Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
"En kvindelig frontløber, som må kæmpe for at sætte sig i respekt hos han-bavianerne."- Lone Nørgaard, Jyllands-Posten
"Et dataljeret indblik i SF's historie."- Karsten Svensson, Berlingske Tidende
"Politiske og faglige uenigheder stikkes ikke under stolen ... interessant læsning."- Ellen Ø. Andersen, Politiken
SF's mangeårige gruppeformand Ebba Strange, født 1929, fortæller neddæmpet og afklaret om sit liv i pædagogik og politik. Et stærkt kvindeliv, der begynder i en sønderjysk seminariefamilie i Tyskland og leder hende gennem et stærkt engagement i den for tiden så forkætrede reformpædagogik og videre via DKP til Socialistisk Folkeparti. Fra midthalvfjerdserne blev hun en markant gruppeformand og skabte sammen med Gert Petersen det SF, vi kender i dag.
Da jeg i 1977 var blevet formand for SFs folketingsgruppe, fik jeg første gang spørgsmålet fra en journalist om, hvordan det kunne gå til, at sådan en pæn lærerdatter fra Sønderjylland var blevet SFs skrappe kone.
Jeg var kommet i Folketinget i 1973 og blevet valgt til gruppeformand efter en smertelig strid i SF. Det var usædvanligt med en kvinde på den post og derfor ret interessant for pressen.
Spørgsmålet, jeg blev stillet, lod sig ikke uden videre besvare. Men det gav anledning til, at jeg begyndte at tænke over, om der var en sammenhæng i de ting, jeg havde beskæftiget mig med i mit liv, og om det var muligt at finde den røde tråd, der forbandt lærerdatteren i Sønderjylland med den socialistiske gruppeformand.
Jeg synes, jeg fandt den ved at tage udgangspunkt i det engagement, der prægede hverdagen i mit barndomshjem i Grænselandet. Engagementet var centreret om det nationale spørgsmål og modstanden mod krig og nazisme.
Selv var jeg et nysgerrigt og videbegærligt barn med en tidlig vakt retfærdighedssans, opdraget til flid, lydighed og pligtopfyldelse. Efterhånden groede i mig en trang til oprør mod de strenge normer, der prægede mit miljø, og en søgen efter mere frihed til at finde min egen vej.
Udenfor mit hjem fik jeg inspiration fra helt andre miljøer: Kommunisme, kulturradikalisme, kunst og jazzmusik, især da jeg havde forladt grænselandet.
Mit arbejde som pædagog i København gav yderligere næring i mig engagement og min retfærdighedssans og inspirerede mig til at arbejde direkte politisk for at være med til at skabe en bedre verden.
Efter jeg holdt op i Folketinget i 1994, har flere spurgt mig, om jeg ikke godt ville skive noget om min tid i politik, om hvordan jeg oplevede den periode, hvor jeg var med.
I forbindelse med et par lektioner på Peter Sabroe Seminariet i Århus om forandringer i pædagogikken blev jeg, af Brita Foged, der er underviser der, og som jeg har kendt og sat stor pris på i mange år, opfordret til at skrive det ned, jeg havde fortalt om.
Dette er et forsøg på at se de to vigtige omdrejningspunkter i mit liv i en sammenhæng.
Det er skrevet, som jeg husker det, andre kan have oplevet situationerne på en anden måde.
Tak til Lone Højholt og Hanne Nøhr for venlig kritisk gennemlæsning af manuskriptet.
Tranbjerg, december 2005.
Fra bogens forord.
"En kvindelig frontløber, som må kæmpe for at sætte sig i respekt hos han-bavianerne."
- Lone Nørgaard, Jyllands-Posten
"Et dataljeret indblik i SF's historie."
- Karsten Svensson, Berlingske Tidende
"Politiske og faglige uenigheder stikkes ikke under stolen ... interessant læsning."
- Ellen Ø. Andersen, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |