Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 299,00 |
|
I Dømt til at skabe fortæller 20 kendte danskere om deres arbejde med kreativitet. Og om hvordan og hvorfor de hver især som børn af lyst eller nød - eller begge dele - kom ind i en verden af ideer. Det er ærlige, intense beretninger om angsten, sårbarheden og om den lidenskabelige trang til at skabe. - Leveret af 10 kvinder og 10 mænd, som er dømt til at skabe, fordi de ikke kan ikke lade være. Kreativiteten er hele deres liv.
Dømt til at skabe er med sine unikke fortællinger fra de ellers hemmelige kreative værksteder et inspirerende værk til såvel udøvende professionelle og alle andre, som i større eller mindre målestik arbejder kreativt og færdes i ideernes verden i deres arbejde eller fritid.
Det er en bogen for alle store og små krøllede hjerner - eller læsere som blot er nysgerrige efter at få et indblik i, hvordan de kendte arbejder i himmel og helvede i skabelsesprocessen.
I bogens samtaler med forfatteren fortæller de medvirkende i øvrigt også om deres barndom og opvækst og om de engle og dæmoner, der var med til at åbne døren til den kreativitet, de siden ikke har kunnet leve foruden.
En oplagt gavebog - og et anvendeligt værk til inspiration i enhver virksomhed eller på uddannelsesinsttutioner, som uddanner i kreativ virksomhed.
Bogen er i stift bind, i storformatet 29x23 cm. rummer langt over 100 illustrationer. Heraf nye optagelser af alle bogens 20 medvirkende, som er:
Anja Andersen - astrofysiker
Peter Bo Bendixen - balletmester Pantomimeteatret
Ib Borup - kreativ direktør Bates Y&R
Søs Egelind - skuespiller, instruktør og komiker
Stig Elling - salgsdirektør Startour
Christine Feldthaus - livsstilsekspert og foredragsholder
Ditte Fischer - keramisk designer
Mette Frobenius - stand-up komiker, cand.merc.jur
Erik Grip - troubadour, komponist og visesanger
Ulrik Haagerup - nyhedschef i Danmarks Radio
Flemming Jensen - skuespiller, forfatter og instruktør
Anne Dorte Michelsen - sanger og sangskriver
Ole Michelsen - kulturjournalist, forfatter og foredragsholder, Tidligere "Bogart"-vært
Sonja Oppenhagen - skuespiller og foredragsholder
Trine Pallesen - skuespiller og sanger
Henrik Qvortrup - politisk kommentator på TV2, journalist
Erik Ravn - design-manager i Lego, billedkunstner
Peter Schrøder - skuespiller, instruktør, direktør for Vendsyssel Teater
Chili Turèll - Skuespiller og forfatter
Benedikte Utzon - modedesigner.
| Om bogen |