Senest viste titler

Katia Johansen Dronningens kjoler

Bo Østlund Dronning Ingrid 1910-2000

Frederikke Aagaard Drømmeværelset

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(3 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Josefine Ottesen

Dronningens tåre

Historien om Mira, bd. 2




PRIS kr. 199,00
 

Om bogen

Mira er flygtet ud på de skjulte øer i deltaet, hvor flere og flere truwaer søger ly for ikke at blive sendt i minerne af landets nye magthavere. Her oplærer den gamle Zaddi Enøje hende som dæmonbetvinger, så hun kan beskytte sit folk og tage kampen op med de kræfter, som Gidaric, den nye Kundskabens Mester, slipper løs over Dakja. Men hvordan vælger man den rette vej for sig selv og andre, når livet står på spil. Og hvordan skal en ung pige tage kampen op mod en granvoksen mand, hvis forførende magt hun slet ikke er ufølsom overfor? 'Der er ikke de vingebaskende eksperimenter i sproget, men det opvejes så rigeligt af den styrke, der er indvævet i ordene allerede fra side et. Hør så efter! Det er alvor!' skrev Steffen Larsen i Politiken om Dæmonernes hvisken, der er første bind i trilogien 'Historien om Mira'. Læs mere på www.historienommira.dk.

Uddrag

    Gidaric var godt tilfreds med hende. En morgen sagde han: "I dag skal du stå i cirklen, når den magiske røg bliver tændt."
    "Men ikke helt alene, vel?" sagde hun og sendte ham et hurtigt smil. Han lagde armen om hendes skulder. "Nej, jeg vil være der sammen med dig og undervise dig i, hvordan du fastholder din egen bevidsthed, samtidig med at røgen påvirker dit sind." Hun lænede sig ind imod ham og sendte ham et blik igennem de nedslagne øjenvipper.
    Derefter stillede de sig sammen i trekanten i cirklen med armene hævet. Gidaric lagde en glød i hver af skålene med urtepulver. I kor sagde de den første remse, som påkaldte en enkelt vindånd, der fik røgen fra fyrfadene til at sprede sig i hele rummet. Mira, der umærkeligt havde brugt sin egen beskyttelse, mærkede hvordan den stærke lugt åbnede hendes indre syn, og hun så tydeligt en mindre ilddæmon, der sendte en flamme mod de indskårne render i gulvet, så pulveret blussede op.
    "Træk vejret roligt," hviskede Gidaria, og hun fornemmede, hvordan han kæmpede for at holde sammen på sig selv. Selv syntes hun ikke, det var vanskeligt, men for ikke at vække hans mistro, hev hun lidt efter vejret og støttede sig svimmelt til ham.
    Langsomt mærkede hun, hvordan en tynd beskyttelseshinde trak sammen om dem fra røgen. Den virkede uhyre skrøbelig i forhold til, hvad hun var vant til, men det sagde hun ikke noget om, da Gidaric sænkede armene og dermed gjorde klart, at de var færdige.
    Han var tydeligt udmattet. "Det er meget anstrengende, at skulle have en anden person med inden for skjoldet," sagde han og strøg det gyldne hår væk fra panden. De gik begge ud af cirklen og satte sig ved bordet, og Gidaric pegede over på skamlen, hvor hun havde siddet den første gang, hun havde været i Månehulen. "Det er derfor, jeg normalt bruger ildcirklen, hvis det er nødvendigt for mig at have andre i rummet."
    "Vil jeg kunne lære at påkalde magtfulde dæmoner på samme måde som dig?"
    "Ja, hvis jeg lærte dig de hemmelige besværgelser, der er en del af den allerinderste viden her i Vargasordenen." Han lænede sig tilbage i stolen og hvilede fingerspidserne mod hinanden. "Hvis du skulle være min efterfølger, ville det være det næste, du skulle lære." Han lo pludselig overgivent. "Men så skulle det være helt andre tider her i Dakja, hvis en truwatøs som dig skulle oplæres til den mest indflydelsesrige post i landet."

Uddrag fra bogen.

Om Josefine Ottesen

Foto: Tim Jensen
Josefine Ottesen, f. 1956, er uddannet skuespiller og dramaturg. Hun debuterede som forfatter i 1983 og har siden da udgivet en lang række populære bøger for børn og unge.

I 1987 modtog hun bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris for fantasyromanen Eventyret om Fjeren og Rosen.

Ligeledes har både fantasyserien Krigeren og fantasyserien Historien om Mira modtaget stor anerkendelse - fra læsere såvel som fra kritikere.

Læs mere om Josefine Ottesen

 
Om bogen
Læs uddrag
Læs om Josefine Ottesen
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  336 sider
ISBN: 9788763803281
Høst & Søn 2006
Omslag: Imperiet
 
 
 
 
Andre bøger af Josefine Ottesen
 
Golak - zip
lydbog  DOWNLOAD
zip
Josefine Ottesen

Golak - zip

Læs mere

PRIS kr. 129,00
Josefine Ottesen

Rævehørm og sejrshyl

Læs mere

PRIS kr. 199,95
Josefine Ottesen

Krigeren - Over åbent vand (bd 3)

Hvilken vej er den rette for Odd? 3. del af fantasyfortællingen om drengen Odd.

Læs mere

PRIS kr. 199,95
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os