Senest viste titler

Hanne Marie Svendsen Ingen genvej til Paradis

Helene Uri Majonæsekrig og radiser fra neden

Kaj Sand-Jensen og Gunnar Larsen Naturen i Danmark, bd. 2

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Lotte Malene Ruby

Den sidste weekend i verden






PRIS kr. 199,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

"Det er den sidste weekend i verden. I skal fucking dø på søndag. Hvad vil I gøre?" Julius har taget sine to venner Viller og Thomsen med i sommerhus. Rosa, som måske er hans kæreste, er også på vej. De andre vil helst drikke sig stive foran brændeovnen og gå romantiske måneskinsture langs stranden. Det synes Julius er spild af tid, så han har planlagt en selskabsleg for viderekomne!

Uddrag


Opslag fra bogen. Ill. Wendy Plovmand.

Julius har to venner, Viller og Thomsen. Det er sent torsdag eftermiddag, og de er alle tre på vej ud til et sommerhus, som Julius har lånt af nogen.
     Viller kører bilen på samme tilbagelænede måde, som Viller gør alting på. Han er faktisk én lang glidende bevægelse. Thomsen sidder ved siden af og snakker og skruer frem og tilbage mellem stationerne på bilradioen. Bag i bilen sidder Julius tavs og koncentreret. Indimellem kratter han notater ned i en lille bog, resten af tiden ser han lige forbi drengene på forsædet og ud på kørebanen foran dem. Klokken er mange, og han vil helst være fremme inden aften. Men de har allerede solnedgangen i nakken, og inde over land er himlen ved at blive mørk.
     Rosa har heller ikke ringet endnu. Det er så småt begyndt at bekymre Julius, for hun hører naturligvis med, selv om hun ikke er blevet inviteret. Men Rosa skal nok ringe. Det gør hun altid. På et tegn fra Julius drejer Viller bilen væk fra vejen, direkte ind mellem træerne og ned ad en af den slags stier, som alle andre overser. Nu er himlen helt rød, og for enden af stien ligger sommerhuset hen i mørke. Det er ikke et almindeligt sommerhus, men måske har det tilhørt en eller anden jæger eller en af skovfogedens hjælpere. Det er ret stort, men alt for koldt til årstiden, hvis ikke brændeovnen buldrer konstant. Det er stadig tidligt på foråret.
     Viller skrumpler tålmodigt bilen hen langs de hullede hjulspor og ind på den lille vendeplads ved brændeskuret. Den overlæssede trailer gør bilen svær at håndtere. Imens tænder Thomsen turens første joint.
     Thomsen kan også lave mad. Det kan Viller til gengæld ikke - og Julius har andet at se til. Det vil helt sikkert være en fordel, hvis Rosa ringer meget snart, tænker han og stiger ud i aftenkulden som den første og krydser hen over den flisebelagte terrasse foran huset.
     Og selv om det er år siden, han sidst har været her, finder hans hånd nærmest automatisk vej ind bag den gamle mosgroede blomsterkumme, hvor nøglen stadig ligger gemt. Han havde ikke behøvet at bekymre sig om mørket. Og mens nøglen overraskende smidigt drejer rundt i låsen, står Rosa et sted inde i byen med hånden langt nede i sin overfyldte skuldertaske og roder efter mobilen. Hun har lige farvet sit hår sort, og Julius har ikke regnet forkert. Han lader telefonen ringe fem gange.
    "Hej, det er Rosa."
    "Hej."
    "Hvordan går det?"
    "Fint."
    "Hvad laver du?"
    "Jeg er i sommerhus."
    "I sommerhus?"
    "Ja, i sommerhus?"
    "Alene?"
    "Nej, med et par venner."
    "Nå, men jeg ville også bare lige høre, hvad du skulle i aften. Om vi måske skulle høre noget musik, eller noget. Hvad er det for nogen venner? Er det Viller og Thomsen?"
    "Ja, vi har et lille projekt her i weekenden."
    "Hvad for et projekt?"
    "Du kan jo kikke forbi, men du skal ikke forvente at blive underholdt."
    "Det gør jeg da heller ikke. Er der noget, jeg skal tage med?"

Fra side 5-7.

 
Om bogen
Læs uddrag
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  208 sider
ISBN: 9788702058611
Gyldendal 2007
Omslag: Wendy Plovmand
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os