Din indkøbskurv
PrintDet bliver sagt
|
PRIS kr. 99,00 |
|
Om bogen
"Ditlev Jensen viser sig som en uhyre sensitiv miljø- og menneskeskildrer med en pen, der kan svinge fra det urkomiske til det smertelige i én og samme sætning." - Lilian Munk Rösing, Information
Åbenhjertig og rystende beretning om pædofili - set fra barnets, ofrets, synsvinkel.Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.Dette er historien om hans personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men.
Uddrag
"Jeg vil gerne låne en bog om seksuelt misbrug af børn," siger jeg med en så fast stemme, jeg kan mønstre.
Bibliotekaren kigger ned på mig og retter hurtigt på brillerne. Hendes blik er en blanding af medlidenhed og undren. Hun giver et lille ryk med hovedet og går rundt om skranken. Nede mellem de høje reoler finder hun lidt efter en bog til mig.
"Måske du kan bruge den her? Den anden, vi har, er mest for psykologer. Den er vist lidt for svær til dig, tror jeg."
"Er der slet ikke andre?" spørger jeg overrasket.
"Næ ... Næ, det ser ikke ud til det. Vi har ikke så meget om de der ting dér," siger hun med et smil, der ikke formår at skule, at hun er stærkt utilpas ved situationen.
Bogen, hun rækker mig, viser sig at hedde Forbrydelse uden offer. Der står intet navn på omslaget. I forordet står der, at bogen er redigeret af et "forfatterkollektiv". Den er med andre ord lavet anonymt.
Hjemme på mit børneværelse begynder jeg at læse. Jeg læser hele bogen i ét stræk. Den er ét langt forsøg på at føre bevis for, at pædofili slet ikke er en forbrydelse, men en ganske naturlig form for seksualitet. Seksuelle overgreb på børn er nemlig slet ikke overgreb i virkeligheden, skriver forfatterne. Sagen er, at børnene selv vil. Ofte opfordrer de den voksne til sex, hvis de da ikke ligefrem lokker krænkeren - som altså slet ikke er krænker, eftersom man jo ikke kan krænke nogen ved at gøre det, de selv beder én om. Nej, samfundet skal snarere lære at se de pædofile som en slags ekstra ansvarlige personer, der gør noget usædvanlig godt for barnet. De pædofile giver jo netop barnet en dejlig seksuel oplevelse. I bogen interviewer forfatterne blandt andet et barn, der siger, at forfatterne har ret. Der står også, at der er en forening for pædofile i Danmark.
Imens solen langsomt går ned uden for betonblokkens vinduer, bliver jeg mere og mere ked af det. Jeg ville lære noget om alt det med seksuelt misbrug af børn, så jeg bedre forstod, hvad det var, der var sket. Nu bliver jeg i stedet bare mere og mere forvirret. Jo mere jeg læser, jo mere fryser det hele til inden i mig. Det er, som om hele mit indre langsomt bliver én stor blok af is. Jeg får pludselig kvalme. Min ene hånd begynder ryste, så jeg slet ikke kan holde den stille, Nu kommer det igen. Jeg kender det godt. Jeg er bange for det. Nu kommer det igen. Jeg begynder at græde. Fuldkommen lydløst sådan som jeg har vænnet mig til det i det sidste par år. Han må ikke kunne høre mig. Min mor ude i køkkenet må ikke kunne høre mig. Ingen må kunne høre mig. Så jeg græder. Skælvende, ukontrolleret, spastisk. Men samtidig fuldstændig lydløst.
Pludselig forstå jeg, hvorfor der er ikke er nogen, der kender til de pædofiles ofre. Pludselig forstår jeg, hvorfor mennesker, der tager små børn som endnu levende trofæer, kan have en forening, der fører sig frem, som om medlemmerne samlede på umælende frimærker. Pludselig forstår jeg, hvorfor pædofile kan lade, som om det, de gør ved børn, ikke gør en levende sjæl fortræd.
Hvem skulle protestere?
Lige siden den dag - i 1986, da jeg var femten år og kort forinden havde overlevet de tre værste år af mit liv, og den eneste information, det lokale bibliotek kunne tilbyde mig, var en bog, der faktisk var skrevet af de pædofile selv - har jeg ønsket at gøre mit til, at det som jeg opfatter som den sande historie om pædofili, i det mindste også bliver tilgængelig på de offentlige boghylder.
Det er derfor, jeg har skrevet denne bog.
Fra side 7-8
Anmeldelser
"Ditlev Jensen viser sig som en uhyre sensitiv miljø- og menneskeskildrer med en pen, der kan svinge fra det urkomiske til det smertelige i én og samme sætning."
- Lilian Munk Rösing, Information
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |
2. udgave
Hæftet , 272 sider
ISBN: 9788702015164
Gyldendal 2002
Omslag: Imperiet
Salgs- og leveringsbetingelser
Datapolitik
Mød andre boglæsere på www.minbogdinbog.dk
