Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 129,00 |
|
"Gribende, hårrejsende, spændende, solidariske og usentimentale erindringer om et nutidigt liv i Danmark. (...) Anbefales varmt." - Weekendavisen
"Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt." - Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-Posten
En personlig fortælling om forfatterens tilværelse i Danmark, fra hun som ganske lille flyttede hertil fra Pakistan med sin familie. Bertel Haarder har skrevet et nyt forord til denne 3. udgave, og Rashid har skrevet et nyt efterskrift.
"Den første TV-nyhedsvært med indvandrerbaggrund", "En viljestærk rollemodel", "TV-stjerne bryder barrieren", "Den første stjerne", "TV-vært med meninger" ...
Der er ikke sparet på overskrifterne, da jeg i sommeren 1998 bogstaveligt talt satte kulør på det danske medielandskab. Det var en sensation, at TV3 som den første tv-station herhjemme havde lanceret en "farvet" nyhedsvært.
Jeg var en solstrålehistorie i de fleste aviser og blade, men bag al den ros og succes var der en bagside, ingen fik at se. Debuten som tv-vært kom til at blive det afgørende punkt, der for alvor ændrede mit liv. På den ene side havde jeg glædet mig til denne dag, for det var en stor drøm, der gik i opfyldelse. På den anden side havde jeg frygtet den. Jeg havde følelsen af, at jeg med det job endegyldigt havde valgt side mellem det pakistanske og det danske. Værtsjobbet var et bevis over for mig selv om, at jeg nu var i stand til at klare mig uden mand og børn - som ellers i pakistanske øjne er den ultimative målestok for et vellykket liv. Fra dette øjeblik var der ingen vej tilbage for mig til et traditionelt pakistansk liv mere. Det var derfor med en følelse af tyngende byrde, at jeg om aftenen efter debuten kom hjem til mine forældre, som i dagens anledning havde samlet et par af deres nærmeste venner for at fejre min første udsendelse. Mest af alt havde jeg lyst til at sætte mig ned og tude, for jeg vidste, at jeg ikke kunne leve op til alle deres forhåbninger og forventninger. Den aften tænkte jeg meget over, at: "I dag bliver jeg hyldet og sat på piedestal, men hvad med i morgen, når jeg måske kommer hjem og har gjort noget, som de ikke synes om?"
For at komme videre med mit nye liv, var jeg nødt til at sortere i mit gamle liv. Derfor gik jeg med tanken om at skrive det hele ned og på den måde få det bearbejdet. Men det var først, da jeg fik henvendelsen fra Gyldendal, at jeg endelig greb muligheden for at realisere mine tanker. Jeg satte mig dog ikke ned med det samme og begyndte at skrive denne bog. Jeg overvejede det i et helt år, før jeg besluttede mig for at sige ja, fordi jeg frygtede de reaktioner, der ville komme fra de andre pakistanere i Danmark. "De vil sikkert fordømme mig og udråbe mig som forræder," tænkte jeg. Uanset mine egne intentioner med bogen, var jeg bange for, at den vil blive opfattet som en provokation og kritik af mine forældre og min baggrund.
Til sidst besluttede jeg mig alligevel for at skrive, for jeg syntes, at der i den ophedede debat, der har kørt de seneste par år, mangler en grundlæggende viden om første- såvel som andengenerationsinvandreres liv og levevilkår. Jeg synes, det er vigtigt at fortælle om det dilemma, både min generation og mine forældres generation står i. Det er min skæbne, i lighed med så mange andre andengenerations indvandrere at leve med skismaet om, hviken side man skal vælge.
Fra side 7-8
"Gribende, hårrejsende, spændende, solidariske og usentimentale erindringer om et nutidigt liv i Danmark."
- Weekendavisen
"Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt."
- Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-Posten
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |