Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 199,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"En litterær milepæl fra Amos Oz, Israels største nulevende forfatter. Her væver han familiesaga sammen med Israels historie i en intellektuel kraftpræstation, der både er litteraturhistorie og politiks historie og samtidig bevægende erindringslitteratur på klassikerniveau." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
"Det er i sandhed 'En fortælling om kærlighed og mørke', Amos Oz har skrevet om sin og sin families historie (...) Forfærdende læsning, men også varm, humoristisk, rørende og fængslende." - Bjørn Bredal, Politiken
"Israelske Amos Oz har med sin store slægtskrønike begået en litterær storbedrift (...) En fantastisk bog, hvor den lille historie bliver den helt store." - Lilian Munk Rösing, Information
Amos Oz´store og omfattende familiesaga beskriver også Israels kulturelle og politiske skæbne. Bogen er struktureret som en roman, hvor det hele leder frem mod moderens selvmord i 1952, da Amos var 12 år gammel. Med den centrale begivenhed som omdrejningspunkt berettes bl.a. om opholdet i kibbutz, hvor Oz møder sin senere kone, om universitetsstudierne i Jerusalem og på Oxford og om hans politiske engagementer. Bogen slutter i december 2001 i et inferno af blodige forbrydelser og daglige attentater.
Det eneste, vi havde rigeligt af, var bøger. De stod fra væg til væg, i korridoren, i køkkenet, ved døren, i vindueskarmene, ja, overalt. Tusinder af bøger i hvert hjørne af lejligheden. Jeg havde en følelse af, at mennesker kunne komme og gå, fødes og dø, men bøger var udødelige. Som barn ville jeg være bog, når jeg blev stor. Ikke forfatter, men bog. Mennesker kan man slå ihjel som myrer. Det er heller ikke svært at slå forfattere ihjel. Men selv om man ødelægger en bog systematisk, er der en chance for, at et eksemplar bliver reddet og kan leve videre på en hylde, et tavst liv på en af de glemte hylder i et fjernt bibliotek i Reykjavik, Valladolid eller Vancouver.
Hvis det en sjælden gang skete, at der ikke var penge nok til at købe ind til sabbatten, kiggede mor på far, og så vidste far, at øjeblikket var kommet, hvor han skulle udvælge et offerlam, og så gik han til bogskabet. Han var en mand med moral og vidste, at mad kom før bøger, og at barnets tarv var vigtigst. Jeg mindes hans krumme ryg, når han gik hen til døren med tre-fire elskede bøger under armen og med blødende hjerte gik hen til hr. Mayers antikvariat for at sælge et par værdifulde bind. Det var, som om han skar i sit levende kød. Sådan så Abraham sikkert ud, da han tidligt om morgenen forlod sit telt med Isak på skulderen på vej til Moria-bjerget.
Jeg kunne fornemme hans sorg. Far havde et følelsesladet forhold til bøger. Han nød at røre ved, beføle, kærtegne og lugte til dem. Han var besat af bøger. Han kunne ikke lade være med at røre ved dem, heller ikke når det var andre menneskers bøger. Og bøger dengang var meget mere sexede end i dag. De var værd at lugte til og kærtegne og røre ved. Der var bøger med guldbogstaver på det velduftende og lidt ujævne læderbind, som man fik gåsehud af at øre ved, ligesom når man rører ved noget skjult og ukendt, og fingrene stivner og ryster. Og der var bøger, som var indbundet i pap dækket af lærred og limet sammen med en lim, der duftede fantastisk. Hver bog havde sin egen hemmelig og ophidsende duft. Nogle gange var der et lidt skamløst hul mellem lærredet og pappet, og det var svært at lade være med at kigge ind i det mørke mellemrum mellem kroppen og tøjet og indsnuse de svimlende dufte.
For det meste kom far hjem efter et par timer uden bøgerne, men med brune papirposer fyldt med brød, æg, ost og af og til en dåse sprængt oksekød. Men det skete også, at far kom rigtig glad hjem fra ofringen med et stort smil på læberne uden de elskede bøger, men også uden mad. Han havde solgt bøgerne, men i stedet havde han købt nogle andre bøger, for i antikvariatet havde han pludselig opdaget så fantastiske skatte, som man kun støder på én gang i livet, og det havde han ikke kunnet stå for. Min mor tilgav ham, og det gjorde jeg også, for jeg havde næsten aldrig lyst til at spise andet end majs og is. Jeg hadede omeletter og konserveskød. Faktisk misundte jeg af og til de sultne børn i Indien, som aldrig blev tvunget til at spise op.
Fra s. 28-29.
"En litterær milepæl fra Amos Oz, Israels største nulevende forfatter. Her væver han familiesaga sammen med Israels historie i en intellektuel kraftpræstation, der både er litteraturhistorie og politiks historie og samtidig bevægende erindringslitteratur på klassikerniveau. Det er en bog, man lever i, gemmer sig med, diskuterer med gør ophævelser over, vender tilbage til, lærer af og den efterlader læseren med en længsel efter Jerusalem, både byen her og nu, og Jerusalem i historien, som Oz genskaber så hjerteskærende levende og klogt, som kun de store prosaister kan."
- Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
"Det er i sandhed 'En fortælling om kærlighed og mørke', Amos Oz har skrevet om sin og sin families historie. En monumental roman-selvbiografi om Europa og Israel, mænd og kvinder, om litteraturens drivkræfter, om længsler, skuffelser, håb og drifter. Forfærdende læsning, men også varm, humoristisk, rørende og fængslende (...) Det er en meget, meget mørk fortælling om kærlighed, han har skrevet. Men man kan jo godt både smile og grine i mørke."
- Bjørn Bredal, Politiken
"Israelske Amos Oz har med sin store slægtskrønike begået en litterær storbedrift. Oz har båret århundreders ydmygelser og forliste europæiske drømme på sine skuldre. Men også drømme om kundskaber, livslyst og litterær lidenskab, der har levet på trods (...) En fantastisk bog, hvor den lille historie bliver den helt store."
- Lilian Munk Rösing, Information
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |