g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Henrik Ibsen

Et dukkehjem og fire andre stykker

PRIS kr. 249,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Fem af Henrik Ibsens vigtigste teaterstykker udgives i anledning af 100-året for den norske dramatikers død: Et Dukkehjem (1879), Gengangere (1881), En Folkefjende (1882), Vildanden (1885) og John Gabriel Borkman (1896). Thomas Bredsdorff har udvalgt og står også for et fyldigt forord.

Uddrag

At læse dramaer er en kunstart så svær som at læse kogebøger og partiturer - og mindre udbredt. I skolernes litteraturundervisning ligger vægten på poesi og prosa. Man lærer at fortolke meninger og følelser, der ligger bundet i teksterne, men ikke handlinger. En god dramatekst er altid indirekte en anvisning på handlinger i rum og tid, udført af skuespillere med krop og stemme som redskaber og med lys og lyd og sceneri som hjælpemidler. Det kræver fantasi og træning at sidde helt for sig selv og omsætte disse anvisninger til virkelighed på den indre scene.
Heldigvis er det en kunstart der egner sig til selvstudium. Og hjælpen er for hånden. Der er nemlig ikke mange tekster i verden der egner sig bedre til at øve sig i kunsten at være tilskuer med end Ibsens dramaer. Litteraturhistorien har interesseret sig meget for Ibsens meninger: hvor stod han i den store kamp mellem gammelt og nyt, der rasede i sidste del af 1800-tallet? Var han nu også helt på linje med det moderne naturalistiske gennembrud, eller stak der endnu en del af arven fra romantikken i ham? Koncentrerer man sig om hvad Ibsen mente, får man imidlertid ikke forklaringen på at hans stykker stadig spilles. Den ligger et andet sted.
Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet som det var før Ibsen. Det forholder sig stadig sådan at alle der vil noget andet end han, skjult eller åbenlyst må reagere på det ibsenske teater. Endnu i dag, hundrede og halvtreds år efter at Ibsen begyndte at skrive for scenen.

Undertekst er det professionelle navn for den vigtigste egenskab ved Ibsens ny skrivepraksis. Her er et eksempel, hentet fra det stykke hvor den ny måde at skrive dramatekster på slog igennem, Et Dukkehjem.

Scenen er hentet fra 2. akt, hvor Nora befinder sig midt i sit livs problem. Hun har ikke bare lånt penge i smug, hun har også skrevet en falsk underskift. Kommer det frem, vil hendes elskede mand tage skylden på sig, det er hun sikker på. Hvis han, der lige er blevet udnævnt til bankdirektør, tilstår et svindelnummer - ja, så er han en færdig mand. Der er derfor kun én vej ud, tænker Nora, selvfølgelig ude at sige det højt til nogen: at begå selvmord. Hun sidder begravet i tanker om at tage sit eget liv, da hendes og hendes mands bedste ven, doktor Rank, ringer på døren. Han skal ikke gå ind til hendes mand, siger Nora, han har ikke tid. Men har Nora da tid, spørger husvennen:

NORA. Å, det ved De nok, - for Dem har jeg altid en stund tilovers.
RANK. Tak for det. Det skal jeg gøre brug af så længe jeg kan.
NORA. Hvad mener De med det? Så længe De kan?
RANK. Ja. Forskrækker det Dem?
NORA. Nå, det er et så underligt udtryk. Skulle der da indtræffe noget?
RANK. Der vil indtræffe det, som jeg længe har været forberedt på. Men jeg troede rigtignok ikke, at det skulle komme så snart.
NORA (griber efter hans arm). Hvad er det De har fået at vide? Doktor Rank, De skal sige mig det!
RANK (sætter sig ved ovnen). Med mig går det nedover. Det er ikke noget at gøre ved.
NORA (ånder lettet). Er det Dem - ?
RANK. Hvem ellers?

- og så fortæller Rank i detaljer om den dødelige diagnose han har fået. "Inden en måned ligger jeg kanske og rådner oppe på kirkegården."
Det er en mærkelig scene, helt uforståelig, hvis man tager den strikte efter ordlyden. Manden, som er kvindens bedste ven, taler om en der er dødens. Og da kvinden får at vide at den han taler om, er ham selv, ånder hun lettet op, som der står i regibemærkningen i parentesen. Lettet! Over at få at vide at hendes bedste ven skal dø! Er hun da sadist?

Fra Thomas Bredsdorffs forord side 7-8