Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 349,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Peter Høegs nye bog er en sproglig og intellektuel kraftpræstation. Den placerer ham som Danmarks i særklasse største nulevende forfatter ..." - Vejle Amts Folkeblad
"Sublim vellyd og krasbørstig spænding." - Fyns Stifttidende
"Både nye og gamle Peter Høeg-fans kan roligt stige ... med til vejrs. For 'Den stille pige' er ikke bare god. Den er mægtig." - Jydske Vestkysten
Romanens hovedperson er den 42-årige Kasper Krone. Kasper er verdensberømt cirkusartist med en svaghed for poker og Johann Sebastian Bachs musik. Han har en fænomenal hørelse og en lige så fænomenal skattegæld. Mens han er i vinterkvarter i Glostrup, får han at vide, at en af hans tidligere elever, KlaraMaria, en pige på 10 år, er blevet bortført. ?Elegant konstrueret og frygtelig underholdende.? - Mats Gellerfelt, Svenska Dagbladet
FruHerre har stemt ethvert menneske i en toneart, og Kasper kunne høre den. Bedst i det korte, ugarderede øjeblik, hvor de var tæt på, men endnu ikke vidste han lyttede. Derfor ventede han ved vinduet, også nu.
Det var koldt. Som det kun kunne blive i Danmark, og kun i april. Når mennesker i sindsforvirret begejstring over lyset havde slukket for centralvarmen, afleveret pelsen til buntmageren, glemt de lange underbukser, og var gået ud. Og først når det var for sent opdagede, at temperaturen var på frysepunktet, luftfugtigheden 90, og at vinden kom nordfra og gik gennem tøjet og huden, og ind og lagde sig omkring hjertet, og fyldte det med sibirisk tristesse.
Regnen var koldere end sne, og fin, tæt og grå som et silketæppe. Frem af tæppet kørte en lang, sort Volvo med tonede ruder. Ud af bilen trådte en mand, en kvinde og et barn, og først så det lovende ud.
Manden var høj og bred og vant til at få sin vilje, og i stand til at formskære sine omgivelser, hvis han ikke fik den. Kvinden var blond som en gletscher, og lignede en million, og så ud, som om hun var smart nok til selv at have tjent den. Pigen havde dyrt tøj og værdighed. Det lignede et udtog af den hellige og pengerigelige familie.
De nåede midten af gårdspladsen, og Kasper fik den første fornemmelse af deres toneart. Det var d-moll, når den var værst. Som i Toccata og fuga i d-moll. Store skæbnesvangre søjler af musik.
Så genkendte han pigen. Nøjagtig samtidig med genkendelsen indtraf stilheden.
Den varede kort, måske et sekund, måske ikke engang.Men mens den stod på, sløjfede den virkeligheden. Den fjernede gårdspladsen, prøvemanegen, Daffys kontor, vinduet. Det dårlige vejr. April måned. Danmark. Nutiden.
Så var den ovre. Forsvundet, som om den aldrig havde været der.
Han havde grebet fat i dørkarmen. Der måtte være en naturlig forklaring. Han var blevet strejfet af et ildebefindende. Et blackout. En forbigående blodprop. Ingen tilbringer ustraffet to vågenætter i træk fra toogtyve til otte morgen ved kortbordet. Eller det havde været en rystelse. De første, store, havde kunnet mærkes helt herud.
Han så forsigtigt bagud.Ved skrivebordet sad Daffy, som om intet var hændt. Midt på gårdspladsen kæmpede de tre mennesker sig frem mod blæsten. Der havde ikke været nogen rystelse. Det havde været noget andet.
Talent er evnen til at vælge fra. Han havde femogtyve års erfaring i det rigtige fravalg. Ét ord, og Daffy ville nægte ham hjemme.
Han åbnede døren, og strakte hånden frem.
- Avanti, sagde han. - Kasper Krone. Rigtig hjertelig velkommen. I det øjeblik kvinden tog hans hånd, mødte han pigens øjne. Ganske svagt, kun synligt for ham og hende, rystede hun på hovedet.
Fra side 7-8.
"Peter Høegs nye bog er en sproglig og intellektuel kraftpræstation. Den placerer ham som Danmarks i særklasse største nulevende forfatter ..."
- Vejle Amts Folkeblad
"Sublim vellyd og krasbørstig spænding."
- Fyns Stifttidende
"Både nye og gamle Peter Høeg-fans kan roligt stige ... med til vejrs. For 'Den stille pige' er ikke bare god. Den er mægtig."
- Jydske Vestkysten
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |