Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 349,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Gade har sans for den fine balance i personskildringen, så læseren selv kan drage sine konklusioner (...) Som helhed er biografien både spændende og fascinerende. Den er svær at lægge fra sig." - Mogens Rüdiger, Berlingske Tidende
Flemming Juncker, 1904-2002, var godsejer, savværksejer og modstandsmand. Elefanten er et farverigt portræt af en i mange henseender kæmpe mand - han var næsten to meter, men i øvrigt entrepenant og storladen ud over det sædvanlige i alt hvad han foretog sig. Under krigen var han sammen med Ole Geisler leder af alle nedkastninger i Jylland og kendt som en af de mest effektive lokale chefer i hele det besatte Europa. Da han blev nødt til at flygte i 1944, ledede han nedkastningerne fra London. Han fik sig et gods, som han gjorde til landets største, og så startede han som 25-årig Junckers savværker. Også i kærlighedslivet havde han tur i den - seks ægteskaber blev det til. Elefanten er først og fremmest et portræt af en oprører og entrepenør, der ikke fandt sig i noget.
Elefanten
"Hvilken historisk personlighed har interesseret Dem mest," blev Flemming Juncker spurgt før sin 70-årsdag. Han var ikke i tvivl: "Sultan Babur, der belejrede og erobrede Samarkand som 13-årig og efter megen modgang grundlagde stormogulernes rige i Indien. Han drak en overgang for meget, men hans kærlighed til haver, og hans memoirer, der lyser af belæsthed, psykologisk forståelse og anden klogskab, gør ham til en af verdens største personligheder."
Babur havde sin storhedstid i begyndelsen af 1500-tallet og var den første af de seks stormoguler, der herskede i Indien frem til 1707. I strid med alle gængse forestillinger var han i stand til at forene krigertilværelsen med et liv som forfatter og poet.
Juncker fremhævede også den spanske opdagelsesrejsende og erobrer Hernán Cortés, der levede på samme tid som stormogulen. Det var Cortés, der besejrede aztekerne og indtog Mexico - en præstation, der ofte er sammenlignet med Cæsars erobring af Gillien. Især hæftede han sig ved Cortés' "strategi, mod og resultater".
Historien var for Juncker en lige så naturlig del af hverdagen som fremtiden. Gennem sine omfattende studier var han blevet overbevist om, at der ikke er nær så meget nyt under solen, som man er tilbøjelig til at tro i ungdommen. Og hvorfor skulle de politiske forhold blive meget bedre? Lidenskabsløst påpegede den 70-årige Juncker, at når verden i 99 procent af de knap 5.000 år, hvor der er blevet skrevet historie, har været slet regeret, er der ingen grund til at tro, "at det skulle blive meget bedre, blot fordi vi nu - tilfældigvis - er født ind i verden".
Demokratiet havde ikke ændret verden til det bedre. Han var derfor ikke i tvivl om, at kvaliteten af de ledende mennesker i ethvert styre har større betydning end "styrets teoretiske klassifikation".
Med andre ord en Jeronimus, en ægte konservativ, et desillusioneret menneske, men så enkelt er det langtfra, for i de næste 100 år, han levede, var han altid at finde i første geled i kampen mod doktriner og ideologier af enhver slags. Opposition til vante forestillinger og ophøjede autoriteter var for ham lige så naturligt som at trække vejret, samtidig følte han sig nøje forbundet med verden af i går og mente sig ikke egnet til at være født efter udbruddet af 2. verdenskrig.
"Jeg anerkender mig selv som en måske outreret individualist (ikke 'a rugged one', som det hedder i Amerika), men er vist ret langt fra at være en selvcentreret eksistentialist - snarere det modsatte!" skriver han i forordet til sine erindringer. "Fra min studietid blev min interesse koncentreret om forholdene uden for mig selv, om tingene og problemerne, jeg mødte, som det mest interessante i verden, og som skulle attakeres med al den styrke, man rådede over, frem for at søge eller tænke på egen karriére."
Nysgerrigheden og bevidstheden om, at den enkelte altid vil have et medansvar for udviklingen i det omgivende samfund, blev ved med at præge ham. Fra han var ung forenede han denne ansvarsbevidsthed med, hvad han kaldte "positiv insubordination", dvs. vilje til "at løse de foreliggende opgaver og problemer på en bedre og mere interessant og frugtbar måde end ventet af omgivelserne". Og det var denne holdning, som gennemsyrede hans pionérarbejde i landbrug, skovbrug og industri og ikke at forglemme hans deltagelse i den offentlige debat helt frem til sin død.
Med sine næsten to meter i højden og tilsvarende i drøjden - et af hans dæknavne under besættelsen var "Elefanten" - lignede Flemming Juncker hverken i fremtoning, handlekraft eller idérigdom nogen anden i sin samtid. Som den fødte iværksætter og med videnskabsmandens indstilling kastede hans sig igen og igen ud i halsbrækkende forsøg og gennemførte omfattende landbrugsmæssige og industrielle eksperimenter. Samme kampvilje prægede ham under den tyske besættelse. Som nybagt ejer af et af Danmarks største godser besluttede han allerede i 1941 at kæmpe for Danmarks befrielse og blev hutigt en ledende skikkelse i modstansbevægelsen.
"Min private mening er, at De - måske - er den af alle nulevende danske, der har ydet landet de største tjenester på mange felter," skrev pioneren blandt besættelsestidshistorikerne, Jørgen Hæstrup, i 1983 til ham. "Der æ møj der ka go nær en prøwer ed," lød det fra Juncker selv med et citat hentet hos en gammel jysk bonde.
Blandt hans helte var klassiske liberale økonomer som F.A. Hayek og Ludwig von Mises og især en tredje østriger, Joseph Schumpeter, der var en af de første til at analysere betydningen af "entreprenører" i samfundsøkonomien. Det karakteristiske for den kapitalistiske økonomi er, at den hele tiden fornyr sig, påpegede Schumpeter. Afgørende i fornyelsesprossen er "entreprenøren", dvs. iværksætteren, der for egen regning og risiko sætter noget nyt i gang. Et menneske, der ikke bryder sig om faste rutiner, og som har evner og energi til at forny rutinerne.
Fra side 9-11.
"Gade har sans for den fine balance i personskildringen, så læseren selv kan drage sine konklusioner (...) Sven Ove Gade har det hele med, har samlet brikkerne til et velkomponeret puslespil, hvor beundringen for iværksætteren og modstandsmanden skinner igennem, men uden at underspille bagsiden og uden at stille sig hverken dømmende eller fordømmende an. Som helhed er biografien både spændende og fascinerende. Den er svær at lægge fra sig."
- Mogens Rüdiger, Berlingske Tidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |