g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Verner Møller

Det gyldne fedt

Analyse af et lukrativt samfundsproblem

PRIS kr. 49,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Fedmen breder sig med epidemisk hast, og den truer med at slå bunden ud af sundhedsvæsenets pengekasse. Men hvorfor raser den, og kan den stoppes?

Slankekure markedsføres i en lind strøm. Fødevareindustrien udtænker varer med reduceret fedtindhold. Fitnesscentrene tilbyder træningsprogrammer. Diætister og højskoler kører kurser, psykologer foreslår samtaleterapi. Medicinalindustrien udvikler slankepiller, og kirurger står parat med indgreb. Denne bogs kritiske analyse af fedmeproblemet munder ud i et utopisk alternativ.

Omslag: Ida Balslev-Olesen

Uddrag

I december 2002 blev jeg ringet op af Weekendavisens Pernille Stensgaard. Hun var i gang med en artikelserie om sundhed og foreslog et interview. Vi aftalte at mødes i januar; måneden for dårlig samvittighed og gode forsætter efter julens frådseri. Jeg kunne have sagt mig selv, at samtalen på et tidspunkt ville dreje ind på fedme og slankekure, men var totalt uforberedt, da det skete. "Hvorfor er der så mange, der bliver fede?" Hvad svarer man lige på det over en kop kaffe og et stykke belgisk chokolade? "Man kan i hvert fald konstatere, at intellektuelle generelt ikke er fede," lagde jeg ud, og fortsatte ufortrødent: "Se til teaterpublikummet, sidder det måske og spiser og drikker til Strindberg, Ibsen, Norén osv. Nej vej? Til biografernes actionsfilm derimod strømmer folk ind i salen med popcorn og colaer i containerstørrelse. I øvrigt, hvis der blev lavet en undersøgelse af kalorieindtaget i danske biografer, er jeg ret sikker på at den ville vise, at det gennemsnitlige kalorieindtag er markant større til film i den lette genre end til kunstfilm." Og for at sætte trumf på: "Jeg tror også folk snolder mindre, når de læser, end når de ser fjernsyn." Da vi skiltes, var jeg godt tilfreds, men blev, indrømmet, en kende svedt, da jeg nogen tid senere i avisen læste overskriften: "Intellektuelle er ikke fede." Jeg kunne godt have ønsket en lidt blødere formulering. Hvad var der blevet af "generelt"? Gode venner af den trinde type ringede for at komplimentere mig for "analysen" på den snertende måde.
Reaktionerne på artiklen gjorde mig opmærksom på, at fedme er blevet et uhyre ømtåleligt emne. Det gjorde mig nysgerrig. Straks begyndt jeg at se overvægtige alle vegne og lægge mærke til, hvordan de blev behandlet. En episode gjorde særligt indtryk. En gang om ugen spiller jeg squash med en ven, jeg har kendt i en årrække. Han er kraftig af bygning og godt i stand. En dag, vi skulle spille, løb han ind i en gammel arbejdskammerat. De havde ikke set hinanden en snes år. Ordvekslingen lød: "Sig mig, har vi ikke set hinanden før?" "jo...?" "Har du været i lære hos HD?" "Ja." De fik navnene på plads. Så kom chokket: "Ja, jeg syntes jo nok, jeg kunne kende det inderste af dit ansigt." Min makker lod som ingenting. Næsten. Hans ansigt stivnede et kort sekund og viste, at bemærkningen sved.
Flere gange har jeg oplevet situationer, hvor mennesker af en vis drøjde er blevet behandlet eller omtalt respektløst, og at det er blevet opfattet som sjovt. På et tidspunkt skulle jeg undervise en flok ph.d.-studerende læger. Forinden havde jeg netop med vantro og skepsis læst en tekst, som hævdede, at fede også diskrimineres inden for sygehusvæsenet. Det skulle blandt andet komme til udtryk ved, at fede bliver indstillet senere til operativ behandling end normalvægtige. "Passer det?" spurgte jeg. En kirurg i flokken replicerede prompte til morskab for alle: "Jamen selvfølgelig. Hvis du synes, det er mærkeligt, så køb to pund smør og prøv at sy dem sammen. Så vil du forstå."
Det eksperiment har jeg endnu til gode at foretage. Til gengæld har jeg forsøgt at finde svar på spørgsmålene:
1)
Hvorfor er det pludselig blevet så forfærdeligt at være fed, og hvorfor bliver stadig flere det alligevel?
2)
Hvordan reagerer samfundet og det enkelte individ på fedmeudviklingen, og hvad nytter det?
3)
Hvilke forestillinger og hensyn ligger til grund for de aktuelle fedmebekæmpelsesstrategier, og er forestillingerne rigtige og strategierne fornuftige?

Fra side 9-11