g.dk

Samlet vurdering:

(0 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

John Lewis Gaddis

Den Kolde Krig

PRIS kr. 129,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage	Antal Læg i kurv

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Exceptionelt vellykket bog om en skræmmende tid." - Jesper Vind Jensen, Weekendavisen

John Lewis Gaddis, der har forsket, undervist og skrevet bøger om Den Kolde Krig siden begyndelsen af 70'erne og har rådgivet diverse præsidenter fra Nixon til Bush, skriver i sit forord, at hans førsteårsstuderende på Yale ikke længere ved, hvad han taler om, når han nævner Berlin-muren, Cuba-krisen, Glasnost - begreber, der var levende og skræmmende realiteter for bare 15 år siden. Med Den Kolde Krig satte han sig derfor for at skrive HELE Den Kolde Krigs historie fra starten til slutningen, fra det højeste ideologiske plan til de mindste senatshøringer eller diplomatiske skærmydsler. Kort sagt: Et overbliksværk over et livs forskning og en historisk periode, der stadig sætter sindene i kog. Og det hele - fra afslutningen af 2. verdenskrig til opløsningen af Sovjetunionen - på 400 sider. Hovedvægten er lagt på magtforholdet mellem de to atomsupermagter USA og Sovjet med dets ekstreme svingninger fra Cubakrisens sidste øjebliksredning over fastfrysningen under Bresjnev/Nixon til Sovjets indre opløsning. Men der er også afstikkere til Maos kina, Korea-krigen, Vietnam-krigen, stedfortræderkrigene i Afrika, det delte Tyskland osv.Synspunktet er vestligt, dvs. at skylden for Den Kolde Krig lægges på Sovjets magtpolitik, og vinderne af Den Kolde Krig er ifølge Gaddis de højreorienterede aktivister i vesten, Thatcher og Reagan og dissidenterne i Østblokken, Havel, Walesa og ikke mindst pave Johannes Paul, der til sammen fik det stivnede Sovjet-system til at falde. TIl genæld er Danmark ikke nævnt med et ord. Det har vi rådet bod på ved at få Uffe Ellemann-Jensen til at skrive et fyldigt efterskrift, hvor han sætter DK på verdenskortet og giver sin version af DKK.

Uddrag

Hver mandag og onsdag eftermiddag i efterårssemesteret holder jeg forelæsning for nogle hundrede bachelorstuderende ved Yale-universitetet om emnet Den Kolde Krigs historie. Når jeg gør det, må jeg hele tiden minde mig selv om, at der ikke er ret mange af dem, som kan huske nogen af de begivenheder, jeg beskriver for dem. Når jeg taler om Stalin og Truman - eller bare om Reagan og Gorbatjov - kunne jeg lige så godt tale om Napoleon, Cæsar eller Alexander den Store. De fleste fra årgang 2005 var for eksempel kun fem år gamle, da Berlinmuren faldt. De ved godt, at Den Kolde Krig på forskellige måder har haft afgørende betydning for deres liv, fordi de har hørt, hvordan den påvirkede deres familier. Nogle af dem - men langtfra alle - forstår, at hvis nogle få beslutninger var faldet anderledes ud i et par kritiske situationer i konfliktens løb, ville de måske slet ikke være blevet født. Men mine studerende melder sig til dette kursus uden større viden om og forståelse af, hvorfor Den Kolde Krig begyndte, hvad den handlede om, og hvorfor den endte, som den gjorde. For dem er det historie og ikke så frygtelig meget anderledes end Den Peloponnesiske Krig.

Men efterhånden som de lærer mere om den altomfattende rivalisering, der dominerede anden halvdel af forrige århundrede, bliver de fleste af mine studerende fascinerede, mange bliver chokerede, og nogle få stykker går rystede bort bagefter - det sker ikke mindst efter forelæsningen om Cubakrisen. "For pokker!" udbryder de (eller sådan ville sprogrenseren gerne gengive det). "Vi anede ikke, at det havde været så tæt på!" Og så tilføjer de altid: "Det var da forfærdeligt!" For denne første efterkoldkrigsgeneration er Den Kolde Krig altså på én gang fjern og faretruende. Hvad var der dog at frygte, tænker de, fra en stat, der viste sig at være så svag, så usikker på benene og så midlertidig som Sovjetunionen? Men de spørger også sig selv og mig: Hvordan kom vi levende ud af Den Kolde Krig?
Jeg har skrevet denne bog i et forsøg på at besvare disse spørgsmål, men på et mere overordnet niveau også som reaktion på et andet spørgsmål, mine studerende jævnligt stiller. Det er ikke undgået deres opmærksomhed, at jeg har skrevet flere bøger om Den Kolde Krigs historie førhen, og jeg beder dem faktisk normalt læse en af dem, som er næsten 300 sider om at nå frem til 1962. "Kan du ikke dække flere år på færre sider?" spørger nogle af dem høfligt. Det er et rimeligt spørgsmål, og det forekom mig endnu mere rimeligt, efter at min agent, Andrew Wylie, med sine formidable overtalelsesevner havde forsøgt at få mig til at indse, at der var et behov for en kort, bredt dækkende og tilgængelig bog om Den Kolde Krig - en taktfuld antydning af, at det havde mine foregående bøger ikke været. Eftersom jeg lytter til mine studerende og min agent med kun en smule mindre alvor, end jeg lytter til min kone (der også syntes om ideen), forekom det mig, at jeg burde tage projektet på mig.
Den Kolde Krig er derfor hovedsagelig skrevet for en ny generation af læsere, for hvem Den Kolde Krig aldrig har været nutid. Jeg håber, at også læsere, der har levet under Den Kolde Krig, vil finde bogen nyttig, for som Marx engang sagde (Groucho, ikke Karl): "Outside the dog, a book is man's best friend. Indside the dog, it's too dark to read." Mens Den Kolde Krig stod på, var det svært at vide, hvad der foregik. Nu, da den er forbi - og nu, da de sovjetiske, østeuropæiske og kinesiske arkiver er begyndt at blive tilgængelige - ved vi meget mere; faktisk så meget, at det er let at lade sig overvælde.

Fra side 7-8