g.dk

Samlet vurdering:

(2 i alt)

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Karsten Lund

Den amerikanske sømand

En Skagen-krønike

PRIS kr. 279,00

Gemt på Min huskeseddel Kunne ikke tilføjes Min huskeseddel Tilføj Min huskeseddel

Om bogen

Pressen skrev

"Dybt tilfredsstillende (...) Med 'Den amerikanske sømand' har Lund skrevet sin hidtil bedste roman." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands Posten

"Hip, hip hurra for Karsten Lunds dejlige slægtssaga - den har alt, hvad læserhjertet kan begære: lidenskab og drama, samfundsskildring og historie og gnistrer formeligt af sprogligt overskud." - Weekendavisen, Kritikerlisten

Vi er i Skagen i årene omkring begyndelsen af det tyvende århundrede. Ancher og Krøyer og alle de andre kunstnere lever deres liv, fiskene deres.
    Ane og Jens Peter har været gift i snart fire år og har stadigvæk ingen børn. Familie, naboer og venner stikker til dem: Hvad bliver det til?
    Men intet sker.
    Natten til anden juledag 1902 strander en norsk brig på Skagens Nordstrand. Der er én overlevende. En amerikaner, der kommer i pleje hos Ane, hvis mand i netop de dage er bortrejst.
    Her begynder en ny slægt og en forbandelse, der kommer til at hvile over den i tre generationer i et Skagen, hvor der er mange penge at tjene, men hvor det også snart kan komme til at gå ned ad bakke.
    Og her begynder et mysterium, som først finder sin løsning en måneklar nat på heden hundrede år senere.

Uddrag

Min slægt opstod efter et dramatisk forlis en vinternat for hundrede år siden.
     Historien holder mig vågen, mens jeg bæres nordpå af Audi A 8'eren. Den store vogn går på fartkontrol med løftet snude og oplyser vejen en halv kilometer frem. Et sving kommer os i møde, og halogenlygterne stryger ind over den øde hede som en hurtig kam gennem håret. Det der for et øjeblik siden bare var en ensartet slette, bliver i det skarpe lys til lyng og stargræs, der ligner uldent strikketøj og åreknuder, og revlinger der hænger som smykker omkring en ung piges glatte hals.
     Mennesker jeg har kendt, kommer kort til syne i forlygternes kegle og forsvinder igen med blege ansigter.
     Landet og havet fortæller familiens historie i tre generationer, min historie.
     En lille sø fanger månelyset midt i klitlandskabet, og i samme sekund kan jeg huske hvordan det er, når foden bliver iskold og våd og svupper i gummistøvlen.
     Takket være en restriktiv fredningspolitik så her også sådan ud for hundrede år siden, da min oldemor, Ane Christensen, blev gravid under højst ejendommelige omstændigheder.
     Gåden har været genstand for alskens undersøgelser. Officielle, private og dertil kommer en folkelig del, denne latente mumlen, de usagte teorier og blikkene gennem alle årene.
     Nu bliver det løst. Det sker mens jeg nærmer mig Jyllands nordligste spids.

