Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Kirsten Sonne Harild fortæller med energi og god sans for at strø bidder af sit mysterium rundt omkring. Sproget flyder let, og handlingen er veldisponeret." - Steffen Larsen, Politiken
"Når jeg skriver, at bogen klistrer, mener jeg, at den hænger fast til ens hånd. Man kan simpelthen ikke lægge den fra sig, før den er læst færdig." - Laura Glavind, Nordjyske Stiftstidende
De Underjordiske!Hvem tror på dem i dag? Emmy og Frederik, som er 11 og 12 år, gør i hvert fald ikke... Indtil denne sommer på Bornholm, hvor de møder hinanden og måske kommer på sporet af Den Hemmelige By. Det er en historie, der lever og luner ... Kirsten Sonne Harild fortæller med energi og god sans for at strø bidder af sit mysterium rundt omkring. Steffen Larsen, Politiken Når jeg skriver, at bogen klistrer, mener jeg, at den hænger fast til ens hånd. Man kan simpelthen ikke lægge den fra sig, før den er læst færdig. Laura Glavind, Nordjyske Stiftstidende. Læs også fortsættelsen Vejen til Kongedybet.
Det øsregnede, da Emmy Muus og hendes mor slæbte sig op ad trappen til den store færge. De havde ikke været undervejs mere end en halv time, men det var sent, og deres oppakning var stor og tung, så Emmy var træt. Håndtaget på kufferten gnavede sig ind i fingrene. Hun satte den ned midt i indgangen, vendte sig om og så ud over den store grå by. Godt det ikke var her, hun skulle være hele sommeren. Alting så så sørgeligt ud. Selv færgeterminalens flag hang slapt og flosset på sin lille flagstang.
Hendes mor havde fået klippet billetterne og kaldte på hende.
"Kom nu, skat - bare ti meter mere, så kan vi sove."
En ældre mand i uniform havde allerede snuppet Emmys kuffert. Han smilede til hende og viftede med en stor nøgle. Kahyt nummer 303 var rigtig nok lige rundt om hjørnet.
Baang! Emmy vågnede ved et ordentligt brag. Hendes hjerte hamrede. Det lød næsten, som om de stødte på grund. Men skibet rullede videre, og i næste øjeblik lød der et brag mere. De måtte være kommet ud i et uvejr. Og hun kunne faktisk også allerede mærke, at noget banede sig fra maven op mod halsen. Øjnene løb i vand nu, og det var, som om hendes spiserør brændte. Kvalme! Det skulle bare ud.
Hun rullede om på maven og klatrede hurtigt ned ad stigen fra køjen. I øjenkrogen så hun sin mor sætte sig forvirret op i underkøjen. Hun nåede ikke at høre, hvad hun sagde, før hun selv nåede frem til toilettet og fik kastet det hele op.
Imens var mor stået op og var ved at fylde et papkrus med vand. Hun snøvlede et eller andet om 'stakkels' og 'søsyge', det lød, som om hun stadig halvsov, tænkte Emmy, mens hun drak vandet langsomt. Nu kunne hun se sig selv i spejlet ved siden af hende. Emmy og Vera. Tø søvnige, fregnede hoveder med lyseblå øjne og tykke, pjuskede, rødblonde manker. 'Mor og datter Løve', havde hendes far kaldt dem. De lignede hinanden så meget, at Emmy næsten var sikker på, hvordan hun ville se ud, når hun blev voksen. Gad vide om hun også selv ville få et barn så tidligt, som mor havde fået hende?
"Mor, fortæl mig om tante MIS," plagede Emmy bagefter og puttede sig ned under dynen til hende i underkøjen.
Fra side 7-8
"Kirsten Sonne Harild fortæller med energi og god sans for at strø bidder af sit mysterium rundt omkring. Sproget flyder let, og handlingen er veldisponeret."
- Steffen Larsen, Politiken
"Når jeg skriver, at bogen klistrer, mener jeg, at den hænger fast til ens hånd. Man kan simpelthen ikke lægge den fra sig, før den er læst færdig."
- Laura Glavind, Nordjyske Stiftstidende
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |