Senest viste titler

Jørgen Hartung NIelsen Dødens hus

Catherine Fisher Dødens Have

Poul Abildgaard Dødens eliksir - epub

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Yoichi Nagashima

Dødens købmand

Balthasar Münther - leverandør til det kejserlige japanske hof




PRIS kr. 269,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Fascinerende historie (...) Ikke bare historien om en dansker, men en større historie om den proces, som gjorde Japan til en moderne stormagt." - Steen Andersen, Weekendavisen

"Vellykket (...) Nagashima forstår at formidle en interessant historie." - Jes Fabricius Møller, Politiken

En eventyrlig historie om den danske søofficer Balthasar Münter, der i 1880'erne rejser til Østen for at sælge våben for et engelsk firma. Og efter godt ti år i Japan har han sat synlige aftryk: Den næsten ukendte dansker regnes for en af de ledende kræfter bag opbygningen af den japanske marine og for at have haft stor indflydelse på japansk forsvarspolitik.
Illustreret.

Uddrag

Med sejren over Kina i krigen 1894-95 tog Japan endnu et skridt i sine forsøg på at komme på lige fod med de vestlige stormagter. Japan arbejdede ihærdigt på at gøre nationen stærk ved at modernisere såvel landets infrastruktur som dets militær, for kun ved at opbygge en stærk hær og flåde var det nemlig muligt for Japan at realisere sin drøm om at blive en imperialistisk stormagt i Asien. Under denne proces spillede en dansker en vigtig rolle. Hans navn dukker yderst sjældent op i arkiverne, for han var mester i at gøre sig usynlig. Men han bidrog, om end altid bag kulisserne, afgørende til moderniseringen af Japans forsvar, især flåden.

Manden var Balthasar Münter, som, efter at have taget sin afsked fra den danske marine, blev ansat i det engelske firma Armstrongs, dengang en af verdens førende våbenfabrikanter, som firmaets repræsentant i Kina og Japan. Han var næsten 50 år gammel, da han alene rejste Østen i 1887, og det var ikke af lyst, men af nødvendighed, at han måtte forlade Europa og efterlade sin børnerige familie i Danmark. Mulighederne for at gøre karriere i Europa var yderst begrænsede for ham. Bortset fra et kort ophold hjemme i Danmark under Den Kinesisk-japanske Krig tilbragte han i alt 11 år i Japan fra 1887 til 1898. Han etablerede tætte kontakter til såvel indflydelsesrige personer i de japanske ministerier som til den engelske legation i Tokyo. Med sit fremragende kendskab til avanceret teknik, i særdeleshed skibsbygning og artilleri, gjorde han sig uundværlig i Japan. Han stiftede bekendtskab med den øverste ledelse af den kejserlige marine og holdt nær kontakt med chefen for marinens skibsbygningskontor, og det lykkedes for ham at vinde japanernes tillid, både menneskeligt og fagligt. Det førte til sidst til, at hans firma Armstrongs fik ordren på at udruste alle de nye krigsskibe, den japanske marine modtog under oprustningen i årene hen mod Den Russisk-japanske Krig i 1904-05. Ikke nok med det; han skaffede også Armstrongs en bestilling fra den japanske marine på at bygge syv nye krigsskibe. De var på det tidspunkt verdens bedste, på én gang symbolet på og summen af den mest avancerede teknologi.
     Münter fungerede ikke blot som købmand, der solgte firmaets dødbringende varer til sin kunde, men også som teknisk rådgiver og instruktør for japanerne med hensyn til den bedste brug af de 'indkøbte varer'. Han spillede en ganske afgørende rolle for opbygningen af den japanske marine og dermed for Japans hele krigsførelse mod Rusland. Han var manden, som med sit salg af højavancerede krigsskibe til den japanske marine spillede japanerne et trumfkort i hænde. Japanerne brugte trumfen fornuftigt og tog et stort skridt mod sejren over Rusland. Det var en historisk begivenhed, som Balthasar Münter havde medvirket til.

Fra s. 7-8.

Anmeldelser

"Fascinerende historie (...) Ikke bare historien om en dansker, men en større historie om den proces, som gjorde Japan til en moderne stormagt."
- Steen Andersen, Weekendavisen

"Vellykket (...) Nagashima forstår at formidle en interessant historie."
- Jes Fabricius Møller, Politiken

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  224 sider
ISBN: 9788702016864
Gyldendal 2006
Omslag: Finn Evald
 
 
 
 
Bøger af Yoichi Nagashima
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os