Vejen foran mig bades i lygterne fra en lastbil.
     Den dukker ud af mørket fra klitplantagen. Den tænder lampen på taget, det bleggule lys breder sig undersøgende i natten og blænder mig, så trækker det sig lige så langsomt tilbage og forsvinder ind i lampen igen.
     Hvem er du, og hvad vil du? spørger den. Dens motor lyder som en elektrisk basstreng der er slået an og bliver ved og ved. Bag den kommer endnu én. Det er to store kølebiler der oplyser det halve af odden og kommer nærmere med stor fart. Det giver et ryk i min bil, da de passerer mig med få centimeters mellemrum og brøler videre sydover i kor. Jeg føler mødet som et slag, holder vejret og kommer til at slippe speederen.
     Er der nogen ting, man bare skal lade ligge? Vil de døde komme hen til mig om natten med deres kolde ånde og bede mig lade være med at rode i den historie?
     Jeg er alene på vejen igen. Det er en torsdag i november, og under turens sidste del udklækkes der en koloni af levende insekter i maven som altid, når jeg nærmer mig. Som barn dirrede jeg af spænding ved ankomsten, og når jeg skulle hjem, græd jeg.
     Det er her landevejen ender, som der står i sangen, her mødes to have og alverden, rejsen er slut. Det er her vi tvinges tilat gøre front mod hinanden og tale sandt.
     I aften er der meget på spil. Jeg føler at den gamle tønde, jeg er ved at lirke låget af, kan indeholde hvad som helst.
     På det store åbne stykke svinger fyret sin gule lanse hen over trætoppene. Farten går af bilen, jeg er kommet til at slippe speederen uden at vide det. Mekanisk bremser jeg og drejer ind til siden.
     Der er noget der kalder på mig.
     Jeg slukker motoren og stiger ud af bilen i vejkanten. Der er stjerner på himlen. Alt er sort, landet og natten glider ind i hinanden. Kølebilernes elbas toner ud i de fjerne. Et stykke væk kan man høre havet. Vinden er i sydøst og kommer kold ind fra Kattegat. Keglen fra fyret rammer mig og gør i et sekund mig til hovedperson i sin natlige eftersøgning, så er den væk, hen over hedesletten, op i klitten mod vest.
     Jeg snuser luften ind og mærker en jodagtig duft af okker fra de dybe vandhuller på heden. Luften blandes med noget sødligt, sortebær og tranebær, og jeg er en dreng igen og mærker et sug i maven - duften af stegt flynder, følelsen af den sprøde, gyldne kant der splintres mellem tænderne, og smagen af syltede bær fra lyngen.
     Jeg tager en dyb indånding og rammes af fyrets kegle i nakken.
     Kommer til at tænke på fyrlinjen, fiskernes gamle pejlemærke. Det Hvide og Det Grå over ét, linjen er tegnet ind på ældre kort, og sætningen er en af de mange, vi kunne udenad og gik og sagde for sjov, og nu løber den ud ad tungen af sig selv: Nær do hår tånnen sånke ....
     Sætningen kører rundt i mit hoved, og læberne former sig efter dialektens bløde lyde der glider ind i hinanden og synger som et fremmed sporg. Flere sætninger fra denne den mest eksotiske af alle de danske dialekter tager en tur rundt i mit hoved. Jeg husker hvordan vi sad som børn med halvåben mund og lyttede og bagefter efterlignede de gamle - de såe haj wall intj te heje, og ka hon intj lære å hoel sij muij, dæj tjælling. Steei i tjyls, lo vi og gjorde nar.
     Hvisker den med de to fyr over ét for mig selv igen og ser hvordan fyrlyset tager endnu en tur horisonten rundt og rammer mig igen lige efter at det har strejfet Det Hvide Fyr.
     Så får jeg øje på dem.
     Lige derhenne står mine oldeforældre, Ane og Jens Peter. De er små og plukker bær, krumbøjede og tavse. Oldemor tager kurven og fjerner den endnu nogle favne, som om hun vil forhindre mig i at få fat i deres bær. Omridset af deres skikkelser bliver svagere og svagere i disen. Jeg stirrer ind i mørket og opdager, jeg rækker ud efter dem, mens de trækker længere væk som sky dyr.
     Til sidst er de væk. Jeg ryster af kulde. Finder ud af at jeg står i skjorteærmer i vinteraftenen og går tilbage til bilen.
     Der går døde folk i klitterne, det ved vi jo.

Fra side 7-9.

Om Karsten Lund

Karsten Lund, f. 1954, er journalist på TV2 og forfatter til en række romaner. Heriblandt Baltisk mission (2003). I 2005 udkom romanen Menneskesmugler, som i pressen bl.a. blev karakteriseret som menneskeklog.
Romanen Den amerikanske sømand (2007) er en Skagen-krønike, en slægtsroman om en fiskerfamilies hemmeligheder og livsvilkår.

Læs mere om Karsten Lund

Anmeldelser

"Dybt tilfredsstillende (...) Med 'Den amerikanske sømand' har Lund skrevet sin hidtil bedste roman."
- Lars Ole Sauerberg, Jyllands Posten

"Hip, hip hurra for Karsten Lunds dejlige slægtssaga - den har alt, hvad læserhjertet kan begære: lidenskab og drama, samfundsskildring og historie og gnistrer formeligt af sprogligt overskud."
- Weekendavisen, Kritikerlisten

Om bogen

Læs uddrag

Læs om Karsten Lund

Anmeldelser

1. udgave
Hæftet , 324 sider
ISBN: 9788702061048
Gyldendal 2007
Oversat af: null