G.DK

Om bogen

I sine to romaner, DEN DER LYVER og DET FØRSTE JEG TÆNKER PÅ, henlægger Ida Jessen scenen til Hvium, en lille fiktiv by beliggende ved Limfjorden. En del af denne samlings noveller foregår også i Hvium, ligesom en del af personerne er gengangere fra romanerne. Vi er bl.a. på Brogården, hvor Pauli og Ragna driver landbrug og minkfarm, og vi hører perifert om Manne, den unge pige, der optræder i begge romanerne, men novellesamlingen bevæger sig også uden for det lille samfund, bl.a. foregår nogle af novellerne i Norge og København.

Uddrag

SIG ALTID FARVEL I TIDE

"Der er afsindigt mange myg i år," siger min kæreste.
"Ja," svarer jeg uden at løfte blikket fra bogen.
"Synes du ikke?"
"Jo," svarer jeg.
Han rækker ud og får fat i en gammel avis, der ligger på bænken, og ruller den hårdt sammen.
"Plejer der at være så mange, kan du huske det?"
"Ja, det gør der måske nok."
"Jamen, vi har august. Så skulle der ikke være så mange." Han slår i luften med avisen. "Er det ikke i juni, der skulle være flest myg?"
"Jo, men det er stadig først i august," siger jeg og bladrer.
Der bliver stille lidt. Der er virkelig mange myg, de kommer nede fra åen, og de er blodtørstige.
"Så," siger han, "der blev jeg stukket igen!"
Jeg begynder at le, og han basker hidsigt i luften med sin avis.
"Sig mig, bliver du slet ikke irriteret over alle de myg?" spørger han.
"Jo," siger jeg, "men hvad vil du have, jeg skal gøre? Skal jeg begynde at fægte med arme og ben ligesom dig?"
Det svarer han ikke på. Det er begyndt at skumre, og jeg stikker bogen op til næsen for bedre at kunne se. Ved siden af mig flytter han uroligt på sig.
"Har du været oppe og se til børnene?" spørger han.
"Nej," siger jeg. "Skulle jeg det?"
Han rejser sig, så stolen nærmest hopper forover, da han sætter fødderne i. "Så gør jeg det. Jeg kan ikke lide, de ligger deroppe med alle de myg."
Han smider avisen fra sig på bordet med et klask.
"Der er jo myggenet for."
Han udstøder et suk og forsvinder. Øjeblikket efter lyder hans skridt op ad trappen. Han rumsterer og ordner med myggenettene, lukker døre op og i, hvisker til vores sovende børn. "Nu er far her," hvisker han. En dyne bliver forsigtigt løftet på plads. Endelig bliver der stille. Jeg bliver siddende anspændt lidt endnu, så lægger jeg bogen fra mig på bordet.
Mørket kommer krybende frem fra skoven. Det pusler under skrænten. Nede i græsset foran trappen ligger børnenes gule bold og lyser svagt. Jeg vender mig og puster myggelyset ud og går gennem græsset ned til åen. Jeg stikker hånden i vandet. Det er køligt og smyger sig om huden som et pelsklædt dyr. Hurtigt klæder jeg mig af og træder ud over den stenede bund, indtil jeg når det dybe sted, hvor man kan lægge sig ned uden at blive skrabet op på ryggen. Vandet strømmer, og langsomt bliver jeg ført væk fra mit tøj.
Det pusler henne ved den gamle, halvtnedrevne bro, der står med sine skaldede bropiller. Månen er lige kommet op. Der lyder et dæmpet plask, og vandet giver sig. Et par årer bliver stukket ud, og nogen begynder at ro. Kort tid efter runder en båd pynten, og jeg vader ind og får mit tøj på. Vandet bliver liggende mellem huden og tøjet, og jeg klaprer tænder, men bliver stående. Årekløvet bliver højere og højere, og så glider båden op på siden af mig. Der sidder to drenge på 11-12 år i den, fuldstændig ens. De er kraftige og lyshårede, og de stirrer gravalvorligt på mig med blege øjne.
"Hvad laver I?" spørger jeg.
Der bliver stille. Åen strømmer videre.
"Blusser ål," svarer den ene mut og tager bedre fat om årerne.
"Vent lidt," siger den anden og bøjer sig frem og hvisker. Så retter han sig op.
"Vil du med en tur?" spørger han.
"Ja tak," siger jeg. Jeg smøger buksebenene op og går ud til dem. Oppe på skrænten bag granerne ligger vores hus. Der er lys i køkkenet.

Fra side 59-60.

Læs hele novellen her.

Anmeldelser

"Bedre end godt. Ida Jessen fortæller suverænt videre om livet på Limfjordsegnen, som læserne lærte at kende i romanerne 'Den der lyver' og 'Det første jeg tænker på'. Og så er der andre fine historier om indebrændte mennesker, der bryder ud af det vante miljø og tiltager sig endnu en chance i livet (...) Det er Ida Jessens kunst, at hun kan skabe skikkelser og situationer, som lever for læseren, og formulere problemer tindrende klart(...) Jeg er i hvert fald fortabt i disse novellers klare og inciterende landskaber."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende

"Ida Jessen har skrevet ni noveller, herunder et par små mesterværker (...) Noget af det bedste ved Ida Jessens prosa er de billeder, hun med ganske få pennestrøg kan tegne af en person, en stemning, et tableau (...) Fuldendte små kunststykker ud i den på én gang rå og milde Jessen'ske realisme, der fanger sine personer og stemninger med den kloge kones blanding af overbærenhed og ironi, iagttagelse og indlevelse, realisme og syre."
- Lilian Munk Rösing, Information

"Det er som altid den højspændte dirren under Ida Jessens sikre og velordnede prosa, der gør læsningen af hendes bøger til så oprivende en affære."
- May Schack, Politiken