Senest viste titler

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

John Aasted Halse

Dilemmaer i den moderne familie

Om at være "stifindere" i en ny tid




PRIS kr. 225,00
 

Om bogen

Det har aldrig været let at være forældre. I vores moderne samfund, hvor normer og værdier er under hastig forandring, er det måske sværere end nogensinde. Nye forældre kan ikke bygge på den opdragelse, de selv er præget af, den tilhører allerede fortiden. Via medier og institutioner bombarderes vi dagligt med nye og modstridende udsagn og anbefalinger - nogle taler om forsømte børn, hvis forældre har alt for travlt, andre om, at børnene aldrig har haft det bedre end i dag. Hvad skal man tro? Og hvordan skal forældre og professionelle med ansvar for børn navigere i en tid, hvor normerne for opførsel og måder at leve på er i opbrud?

I Dilemmaer i den moderne familie har John Aasted Halse samlet aktuel viden om den moderne familie og dens vilkår. I bogen supplerer han forskningsresultater og faktuelle oplysninger med gode råd om, hvordan man kan gribe familieliv og opdragelse an i disse år, hvor både forældre og professionelle pædagoger, lærere og socialarbejdere må opleve sig selv som »stifindere«.

Dilemmaer i den moderne familie henvender sig til forældre, professionelle og ikke mindst til de studerende, der i fremtiden skal håndtere de udfordringer, arbejdet med børn og familier stiller.

John Aasted Halse har mange års erfaring som praktiserende psykolog, pædagogisk konsulent og familierådgiver. Han har tidligere været formand for Foreningen Børns Vilkår og medlem af Børnerådet og er nu medlem af bestyrelsen af Børns Voksenvenner og af Julemærkekomiteen. Han er endvidere en hyppigt benyttet foredragsholder og aktiv samfundsdebattør.

 
Om bogen
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  173 sider
ISBN: 9788741203768
Gyldendal Akademisk 2006
Omslag: Sysser Bengtsson
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os