Dansk litteratur Middelalder - religiøs litteratur Middelalder - verdslig litteratur
Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 250,00 |
|
"Afgørende er, at Bredsdorff har en masse at sige om de 18 værker og tit vil sende sin læser hen til reolen for at efterprøve, om han har ret. Hvad han som regel har (...) Det er (...) en fornøjelse at læse denne klare og gennemarbejdede bog." - Søren Schou, Politiken
"Det imponerende ved Bredsdorffs bog er hans store pædagogiske enkelhed. Uden at henfalde til indforståede faglige begreber får han påvist og forklaret komplekse litteraturtekniske fænomener, og med enkle ord og pragmatisk snusfornuft skærer han gennem årtiers litteraturteoretiske diskussioner." - Lilian Munk Rösing, Information
Gennem 18 nærlæsninger af danske hovedværker fra folkevisen Ebbe Skammelsøn over Kingo, Blicher, H.C. Andersen, Kierkegaard, Bang, Rifbjerg og Højholt til Solvej Balle og Katrine Marie Guldager giver Bredsdorff sit bud på en historie om de skiftende billeder af sjælen fra middelalderen til i dag.
En af de ting der springer i øjnene når man iagttager litteratur fra forskellige tider - og navnlig når man betragter den på stor afstand - er at det man møder, er forskellige forestillinger om sjælens indretning, muligheder og grænser.
Hvis jeg skal sammenfatte den følgende historie meget kort, er den fortællingen om en sjæl hvis jeg-del vokser og siden skrumper igen. Historien begynder med en sjæl der ejer så ringe suverænitet at den dårligt kan beherske sig selv. Som tiden går, bliver den myndigere, inddrager flere og flere territorier under sit bevidste regime. Men ser sig så begrænset på ny, af skranker man ikke kendte før.
Denne historie er, når den fortælles så forenklet, selvfølgelig ikke andet end en variant af den fælleseuropæisk/amerikanske ? det der også hedder 'den vestlige' - beretning om menneskets udtræden af en, selvpåført eller påtvungen, umyndighed; altså historien om den gradvise oplysning af mørket, og derpå fremvæksten af nyt mørke der måske puster lyset ud. Den historie skulle gerne blive mere nuanceret i det følgende.
Men ikke geografisk mere omfattende. Den kommer til at hvile på den lillebitte del af historien som udgøres af dansk litteratur, og det af en meget enkel grund. Når Erich Auerbach i Mimesis kunne skildre, som det hedder i hans undertitel, 'Virkelighedsgengivelsen i den vesterlandske litteratur', var det fordi han beherskede både den litteratur og mange af de sprog den var skrevet på. Det gør jeg ikke. Ikke mange nok og ikke godt nok. Jeg vil undersøge, så minutiøst jeg kan, noget mere begrænset: hvordan forestillingerne om sjælen er kommet til orde i det sproglige kunstværk i udvalgte eksempler til forskellige tider. Og da jeg desværre kun behersker ét sprog godt nok til at kunne mærke nuancerne tilstrækkelig præcist, må emnet være sproglige kunstværker på dansk.
Tycho Brahes latinske elegi til Danmark og Saxos Gesta Danorum er, efter en anden definition, også dansk litteratur, men jeg regner dem ikke med her, for de er skrevet på et andet sprog end dansk. Med dansk litteratur mener jeg alene litteratur skrevet på det sprog jeg har lært først og brugt længst.
På den politiske scene er der i øjeblikket nogle der vil gøre det danske til en særlig moralsk kvalitet. Det er en skræmmende tilbøjelighed, som skal bekæmpes hvis verden skal blive et tåleligt sted at være. Forsøget på at slå politisk mønt at det danske bør dog ikke skræmme andre at et beskæftige sig med for eksempel dansk litteratur og frivilligt overlade den til chauvinisterne. Jeg betragter som sagt denne litteratur udefra og på betydelig afstand.
Det falder mig let, for det meste af den er skrevet i en anden tid end min og på andre forudsætninger. Det gælder den enorme del af den som er skrevet før min tid. Og det gælder den der skrives nu, af en generation der ikke er min. Så jeg behøver ikke noget rumfartøj for at komme på en afstand af den som var jeg på månen. Jeg behøver derimod en kikkert for at komme den nær.
(...)
På månen er der så vidt jeg ved meget af det samme som på jorden, der er bjerge og dale og solnedgange. Men en ting mangler helt bestemt, mennesker, levende væsner med en sjæl. Jeg vil prøve at stille skarpt på hvordan dette særprægede fænomen kommer til udtryk i sprog på det nævnte begrænsede område, dansk litteratur gennem 500-700 år.
Fra side 10-12
"Afgørende er, at Bredsdorff har en masse at sige om de 18 værker og tit vil sende sin læser hen til reolen for at efterprøve, om han har ret. Hvad han som regel har (...) Det er (...) en fornøjelse at læse denne klare og gennemarbejdede bog."
- Søren Schou, Politiken
"Det imponerende ved Bredsdorffs bog er hans store pædagogiske enkelhed. Uden at henfalde til indforståede faglige begreber får han påvist og forklaret komplekse litteraturtekniske fænomener, og med enkle ord og pragmatisk snusfornuft skærer han gennem årtiers litteraturteoretiske diskussioner."
- Lilian Munk Rösing, Information
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |