g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Christoph Hein

Erobring

PRIS kr. 299,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Mesterværk om dagligdagens drama i Østtyskland 1945-97" - Hans Hertel, Politiken

***** "en fremragende roman om flygtninge og provinsboere med afsæt i Østtysklands historie." - Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende

"Mesterlig roman af Christoph Hein om dagligdagens drama i Østtyskland 1945-97 - og om De Fremmede iblandt os." - Hans Hertel, Politiken

"ikke til at komme udenom." - Thomas Thurah, Information

Christoph Hein har med Erobring skrevet en stor roman, som favner hele Østtysklands historie fra 1950 til årene umiddelbart efter Murens fald.

Den altoverskyggende hovedperson er Bernhard Haber, der som dreng flygter sammen med sin familie efter Anden Verdenskrig fra Schlesien til den lille østtyske provinsby Guldenberg. Familiens integration besværliggøres af, at byens borgere ser på dem som en slags "polakker", og at de udsætter dem for morderisk chikane. Bernhard synes på den baggrund at have masser at hævne, men i stedet tilpasser han sig. Han bliver ungkommunist og deltager aktivt i tvangskollektiviseringen, men han kommer dog senere i sit temmelig brogede livsforløb til at arbejde mod systemet, da han begynder at arbejde som menneskesmugler mellem Øst til Vest. Han ender som en af de lokale handelslivs magnater, en magtfaktor i det lille samfund, og ikke helt uden blod på hænderne.

Uddrag

Da hr. Voigt, matematiklæreren, kom ind i klassen, rejste alle sig op og ventede, indtil han var gået op foran, havde hilst på eleverne og sat sig, før de med høje smæld lod de bevægelige sæder falde ned og atter tog plads. Hr. Voigt lod sit blik glide langsomt hen over klassen, i den situation virkede han altid som en rovfugl på jagt efter et bytte. Da han bemærkede den nye elev, betragtede han ham muntert oppe fra og ned. "En ny," konstaterede han hånligt. "Og hvad hedder du så?"
Uden at vente på svaret åbnede han klasseprotokollen og læste højt af bemærkningerne om Bernhard Haber.
"Nådada, så du er allerede ti år gammel. Ja, når man anbringer dig i tredje klasse, er det vel ikke stort bevendt med dine regnekundskaber, eller hvad?"
Hele klassen morede sig. Den nye elev havde lagt hænderne på pulten, så frem for sig og svarede ikke.
"Rejs dig op, når jeg taler med dig. Og se på mig. Er du kommet hertil med dine forældre?"
"Ja."
"Nå, så er du i det mindste ikke forældreløs. Dem har vi jo ikke andet end besvær med. Har din familie en bolig? Et værelse?"
"Ja."
"Godt. Og har din far arbejde?"
"Nej. Ikke endnu."
"Så lever I altså på byens regning. Hvad er din fars erhverv?"
"Han er snedker."
"Godt. Snedker, det er godt. Hvis han forstår at tage fat og ikke ligefrem har to venstrehænder, så vil han hurtigt fi nde noget. Der er brug for snedkere."
Han holdt en kort pause og fortsatte så med et ondskabsfuldt smil: "Eller kan han ikke lide at arbejde, din far? Det forekommer jo også."
Den nye stod med bøjet hoved ved siden af bænken, med begge hænder klamrede han sig til den skrå skriveflade. Han var højrød i ansigtet, da han svarede: "Nej. Min far har ikke to venstrehænder. Han har én venstrehånd."
"Og hvor kommer I fra? Hvor er du født, dreng?"
"I Breslau."
"Hvad siger du?"
Hr. Voigt stirrede på ham med opspilede øjne, så holdt han en hånd op bag sit højre øre og sagde igen: "Hvad sagde du?"
"Vi kommer fra Breslau."
Hr. Voigt rystede hovedet og så forarget og bestyrtet ud over klassen. Så rakte han hånden ud og pegede på en pige: "Kathrin, hvad hedder den by, som den nye kommer fra?"
"Wroclav," sagde pigen, idet hun kort rejste sig, så klapsædet sprang tilbage.
Hr. Voigt nikkede tilfreds. Så vendte han sig atter mod den nye elev: "Eller mener du måske, at det er romere, der lever i Italien i dag? Nej, italienere. Husk det. Og Istanbul, den kalder I vel stadigvæk Konstaninopel eller Byzans ovre i Bagpommern, eller hvad? Og du kommer fra Wroclav. Har du forstået det?"
Bernhard Haber så ufravendt hr. Voigt i øjnene. Han stod fuldstændig ubevægelig.
"Altså, en gang til. Hvor kommer du fra?"
"Fra Wroclav."
"Rigtigt. Sæt dig nu ned. Lad os gå i gang med undervisningen."
Bernhard Haber blev trodsigt stående ved siden af sin stol. Inden han satte sig ned, sagde han hurtigt: "Men jeg blev født i Breslau."
Hr. Voigt havde vendt sig om for at skrive noget på tavlen. Den udstrakte hånd med kridtstykket sank langsomt ned. Som i slowmotion drejede han sin overkrop omkring og betragtede den nye. Han lod til at være fuldkommen overrasket, og i et øjeblik troede vi alle, at han ville begynde at brøle. Fuld af foragt fortrak han munden og sendte Bernhard et truende smil.
"Jaså," sagde han til sidst, og det lød næsten anerkendende, "du er sådan én. Men jeg skal nok få dig lært, hvordan klaveret spiller, min kære ven."

Fra side 15-17

Om Christoph Hein

Christoph Hein, f. 1944, tysk forfatter. Han er især kendt for romanen Den fremmede ven (1982, da. 1985), der vha. brechtske Verfremdungseffekter kritiserer det moderne velstandsliv. Han hørte s.m. Christa Wolf til den gruppe DDR-forfattere, der skelnede mellem DDR som stat og som mulig utopi, og som efter genforeningen kritiserede det nye Tysklands magtapparat.

Læs mere om Christoph Hein

Anmeldelser

"Mesterværk om dagligdagens drama i Østtyskland 1945-97"
- Hans Hertel, Politiken

***** "Christoph Hein har skrevet en fremragende roman om flygtninge og provinsboere med afsæt i Østtysklands historie. (...) Romanen er forrygende velskrevet"
- Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende

"Mesterlig roman af Christoph Hein om dagligdagens drama i Østtyskland 1945-97 - og om De Fremmede iblandt os. På tysk hedder det 'ostalgi' - sværmeriet for det 'hyggeligt tilbagestående' DDR fra før 1990. Den forlorne idyllisering har ikke barskere kritiker end Christoph Hein"
- Hans Hertel, Politiken

"Christoph Heins store roman om DDR-tiden er flygtningens og de fornærede provinsers historie - og ikke til at komme udenom. (...) Det er historier om eksistenskampens tuskhandler, om at rage til sig og om at skaffe sig et bare nogenlunde sjovt liv eller lade, som om man har ét. Læst hver for sig er de i øvrigt - især de tre midterste - vidunderlige noveller, hverdagsrealistiske perler myldrende fulde af stemningsbærende detaljer og det mundtlige foredrags løsagtighed og digressioner."
- Thomas Thurah, Information