Senest viste titler

Adda Djørup Den mindste modstand

A. A. Milne Den meget store bog om Peter Plys

Bodil Burian og John Andersen Den medskabende familie

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Mohsin Hamid

Den modvillige fundamentalist






PRIS kr. 199,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Den har nerve, nærvær, intensitet, den har sprog (...) den har tone, og den har også et anliggende (...) Det ligger og sitrer mellem linjerne, fyldt med den tvivl, som netop litteraturen har plads til og kan rumme modsat manifestet (...) Historien når også et klimaks, vi nærmer os det umærkeligt gennem stemninger, der bærer mindelser om Graham Greene." - Niels Lillelund, Jyllands-Posten

"Beskriver suverænt den almene tilstand af mistænksomhed, der følger af 11. september. Følelsen gør noget ved alle mennesker (...) Har visse paralleller til især amerikanske Scott Fitzgerald og franske Albert Camus." - Peter Nielsen, Information

"Mohsin Hamid har ramt en øm nerve med denne raffineret komponerede roman." - Lars Bonnevie, Weekendavisen

"Klimakset er opbygget med sublimt kontrolleret ironi og spænding (...) En enestående historie til skræk og advarsel." - Kirkus Reviews

Den modvillige fundamentalist er en beretning om en ung succesrig og veluddannet pakistaner, der mister sig selv og sit nye hjem, New York, som følge af 11. september.

Uddrag

Undskyld, sir, men kan jeg være Dem behjælpelig? Åh, jeg kan se at jeg har gjort Dem nervøs. De skal ikke være bange for mit skæg; Jeg elsker skam Amerika. Jeg lagde mærke til at De ledte efter noget; ja, mere end ledte, faktisk, det så ud som om De var på en mission, og eftersom jeg både bor i denne by og taler Deres sprog, tænkte jeg at jeg ville tilbyde Dem min assistance.
    Hvordan jeg vidste at De er amerikaner? Nej, ikke på grund af Deres hudfarve; vi har mange forskellige hudfarver i dette land, og Deres ses ofte blandt folk fra vores nordvestlige grænseområde. Det var heller ikke Deres påklædning der røbede Dem; en europæisk turist på besøg i Des Moines kunne sagtens have købt Deres habit med dens slids bagtil og Deres skjorte med knapper i flipspidserne. Sandt er det at Deres hår, kortklippet, og Deres brede brystkasse - en brystkasse, skulle jeg mene, som tilhører en mand der jævnligt dyrker vægttræning og kan klare noget over hundrede kilo i bænkpres - er typist for en bestemt type amerikaner; men på den anden side ligner sportsmænd og soldater af alle nationaliteter ofte hinanden. Nej, det var Deres holdning der gjorde det muligt for mig at identificere Dem, og jeg mener det ikke som en fornærmelse, for jeg kan se at Deres ansigt nu blev hårdt, men blot som en iagttagelse.
    Kom nu, fortæl mig hvad De kiggede efter? På denne tid af dagen er der da sikkert kun én ting der kan have bragt Dem til Old Anarkali - opkaldt, som De måske ved, efter en kurtisane der blev muret inde fordi hun elskede en prins - og det er Deres søgen efter en kop af den mest perfekte te. Har jeg gættet rigtigt? Så tillad mig, sir, at foreslå Dem mit foretrukne etablissement blandt disse mange serveringssteder. Ja, det er her. Metalstolene er ikke blevet polstret, træbordene er ikke mindre grove, og ligesom på de andre steder serveres der under åben himmel. Men teens kvalitet, forsikrer jeg Dem om, er uden sidestykke.
    Foretrækker De den plads, med ryggen helt op ad muren? Udemærket, selv om det betyder at De vil få mindre glæde af brisen der, når den blæser, gør disse varme eftermiddage nemmere at udholde. Og vil De ikke tage Deres jakke af? Så formel De er! Se, det er ikke typisk amerikansk, i det mindste ikke efter hvad jeg har erfaret. Og jeg har ganske stor erfaring: Jeg har tilbragt fire og et halvt år i Deres land. Hvorhenne? Jeg arbejdede i New York og før det gik jeg på collage i New Jersey. Ja, De har ret: Det var Princeton! Ganske godt gættet, må jeg sige.

Fra side 5-7

Anmeldelser

"Den har nerve, nærvær, intensitet, den har sprog (...) den har tone, og den har også et anliggende (...) Det ligger og sitrer mellem linjerne, fyldt med den tvivl, som netop litteraturen har plads til og kan rumme modsat manifestet (...) Historien når også et klimaks, vi nærmer os det umærkeligt gennem stemninger, der bærer mindelser om Graham Greene."
- Niels Lillelund, Jyllands-Posten

"Beskriver suverænt den almene tilstand af mistænksomhed, der følger af 11. september. Følelsen gør noget ved alle mennesker (...) Har visse paralleller til især amerikanske Scott Fitzgerald og franske Albert Camus."
- Peter Nielsen, Information

"Mohsin Hamid har ramt en øm nerve med denne raffineret komponerede roman."
- Lars Bonnevie, Weekendavisen

"Klimakset er opbygget med sublimt kontrolleret ironi og spænding (...) En enestående historie til skræk og advarsel."
- Kirkus Reviews

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Hæftet ,  216 sider
ISBN: 9788702050615
Gyldendal 2007
Omslag: Sven Reiner Johansen
Oversat af: Mich Vraa
 
 
 
 
Bøger af Mohsin Hamid
 
Mohsin Hamid

Moth Smoke

Læs mere

PRIS kr. 88,75
Mohsin Hamid

Moth Smoke

Læs mere

PRIS kr. 110,00
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 176
DK - 1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os