs 18 binds verdenshistorie fra 1950'erne, trykt og solgt i mere end 100.000 sæt, var højdepunktet af denne historiske eurocentrisme. Men vendingen bort fra denne selvforherligelse kom hurtigt og brat. Grimbergs værk var en anakronisme, da den udkom på dansk. Efter de to katastrofale verdenskrige og den efterfølgende Kolde Krig døde eurocentrismen i 1970'erne. Nu skulle historien selvfølgelig være global. I nyskrevne verdenshistorier for børn og voksne var Europas historie skrumpet kendeligt ind til fordel for fyldige afsnit om Indiens og Kinas indre historie.
Fra side 11-12
"Kraftpræstation (...) Så godt er det, at 'Europa' bør gå som årets studentergave og til alle andre, som vil læse eller genlæse kontinentets historie, dets op- og nedture, stjernestunder og nulpunkt."
- Jesper Beinov, Berlingske Tidende
"Denne ét-bindspræstation, og det er en præstation at inddampe Europas historie på små 400 sider, føjer sig smukt til den række af udgivelser, Kristian Hvidt allerede har bag sig. Emnerne er mangfoldige i et produktivt liv: Udvandringen til Amerika, Edvard Brandes, huse i København, Paris, politisk karikatur, Venstre og forsvaret, og meget mere. Hatten af for en fagmand, der løfter den europæiske opgave og løser den så smukt."
- Georg Metz, Information
"Bogen har substans, det er oplysning i ordets bedste forstand, en introduktion til Europas historie, som mange kan have fornøjelse af."
- Steffen Heiberg, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |