Din indkøbskurv
PrintEn optimistisk tragedie
Sovjetruslands litteratur 1917-1985. En litteraturhistorisk fremstilling
|
PRIS kr. 350,00 |
|
Om bogen
"En pragtpræstation, fyldt med smagsprøver fra romaner og digte, som Dalsgaard selv har oversat mesterligt til lejligheden. Det gør værket fuldkommen uomgængeligt." - Anna Libak, Weekendavisen
"Mette Dalsgaards skildring af Ruslands litteratur fra revolutionen til Gorbatjovs indsættelse er sober, levende og beundringsværdig (...) Dalsgaard har, som hun skriver i forordet, efterstræbt at skabe et oplysende værk med lang levetid og ikke et debatoplæg. Og det lykkes fint for hende, med denne guldgrube af værkomtaler, biografiske oplysninger, kulturhistoriske rids, osv." - Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
Tredje og afsluttende bind i gennemgangen af nyere russisk litteratur. Her gælder det perioden efter revolutionen i 1917 og frem til tøbruddet i 1985, hvor forfatterne skrev trods stærk modstand. Righoldigt illustreret og pædagogisk formidlet i en lettilgængelig form og med perspektivering til landets politiske og historiske udvikling.
Med de tre bind har Mette Dalsgaard ydet en pionérindsats - ingen har tidligere givet så grundig en gennemgang af dette lands 100-årige litterære historie og oven i købet formidlingsmæssigt lagt stoffet så pædagogisk frem.
Uddrag
En optimistisk tragedie er titlen på et skuespil af Vsevolod Visjnevskij fra 1933. Selv om forfatteren ikke rangerer blandt århundredets ypperste, indtog han en stabil position i sovjetlitteraturen. Og den genrebetegnelse, han fandt på til sit populære drama om revolutionen og borgerkrigen, er mere flertydig, end han selv havde forestillet sig. Den udtrykker noget væsentligt, om den officielle, statsanerkendte litteratur, men også - i tilbageblik - om den forfulgte, forbudte og forsinkede litteratur. På den måde kan den siges at være dækkende for hele det omskiftelige og komplekse felt, som denne bog har sat sig for at beskrive.
Som det fremgår af undertitlen, omfatter bogen ikke hele sovjetlitteraturen. Statsdannelsen USSR, som officielt blev grundlagt i 1922, endte med at rumme femten republikker, foruden en mængde nationale mindretal med en broget mangfoldighed af sprog og kulturer. Denne problematik bliver berørt i sjette kapitel, men ellers er emnet begrænset i Sovjetunionens russisksprogede litteratur.
De forfattere, som præsenteres i selvstændige afsnit, bliver fulgt fra fødslen til graven - eller for nogles vedkommende helt frem til nutiden. Men den overordnede fremstilling begynder med Februarrevolutionen i 1917 og ender i 1985, hvor Mikhail Gorbatjov kom til magten og lancerede sit reformprogram med slagordene 'glasnost' (åbenhed) og 'perestrojka' (omstrukturering).
I dag står det klart, at dette program var begyndelsen til enden på sovjetimperiet. Når historien om Ruslands postsovjetiske litteratur engang skal skrives, vil det efter min mening være oplagt at indlede den med et kapitel om 'glasnost-euforien' i årene 1985-1991.
I de syv årtier, kommunisterne var ved magten, blev der verden over skrevet et utal af bøger og artikler om sovjetlitteraturen, såvel den kanoniserede som den forkætrede. Her har også danske slavister ydet fremragende bidrag. De er ikke forældede per automatik, blot fordi vi nu befinder os i en anden verdenspolitisk situation. Men denne bog er det første danske forsøg på at give et samlet overblik over et stykke kulturhistorie, som definitivt er afsluttet. Samtidig præsenterer den en del af vor nyeste viden om, hvad der rent faktisk skete dengang, bag Jerntæppet. Kendsgerninger, som nødvendigvis må modificere det hidtidige billede.
En optimistisk tragedie kan læses som en selvstændig fortsættelse af min bog om den russiske sølvalder, 1890-1917, Lad os blive som solen. Her præsenteres de førrevolutionære, modernistiske hovedstrømninger: symbolismen, akmeismen og futurismen. Den kan også læses parallelt med min bog Den tunge lyre om Ruslands emigrantlitteratur 1917-1985. I henvisningerne til disse to værker bruges forkortelserne LBS og TL.
Ingen historisk fremstilling kan være objektiv, og da slet ikke når det gælder et så gennempolitiseret emne som sovjetlitteraturen. I dag er der ikke megen sympati tilbage for det system, som fremelskede den. Der er næppe brug for yderligere beviser på, at det var undertrykkende og ulideligt. Men i denne fremstilling må det være op til læserne at bedømme, om de enkelte aktører under de givne vilkår optrådte beundringsværdigt eller forkasteligt, klogt eller tåbeligt. Eller sagt på en anden måde: Bogen er ikke tænkt som et debatoplæg, men som et oplysende værk med en - forhåbentlig - lang levetid.
Fra side 9-11
Anmeldelser
"Mette Dalsgaards skildring af Ruslands litteratur fra revolutionen til Gorbatjovs indsættelse er sober, levende og beundringsværdig (...) Dalsgaard har, som hun skriver i forordet, efterstræbt at skabe et oplysende værk med lang levetid og ikke et debatoplæg. Og det lykkes fint for hende, med denne guldgrube af værkomtaler, biografiske oplysninger, kulturhistoriske rids, osv. Prises skal også den fine og appetitlige opsætning, de gode illustrationer og de mange tankevækkende citater i marginen, som giver et fint indtryk af det undertrykkende klima, man levede og skrev under."
- Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende
"Alt i alt har jeg kun lovord tilovers for værket (...) En pragtpræstation, fyldt med smagsprøver fra romaner og digte, som Dalsgaard selv har oversat mesterligt til lejligheden. Det gør værket fuldkommen uomgængeligt, hvis man interesserer sig for russisk litteratur i det 20. århundrede."
- Anna Libak, Weekendavisen
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |
1. udgave
Hæftet , 413 sider
ISBN: 9788702049459
Gyldendal 2006
Oversat af: null
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk