Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,00 |
|
Vi står med et politiks system, der ikke svarer til virkeligheden. Derfor er det på tide med et nyt systemskifte.
Gennem en analyse af de politiske og samfundsmæssige problemer dengang og nu forsøger de tre forfattere at skelne imellem det principielle og det historiske ved systemskiftet i 1901.
Målet er at opstille principperne for et systemskifte i 2001, nu da Danmark står over for en række problemer: muligheden for velfærdsstatens sammenbrud, manglende evne til at styre landet politisk og en fortsat konflikt om indvandring, der kan splitte befolkningen, så fortsat dialog umuliggøres.
Alt falder sammen - og magten er magtesløs
Følelsen af dommedag rammer det enkelte menneske der hvor det gør allermest ondt. På selve identiteten. Det er en udbredt opfattelse af menneskets identitet opstår ved at det står i forhold til sin omverden. Tilknytningen til familie, venner, kollegaer og medborgere betyder at den enkelte forstår sig selv i sin rolle som familiemedlem, ven, kollega og borger. I de andre ser man billedet af hvad man selv er. Man behøver endda ikke grunde så meget over det. Egentlig er man efter denne opfattelse ikke sin identitet. Man lever sin identitet - ganske enkelt ved at man lever sit daglige liv.
Forandringerne i samfundet indebærer at alting hele tiden bliver ændret. Arbejdspladser bliver købt, solgt og omstruktureret. Kollegaer kommer og går, og de kendte ansigter udskiftes med ukendte. Lovene bliver lavet om. Det offentliges gammelkendte ansigt forandrer sig hele tiden til et nyt man aldrig tidligere har set. Selv på det personligt område står tingene ikke så fast. Ægtefæller skiftes ud som aldrig før, og børnebestanden i den enkelte familie stiger og falder i takt med dette. Nogle siger at det eneste konstante efterhånden er selve forandringen.
Når man lever i så foranderlig en verden, kan det ikke undgås at identiteten kommer i krise. Hvordan kunne det i grunden være anderledes, når identiteten er defineret ved ens forhold til andre, og disse forhold hele tiden ændre sig?
Med tabet af identitet følger nye typer af politiske bevægelser, der ikke har de gammelkendte politiske mål på dagsordenen. Det vil sige afbalanceringen af frihed og lighed. I stedet opstår der overalt identitetspolitik. Nogle søger en identitet i det nationale. Nogle i det religiøse. Nogle i det etniske. Nogle i det seksuelle. Nogle i miljøet. Og nogle i noget helt sjette, syvende og ottende. Overalt vinder identitetspolitikken frem. Den er sjældent særlig fordragelig og sjældent særlig indstillet på forhandling. Dels er identiteten som regel defineret ved et moralsk merværdigt "vi" der stilles over for et moralsk mindreværdigt "de andre". Det nedsætter automatisk fordrageligheden. Dels er der ingen der frivilligt vil forhandle et kompromis med hensyn til deres egen identitet.
Forandringen fører også til at de gammelkendte autoriteter og moralforskrifter kommer under pris. Både autoritet og moral bygger på gensidig anerkendelse og gensidig forpligtelse. Men i en verden hvor alting hele tiden forandre sig, hvordan kan der så opstå nogen form for gensidighed? Hvordan kan man være sikker på at staten vil holde hvad den lover? Hvordan kan man være sikker på at den anden vil holde det hun eller han lover? Det kan man i grunden ikke. Men i et samfund hvor der er faste bånd til de andre og til autoriteterne vælger vi alligevel at have tillid. I et sådant samfund viser erfaringen altid at det giver langt, langt bedre resultater end det modsatte.
Fra side 12-13
| Om bogen |
| Læs uddrag |