Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 39,00 |
|
"Endnu en gang fanger Mette Winge en tidsperiode med alle dens detaljer, konflikter og levede liv. Flot. Og sprogligt suverænt" - Benito Scocozza, Politiken
"... stærkt underholdende historisk krimi, der listigt holder et spejl op for vores egen tid" - Marie Louise Kjølbye, Information
***** "Mette Winge væver sine personers livsforløb og romanens plotlinjer så elegant og overraskende sammen, at man må le for sig selv" - Ide Hejlskov, B.T.
Mette Winges "Et udestående" er en fremragende historisk krimi fra det gamle København - og en selvstændig fortsættelse til den lige så medrivende "Novemberlys".
Skæbnespil
København 1887. Matthew Williams står på dækket af Amerika-båden og betragter indsejlingen til den by, han forlod mange år tidligere. I sin ungdom blev han snydt og bedraget af to kammerater og måtte fattig og forarmet emigrere til USA og starte forfra. Det lykkedes ham at skabe sig en formue, og nu er han på vej tilbage for at gøre regnskabet op. Inde i København, blandt det pæne og bornerte borgerskab, lever samtidig to kvinder, der er fanget i kedsomhed, tidens undertrykkende kvinderoller og dårlige ægteskab. Men de får hjælp fra uventet kant. På stranden i Hornbæk finder man liget af en mand, brutalt slået ned. Mens politiinspektør Krogh sættes på sagen, tager begivenhederne fart og udvikler sig helt anderledes end forventet. Ingen - heller ikke læseren! - forstår sagens rette sammenhæng før til slut. Og da er det for sent ...
Rygtet om direktør Anton Michelsens voldelige død havde bredt sig som en ild i tørt præriegræs. Matthew Williams fik den 'grusomme' nyhed overbragt af en af de meget talende damer.
- Ja, det er vel ikke det, man forventer kan ske i vores fredelige lille land. En så rystende forbrydelse sker vel oftere i Deres nye, ikke sandt?
- Bestemt, frue, bestemt. Det ta'r virkelig på mig. Her på dette smukke sted. Jeg be'r Dem, De må have mig undskyldt, og han havde rejst sig og var langsomt gået op på sit værelse.
Var det hans regnskab der var blevet gjort op? Eller var det et tilfældigt mord? Det eneste der ærgrede ham ved nyheden, var at han, Matthew Williams, ikke havde fået set Anton Michelsen ind i øjnene og fortalt ham hvilken ussel, elendig skabning han var. Nu var han forsvundet, uden at have fået sandheden om sig selv at vide.
Han havde sundet sig lidt, set sig i spejlet og havde fundet at han lignede sig selv, og det ville sige en ældre, noget solbrunet mand. Hans ansigt havde nogle dybe furer fra næsen ned til munden, hans hår var grånet, men det var da heldigvis ikke faldet helt af.
Spejlet var så højt at han også havde kunnet se sin krop ned til knæene, og den del var han også tilfreds med. Han havde en vis embonpoint, et udtryk han havde hørt en af sine franskplaprende piger kalde de fedtvalke hun havde holdt fast i, når han havde besteget hende.
Således nogenlunde tilfreds med sit udseende gik han atter ned i hotellets forstue hvor flere af gæsterne stod og talte sammen.
- Det er skrækkeligt, kom det fra en yngre, meget fyldig dame, - skrækkeligt, den nydelige mand.
- Hva' med hans ulykkelige kone? kom det fra en anden, - hun må da være dybt rystet. Tænk at miste en god og kærlig ægtemand på denne måde.
- Ja, selv om vi alle skal den vej, er det jo ikke lige måden at komme herfra på.
- Nej, han fik jo ikke talt med en præst, det må også være tungt for hende at tænke på.
- Det tror, jeg nu ikke kan være det værste, det må da være værre at hun ikke fik taget ordentlig afsked med ham.
- Hva' vil hun gøre?
- Jeg har hørt - fra værten - at hun ikke må forlade hotellet.
- Gud, politiet tror vel ikke, det er hende der har gjort det?
- Man ved jo aldrig, der kan jo godt være hustruer som afskyr deres mænd så meget, at de ...
- Ikke her i landet. I det store udland måske. Danmark er et fredeligt lille land, mener jeg at vide. - Mener De det, Hr. Williams, for det var Deres navn, ikke sandt? Kunne en kvinde dér hvor De kommer fra, virkelig forvolde sin mands død på en så grusom måde som den, vi hører, er blevet ...
Fruen vidste ikke rigtig hvordan hun skulle udtrykke sig, så måske af denne grund holdt hun inde.
- Sker den slags tit ovre i Amerika, Mr. Williams? spurgte en høj, spidsnæset dame med ivrige øjne og en hektisk rød plet på hver af sine magre kinder.
Matthew Williams lagde hovedet lidt på skrå som om han tænkte sig grundigt om. Så sagde han:
- Kære frue, jeg tror ikke at hyppigheden af forbrydelser er meget større i Amerika end her i landet.
(Fra side 177-178)
"Endnu en gang fanger Mette Winge en tidsperiode med alle dens detaljer, konflikter og levede liv. Flot. Og sprogligt suverænt"
- Benito Scocozza, Politiken
"... stærkt underholdende historisk krimi, der listigt holder et spejl op for vores egen tid"
- Marie Louise Kjølbye, Information
***** "Mette Winge væver sine personers livsforløb og romanens plotlinjer så elegant og overraskende sammen, at man må le for sig selv"
- Ide Hejlskov, B.T.
"Mette Winge har vist sig som suveræn, når det gælder historiske romaner"
- Kamilla Löfström Kristensen, Ekstra Bladet
"Mette Winge er en fortræffelig fortæller, der forstår at aflevere en medrivende historie med pokeransigt og kortene holdt tæt ind til kroppen"
- Knud Bjarne Gjesing, Fyens Stiftstidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |