g.dk

Samlet vurdering:

(1 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Jette A. Kaarsbøl

Den lukkede bog

PRIS kr. 99,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb (...) Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed." -Erik Skyum-Nielsen, Information

"Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til." - Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun (...) lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal." - Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere." - Marie Tetzlaff, Politiken

"Som læser bevidner man en slidsom færd mod veritabel identitetsopløsning, forløst af forfatteren gennem sproglig virtuositet, stilistisk sikkerhed og med et fortællemæssigt greb, der overrasker. At dramaets smertelighed rammer som en lussing, mens man tager sig i at råbe ad hovedpersonen, bærer vidne om Jette A. Kaarsbøls forfatterpotentiale. Hun fortjener al rosen." - Anette Dina Sørensen, Politiken

Året er 1875. Den 21-årige Frederikke Leuenbech lever en søvngængeragtig og overbeskyttet tilværelse, der brat ophører, da hun løber ind i den idealistiske og charmerende fødselslæge Frederik Faber. Hun indleder et tilsyneladende misundelsesværdigt liv i frihed, selskabelighed og økonomisk uafhængighed. Men hemmelighederne og længslerne lurer under den nydelige overflade.

Uddrag

Ægteparret Faber har tre voksne børn - to sønner og en datter. Inden hun og svigermoderen går hjem den eftermiddag, når Frederikke at hilse på den ene af sønnerne. Som en trækvind kommer han farende ind ad døren, netop som de selv er på vej ud ad den. Hans uventede tilsynekomst resulterer i et af svigermoderens begejstringshyl.
"Jamen der har vi jo den unge Frederik!!! Hvilket sammentræf, så kan De jo nå at hilse på Christians forlovede. Vi skulle netop til at gå, jeg har frygteligt travlt, forstår De, vi holder et lille selskab i aften."
Hastigheden, hvormed hun taler, kan ikke undgå at imponere.
"Må jeg præsentere frk. Leuenbech." Hun gør en så grandios bevægelse med armen, at man skulle tro, at hun havde tilbragt en stor del af sit liv med at præsentere konger og dronninger for hinanden, og nu har svært ved at aflægge de fyrstelige vaner. Den fremmede stirrer forvirret og blåøjet fra den ene til den anden, og det tager et øjeblik, før han bryder ud i et bredt, lidt ironisk smil. "Jamen goddag, fru Holm. De er kommet på visit i dag." Han vender sig mod Frederikke, der har forholdt sig passiv under hele optrinet.
"Og det er så frk. Leuenbech..." Han ser vurderende og en anelse drilsk på hende.
"Jeg har glædet mig meget til at hilse på Dem. Mit navn er Frederik Faber. Som De måske ved, er Christian en gammel bekendt af mig?"
"Joh, både Christian og min svigermor har omtalt Dem for mig..." Hun søger fru Holms blik i et tavst råb om hjælp. Af en eller anden grund har denne imidlertid lukket munden godt sammen, og nægter således at komme hende til undsætning. Den fremmede rømmer sig. "Vi har jo kendt hinanden, fra vi blev født, Christian og jeg." Han tilføjer hastigt - "Ja, jeg kan naturligvis ikke selv huske det, men det har man fortalt mig." Han smiler igen, og det er et mærkeligt smil, der ligesom suger hendes blik til sig, og i et enkelt sekund ser hun op på ham, før hun igen ser væk. Der bliver en lille pause, som ingen af dem synes i stand til at udfylde. Den varer kun ganske kort, måske blot nogle sekunder, men i dette beskedne tidsrum indtræder hos Frederikke nogle forandringer, som kun en yderst opmærksom og trænet iagttager ville kunne konstatere. På hendes kinder optræder pludseligt nogle diskrete hektisk-røde pletter, som ikke var der før, og i hendes øjne ville man, hvis det altså overhovedet havde været muligt at etablere øjenkontakt med hende, ane et lettere desorienteret udtryk. Da han tilsyneladende ikke kan finde på mere at sige til hende, vender han sig mod sin mor.
"Jeg har desværre frygteligt travlt, mor. Jeg kom egentlig bare for at bede far om nogle papirer, som jeg mangler."
"Du finder ham i arbejdsværelset, min dreng. Vil du sige til ham, at vore gæster er på vej afsted?" "Det skal jeg gøre." Han gør et diskret buk mod gæsterne: "Det var hyggeligt at hilse på damerne. Jeg håber snart at få fornøjelsen igen."
Så drejer han om på hælen, eksponerer et kort øjeblik sin ædle profil, hvorefter han absenterer sig. Den velsmurte stemme havde tydeligvis søgt at dække over det faktum, at det ikke interesserer ham det mindste, hvorvidt han møder damerne igen eller ej! Frederikke krymper under hans selvsikre ligegyldighed - en følelse, som hun kender alt for godt, og som øjeblikkeligt får hende til at hade ham. - For han er en af dem.

Fra side 36-38.

Anmeldelser

"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb (...) Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed." -Erik Skyum-Nielsen, Information

"Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til." - Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun (...) lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal." - Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere." - Marie Tetzlaff, Politiken

"Som læser bevidner man en slidsom færd mod veritabel identitetsopløsning, forløst af forfatteren gennem sproglig virtuositet, stilistisk sikkerhed og med et fortællemæssigt greb, der overrasker. At dramaets smertelighed rammer som en lussing, mens man tager sig i at råbe ad hovedpersonen, bærer vidne om Jette A. Kaarsbøls forfatterpotentiale. Hun fortjener al rosen." - Anette Dina Sørensen, Politiken