Senest viste titler

Elsebeth Egholm Nærmeste pårørende

Astrid Lindgren og Astrid Lindgren Brødrene Løvehjerte

David Favrholdt Filosoffen Niels Bohr

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Ib Lucas, Erik Svendsen, Lars Handesten, Martin Zerlang og Marianne

Dansk litteraturs historie

Bind 5




PRIS kr. 498,00 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Et solidt arbejde med et imponerende overblik (...) Mod slutningen vrimler det med friske henvisninger til udgivelser helt frem til 2006, og det virker dejligt overskudsagtigt og uhyre relevant." - Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

" ...en lise at bane sig vej gennem en frodigt ustyrlig jungle af sære barokke fortællinger, dæmpet realisme, vred knækprosa, desperat selvbiografi (...) Og alle de myldrende mange andre fortælleformer (eller uformer), der ikke lader sig bringe sig på én stor formel (...) For mit vedkommende hejser jeg glad dannebrog for dette givende og glimrende bind, der uden al tvivl vil fremover vil være et nyttigt redskab i undervisningen og et fornøjeligt indslag derhjemme foran kakkelovnen." - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"En foræring (...) Udmærker sig ved at være skrevet i et letforståeligt, lydefrit og godt varieret sprog af indsigtsfulde forskere (...) Indbyder til omfattende og lystfuld læsning (...) Hermed har alle med interesse i den nye og nyeste danske litteratur fået et uomgængeligt værk stillet til rådighed, der i allerhøjeste grad fortjener at blive læst og diskuteret." - Anders Juhl L. Rasmussen, Kristeligt Dagblad

Dansk litteraturs historie bind 5 skildrer litteraturen fra 1960 til 2000. Læs bl.a. om hvordan litteraturen pendler mellem modernisme og realisme, eksperiment og traditionsfornyelse.

Uddrag

LITTERATURHISTORIER

Alle tegn i tiden peger mod nul, proklamerede Bjørn Poulsen i pamfletten Ideernes krise i åndsliv og politik (1960). I kunsten var figuren forsvundet, i litteraturen var fortællingen forstummet, i musikken var melodien blevet væk, i samfundslivet var fælleskabet i opløsning. De mest avancerede kunstnere havde reduceret sig til øjne, der registrerede uden at kommentere eller perspektivere deres indtryk. Mennesket var fordrevet fra kunsten, sådan som den spanske kulturfilosof José Ortega y Gasset havde konstateret allerede i 1925.
    Bjørn Poulsen var ikke hvem som helst. Han var chefideologen bag den såkaldte Heretica-kreds, der havde domineret 1950'ernes åndsliv. Men han havde ikke længere føling med tiden. Det var ikke mennesket, men de antimoderne hereticanere, der var ved at blive fordrevet fra parnasset. Og politikerne talte ligefrem om at sætte mennesket i centrum.
    Velfærdssamfundet var godt på vej til at blive virkelighed, en virkelighed, som flyttede ud i forstæderne og ind bag ligusterhækkene. Mellem 1960 og 1980 blev der bygget 450.000 parcelhus, og mere en 1,5 mio. mennesker flyttede ud i disse parcelhuse. Bo Bedre var et passende navn for det blad, der fra 1961 sørgede for ideer om, hvordan man kunne indrette sig i de nye boliger. Men boligerne mv. var ikke gratis, og kvinderne blev i en helt ny målestok indrulleret i arbejdsstyrken. Velfærdssamfundet implicerede en regulær kulturrevolution.
    Inden for bøgernes verden blev der leveret kultur i såvel pocket-som pragtudgaver. I 1960 konstaterede Knud H. Ditlevsen, redaktør af Det danske Bogmarked, at "ordet billigbog må nok nu betragtes som optaget i det danske sprog". Mens man med Gyldendals Tranebøger kunne erhverve sig verdenslitteratur næsten for ingen penge, kunne man med samme forlags uglebøger læse sig ind på sin egen tid, fyndigt diagnosticeret i titler som Det rige samfund (1958, da. 1961) af John Kenneth Galbraith og Det én-dimensionale menneske (1964, da. 1969) af Herbert Marcuse.
    I pragtbøgerne kunne man læse sig tilbage i en historie, som den rivende udvikling skubbede længere og længere tilbage i tiden.

Fra side 15-16

Anmeldelser

"Et solidt arbejde med et imponerende overblik (...) Mod slutningen vrimler det med friske henvisninger til udgivelser helt frem til 2006, og det virker dejligt overskudsagtigt og uhyre relevant."
- Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende

" ...en lise at bane sig vej gennem en frodigt ustyrlig jungle af sære barokke fortællinger, dæmpet realisme, vred knækprosa, desperat selvbiografi, flippet systemdigtning, munter konkretisme, uforskammede revyer, hæslig æstetik, jordslået socialrealisme, flæbende bekendelsesromaner, kølig ironi, klog eksistenspoesi, medrivende myter og skrøner, syret jazz- og beatlyrik, folkelig modernisme. Og alle de myldrende mange andre fortælleformer (eller uformer), der ikke lader sig bringe sig på én stor formel (...) Det er lykkedes godt for skribenter og redaktører på den ene side at vise denne kriblende mangfoldighed og på den anden side at holde den inden for et overordnet sæt rammer, der sikrer, at det hele ikke falder fra hinanden i et uoverskueligt og upædagogisk kaos (...) For mit vedkommende hejser jeg glad dannebrog for dette givende og glimrende bind, der uden al tvivl vil fremover vil være et nyttigt redskab i undervisningen og et fornøjeligt indslag derhjemme foran kakkelovnen."
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

"En foræring (...) Udmærker sig ved at være skrevet i et letforståeligt, lydefrit og godt varieret sprog af indsigtsfulde forskere (...) Indbyder til omfattende og lystfuld læsning (...) Hermed har alle med interesse i den nye og nyeste danske litteratur fået et uomgængeligt værk stillet til rådighed, der i allerhøjeste grad fortjener at blive læst og diskuteret."
- Anders Juhl L. Rasmussen, Kristeligt Dagblad

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  704 sider
ISBN: 9788702041866
Gyldendal 2007
Omslag: Sven Reiner Johansen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os