g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Ida Jessen

Det første jeg tænker på

PRIS kr. 99,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

Godhedens tyranni

Birgitte og Lisa er barndomsveninder. Engang stod de hinanden så nær som to søstre, men i de sidste mange år har de kun haft overfladisk kontakt, og nu glæder de sig til at være sammen igen. Romanens fortæller, Birgitte, er single og lever et bohemeliv i København. Præsten Lisa har derimod i årevis ofret sig for sin familie og sin menighed.
Det er sensommer da de to mødes igen. Og Lisas søn, Gustav, fylder syv år. I fødselsdagsgave får Gustav en fin, ny, blå cykel. Solen står hvid i sommerdisen over markerne og de smalle asfalterede veje. Alting ånder fred. Men så sker der en brutal ulykke.

Gustav er blevet kørt ned. Lisas desperate forsøg på at finde den skyldige bilist, så hun kan tilgive vedkommende, krænger over i omklamrende selvgodhed. Bagsiden af Lisas opofrende adfærd er egoisme, magtbegær og ønsket om kontrol over andre mennesker. Men opdager hun det selv? En roman om dyb sorg, skyld og godhedens tyranni.

Det første jeg tænker på er en selvstændig fortsættelse af romanen Den der lyver.

Hør interview med Ida Jessen om Det første jeg tænker på (mp3).

Uddrag

Det første jeg tænker på, er sne.
Men det jeg vil fortælle dig, begynder i en helt anden tid:

Hvium ligger på kanten af Limfjorden på et af de steder, hvor den drejer ned i en kort buttet arm og strømmen bliver rolig, nærmest fjern. Da jeg kommer kørende ad hovedvejen fra Viborg, er denne arm det første jeg ser af fjorden. Fra bilen ligner den en stor stillestående sø bag de rødbrune strandenge. Der går får på græs her, og et stykke længere mod vest er der en indhegning med ti-tolv islandske heste. Jeg kører ind til siden og står ud af bilen og drikker vand. Solen brænder mod asfalten og bilens tag. Klokken er næsten fire, og der er så godt som ingen trafik. Landskabet er fladt og brungult, som afsvedet af solen, selv om det meste af juli har været kold. Hesteflokken kommer nærmere. De er nysgerrige, men da jeg river græs af og rækker det frem mod dem, er der ingen der vover sig frem. "Kønne heste," lokker jeg, "kom og få, dejligt saftigt græs." De pruster højt og stamper for at drive bremserne væk, og da én af dem først vover sig frem, følger de andre efter. Vi bliver alle stående længe, ligesom lyttende. Der er denne borrende lyd i deres næsebor, det er længe siden, jeg har hørt den.

Jeg er lige ved at overse skiltet ind til Hvium. Vejen er uanselig og smal og fører forbi skårlagte rapsmarker og hist og her en gård. Så pludselig er der huse længere fremme. Jeg kører over en jernbaneoverskæring, hvor der er et trinbræt og et læskur og kommer ned i et kryds. På den modsatte side ligger der en brugs og et rødt murstenshus. Til højre er der en skole, til venstre en Shell-station. Lisa har omhyggeligt fortalt mig, hvordan jeg skal finde ud til præstegården, men jeg har glemt beskrivelsen derhjemme, så jeg drejer til venstre og kommer ned ad en ret bred hovedgade med lave, lidt fortrykte huse med små skaldede forhaver. Adskillige af dem ligger under gadeniveau. Det hele gør et fattigt indtryk. Der er ikke meget pynt her, ingen altaner, gesimser eller karnapper, som om alt er rede til at tage imod hårde vinde. Inden jeg ser mig om, er jeg nede ved en lille havn, hvor et par fladbundede pramme og nogle lystbåde ligger fortøjede. Her, ved en telefonboks og et træskur, ender vejen.

Jeg vender om og kører gennem byen på den anden led, længere ud forbi skolen og kirken og et gult plejehjem. Først da det atter tynder ud blandt husene, kommer jeg i tanker om, at præstegården slet ikke ligger i Hvium, men i annekssognet Peterslund, og at der vist i krydset ved Brugsen har været afviser dertil. Jeg vender igen og drejer til højre ad en smal, makadamiseret vej og er snart ude af Hvium.

Nu bliver landskabet mere afvekslende. Vejen går op og op. På venstre hånd skråner store bygmarker ned mod selve fjorden, der på det sted er meget bred. Man kan se over til den anden side, til en række vindmøller på en banke derovre. Vandet er forunderligt mørkt, meget mørkere end himlen, som det jo ellers er et spejl af. En samling huse dukker atter op forude, og et skilt fortæller, at dette er Peterslund. I alt drejer det sig om ti-femten huse og husmandssteder, men der er ingen kirke og intet, der kan minde om en præstegård, så jeg fortsætter, forbi flere lange egehegn og en besynderlig samling kæmpehøje, som pludselig ligger der, skudt op som bukler på jordens overflade. Der må være tyve-tredive eller endnu flere, jeg opgiver på forhånd at tælle. Det ligner ikke noget, der er skabt af menneskehånd, men et geologisk fænomen som de falske vulkaner ved Mývatn i Island, og jeg lover mig selv at tage ned og fotografere dem, inden jeg skal hjem.

Om Ida Jessen

Ida Jessen (f. 1964), er cand. mag. i litteraturhistorie og massekommunikation.

Hun debuterede i 1989 med novellesamlingen Under Sten og har siden skrevet flere noveller. Hun har dog især gjort sig bemærket som romanforfatter. Det er ofte almindelige menneskers liv og deres til tider smertefulde forhold, som skildres i romanerne.

Hun har flere gange modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat og i 2001 blev Den der lyver udråbt til årets bog i Ekstra Bladet.

I 2006 blev ABC nomineret til Læsernes bogpris, som er indstiftet af Berlingske Tidende og Danmarks Biblioteksforening. Samme år modtog romanen Den der lyver BG Banks Litteraturpris 2006. I 2009 modtog Ida Jessen Søren Gyldendal Prisen.

.

Læs mere om Ida Jessen

Anmeldelser

"Ida Jessens psykologiske realisme er i topklasse i hendes nye oprivende roman."
- May Schack, Politiken

"En suveræn roman. Den vil formentlig også blive læst om 50 år."
- Svend Skriver, kristeligt Dagblad

"Fascinerende psykokrimi, der gennem antydninger og udeladelser holder spændingen højt og brillerer i beskrivelser af detaljer i det hvilende landskab og de agerende legemer. Men den kan også læses allegorisk som en eksistentiel spørgen til, hvordan man trods tab holder livsgnisten blafrende."
- Lilian Munk Rösing, Information

"En provokerende, stærk og tankevækkende bog."
- Lars Handesten, Berlingske Tidende

"Med sin diskret pointerede stil og sine psykologiske dybdeboringer sætter Det første jeg tænker på allerede en uge inde i det nye år en bemærkelsesværdig standard for danske romaner i 2006. Vi er oppe i nærheden af St. St. Blicher."
John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Om bogen

Læs uddrag

Læs om Ida Jessen

Anmeldelser

2. udgave
Paperback , 232 sider
ISBN: 9788702052930
Gyldendal 2007
Omslag: Ida Balslev-Olesen

g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os

Spørgsmål og svar
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik

Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk

Det første jeg tænker på

Om bogen

Uddrag

Om Ida Jessen

Anmeldelser