Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Det er svært at få armene ned for P og resten af Dreamteam. De er i finalen efter at have slået The Sharks, og P har afsløret, at han er mere end almindelig god til at spille. God er også fiskerens søn Manolo, der spiller på stranden. Han er faktisk lidt af en måltyv. Men er han også en tyv uden for banen ...?
Det var lørdag, og livet var godt, Ikke kun fordi det var weekend - det hjalp selvfølgelig gevaldigt på humøret - men Dreateam havde også andre grunde til at føle sig ovenpå.
Dagen før havde de vundet semifinalen over Jake Simmons hold The Sharks i San Cristobal Engelske Skoles fodboldturnering. En sejr der overraskede de fleste.
Ikke mindst P, der var kommet ind og havde afgjort kampen i de sidste sekunder.
Det var fedt at være tilbage på banen. Inderst inde havde han savnet det helt vildt. Det mærkede han nu, hvor han stod med resten af Dreamteam på stranden i San Cristobal. De var alle sammen helt oppe og køre.
"Hold kæft, hvor var det godt, Andreas," sagde holdets anfører Nick Carter og klappede P på skulderen. "Hvorfor fanden har du aldrig fortalt, at du kunne spille fodbold."
P Smilede bare. Han orkede ikke at fortælle den lange historie om, hvordan han havde fået det røde kort i sin afskedskamp hjemme i Danmark, og hvordan han havde svoret aldrig mere at ville røre en bold.
Det var lang tid siden nu. Eller det føltes i hvert fald sådan.
P så rundt på de øvrige spillere.
Han kendte dem ikke rigtigt endnu, men de virkede flinke.
Drengene grinede og trippede forventningsfuldt i sandet.
De kunne næsten ikke vente med at komme til at træne. Så sparkede Nick omsider bolden højt op i luften. Marc og Pablo var ved at falde over hinanden for at komme først hen til den.
"Det er den rigtigt indstilling," sagde Nick med et veltilfreds smil. "Hvis de fortsætter sådan, så kan vi nærmest ikke undgå at vinde finalen."
| Om bogen |
| Læs uddrag |