Senest viste titler

Thorstein Thomsen Nørdernes forvandling

Anne Sofie Hammer Villads fra Valby i 0.V

Glenn Ringtved Hola Manolo (Dreamteam 3) - epub

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Hans Baagøe og Thomas Secher Jensen

Dansk pattedyratlas






PRIS kr. 349,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Atlas over danske pattedyr kommer som kaldet." - Henrik Bandak, Politiken

For første gang et værk om samtlige danske pattedyr ? til lands, til vands og i luften. Deres udbredelse, biologi og levevis beskrevet og rigt illustreret med kort, tegninger og fotos. Værket er baseret på over 4000 frivilliges indsamling af data for samtlige 88 danske pattedyrarter.

Uddrag

INDLEDNING

Af Hans J. Baggøe og Thomas Secher Jensen

Hovedformålet med Projekt Dansk Pattedyratlas var at kortlægge samtlige danske pattedyrarters udbredelse i et 10 x 10 km-kvadratnet. Samtidig var det et ønske at indsamle data, der kunne belyse en række vigtige biologiske forhold. Endelig var det et vigtigt formål at skabe en øget interesse for pattedyr, bl.a ved at inddrage beholdningen i arbejdet med at registrere pattedyrene.
    En samlet og detaljeret kortlægning af alle Danmarks pattedyrarter har aldrig tidligere været foretaget. Der er i de senere årtier sket en række kortlægninger af enkeltarter og af en enkelt større gruppe, flagermusene. Desuden foreligge der en kortlægning af alle arter i meget grove træk, idet pattedyrenes udbredelse i Europa er kortlagt i et 50 x 50 km-kvadratnet i det europæiske pattedyratlas (Mitchell-Jones et al. 1999). For de danske dyrs vedkommende bygger nævnte pattedyratlas på danske specialisters indberetninger baseret på den dengang eksisterende viden.
    De fleste pattedyrarter er vanskelige og ressourcekrævende at registrere. Det stod derfor klart ved projektets begyndelse, at det var en umulig opgave at foretage en landsdækkende kortlægning af udbredelsen af alle arter på kun tre år. Man valgte derfor at inddrage og bygge videre på de kortlægninger, der allerede eksisterede for en række arter, nemlig for vandspidsmus (Carlsen 1995), samtlige flagermusarter (Baagøe 2001a), hasselmus (Vilhelmsen 1992), husmår (Sørensen 1996), mink og ilder (Hammershøj & Asferg 1999), odder (Hammershøj et al. 1996), grævling (J. Aaris-Sørensen 1995), rådyr (Asferg 1996) og marsvin (Kinze 1989; 1990).
    For andre arter har man inddraget viden fra forskningsprojekter foretaget før atlasundersøgelsens start. Det har medført, at man i det færdige atlas har måttet acceptere, at de enkelte arter ikke er helt ens behandlet med hensyn til det tidsrum, kortlægning er baseret på - den såkaldte atlasperiode.
    Dansk Pattedyratlas omfatter udbredelseskort og kapitler omhandlednde alle de 88 pattedyrarter, der i perioden omkring årtusindskiftet har kunnet træffes ritlevende i den danske natur. En enkelt art, der kan træffes i naturen over hele landet, er dog udeladt, nemlig katten eller huskatten. Denne art indgår ganske vist som rovdyr i den danske natur, men er trods alt, og overalt, så mennesketilknyttet, at man har fundet det rimeligt at udelade den.
    Flertallet af de 88 pattedyrarter optræder i Danmark med faste ynglebestande. Det samme gælder sandsynligvis for yderligere en række arter, men det er endnu ikke dokumenteret. For de resterende står det klart, at de næppe har faste ynglebestande i Danmark.
    Især blandt arter, der frit og relativt ubesværet kan komme til landet, enten svømmende eller flyvende, finder vi nogle, der tilsyneladende kun kommer hertil som strejfere. Det gælder således især havpattedyr, hvor en del sælarter og hvalarter slet ikke yngler i Danmark eller ikke yngler fast. Desuden gælder det muligvis for enkelte arter af flagermus. Sådanne arter er alligevel medtaget for at præsentere det bedst mulige billede af pattedyrenes status på nuværende tidspunkt. Kun på den måde er der et ordentligt grundlag for konstatering af fremtidige ændringer.

Fra side 9

Anmeldelser

"Atlas over danske pattedyr kommer som kaldet."
- Henrik Bandak, Politiken

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  392 sider
ISBN: 9788702055061
Gyldendal 2007
Omslag: Charlotte Clausen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os