g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv

PRIS kr. 69,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

* * * * * "Stærk ung kvindelig hærværksroman tager læseren - og kritikeren - med storm (...) Munk Jensen er mere end almindeligt talentfuld og en gudbenådet realistisk forfatter (...) Selvfølgelig er det lidt tidligt her i årets fjerde uge at proklamere, at dette er årets roman, men det skulle ikke undre mig." - Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

"Sanne Munk Jensen kan skrive så siderne dirrer, i et sprog så direkte og ægte, at man helt mister pusten (...) Det er helt vildt ualmindeligt at læse så helstøbt en moderne roman, som er en tredjedel ungdomsbog, en tredjedel voksenroman og en tredjedel generationsroman - jeg ræsede gennem siderne og oplevede noget, som klart kandiderer til at være årets mest steghede og sigende roman." - Damian Arguimbau, Weekendavisen

Alma har en kæreste. Hun har også en søster og en slyngveninde. Det er hele tre ting på én gang - og det går virkelig ikke. I hvert fald ikke når man ikke kan finde ud af, om man er mest forelsket i sin kæreste eller i sin veninde. Og slet ikke når ens søster konstant er på røven, og ens mor bare er ligeglad, fordi hun ER en røv. Endda en polsk røv. "En dag skinner solen også på en hunds røv" er en barndom set i bakspejlet - men det er også en fortælling om kærester og engangsknald og tosomhed og trekantsdramaer og cafeer og kollektiver og alt det andet, som forsøder og forvirrer i en ung piges forunderlige liv.

Uddrag

Det var håret. Det var helt sikkert dét. Ellers tror jeg ikke, at jeg overhovedet havde overvejet, om det kunne være hende. Havde nok bare registreret, at der stod en, og var så ellers fortsat ufortrødent ned mod DGI-byen. Det var godt nok farvet, håret, men det var vist ved at være et stykke tid siden. I en cirka fem centimeter lang bund var det stadig sort. Knaldsort. Resten havde samme farve som de klistrede ringe, der sidder fast på bordet, når man løfter en rødvinsflaske, der har stået lidt for længe. Mat bordeaux. Meget mat. Hun havde heller ikke sat det op, det plejede hun ellers. Havde altid en eller andet tyk neonelastik eller et bredt klipsespænde i om dagen og så løst hår om aftenen. Så lå jeg og viklede mine fingre ind i det inde foran fjernsynet, imens hun faldt i søvn med hovedet på mine lår. Hun faldt altid i søvn foran fjernsynet, Også når jeg ikke var der. Så kom jeg hjem og bar hende ind i seng.
Hendes frakke var lang og af brunt, bredriflet fløjl med dårligt imiteret pels langs kanterne. Den var slet ikke varm nok. Hun skuttede sig i den og pressede armene tæt ind til kroppen. Og hun havde heller ingen vanter. Fingrene var krogede og blege og dirrede som stemmegafler, når hun førte smøgen op til munden og hev røg ind i drag, der så ud til at forgrene sig i hele hendes krop. Støvlerne var af mørkt ruskind med spidse snuder og en hæl, som var høj uden at være overdrevet. Langs skaftet sad der frynser og ovenfor var en maske løbet i de sorte nylonstrømper. Hun havde stoppet løbegangen med klar neglelak. Det var mig, der havde lært hende det. Det var dengang, hun skulle konfirmeres og for første gang skulle have kjole på og kom til at rive hul på strømpen med en stikkende neglerod. Kjolen var den samme, som jeg blev konfirmeret i, men det rørte hende ikke. Hun ville hellere have de penge, der var afsat til en ny kjole, med på blå mandag. Det fik hun lov til. Så brugte hun dem på bouillonterninger, som nogle drenge udenfor tivoliet havde pakket ind i sølvpapir og bildt hende ind, var noget andet. Noget stærkere.
Hende blik flakkede hvileløst rundt på de grå og vintertriste omgivelser. Fulgte et par forbipasserende unge fyre med strikhuer og slidte retro-jakker af foret skind. Hun havde ikke set mig. Hun vidste slet ikke, at jeg var her. Jeg stod af cyklen, stillede den op ad muren på hjørnet af Lille Istedgade, Låste den. Egentlig var det hendes cykel, men min mor havde givet mig den. Amalia kom nok alligevel ikke tilbage efter den.

Fra side 5-6.

Anmeldelser

* * * * * "Stærk ung kvindelig hærværksroman tager læseren - og kritikeren - med storm (...) Det er ikke mindst sprogets veloplagte originalitet, spænding, humor og høje puls, der fanger i første omgang. Bogen er skrevet overbevisende virkelighedsnært, nærmest selvbiografisk, hvor forfatter- og fortællestemme synes at smelte sammen. Dialogen er autentisk i sit ætsende ironiske leje, krydret med rekylrappe replikker (...) Munk Jensen er mere end almindeligt talentfuld og en gudbenådet realistisk forfatter (...) Selvfølgelig er det lidt tidligt her i årets fjerde uge at proklamere, at dette er årets roman, men det skulle ikke undre mig."
- Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende

"Sanne Munk Jensen kan skrive så siderne dirrer, i et sprog så direkte og ægte, at man helt mister pusten (...) Det er helt vildt ualmindeligt at læse så helstøbt en moderne roman, som er en tredjedel ungdomsbog, en tredjedel voksenroman og en tredjedel generationsroman - jeg ræsede gennem siderne og oplevede noget, som klart kandiderer til at være årets mest steghede og sigende roman."
- Damian Arguimbau, Weekendavisen

Om bogen

Læs uddrag

Anmeldelser

2. udgave
Hæftet , 272 sider
ISBN: 9788702061079
Gyldendal 2007
Omslag: Wendy Plovmand

En dag skinner solen også på en hunds røv

Om bogen

Uddrag

Anmeldelser