Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 1199,95 |
|
"En nationalhistorisk bedrift (...) Nu er den samlede høst af mere end 40 års forskning kommet flot i hus. Man tager ganske enkelt hatten af (...) Standardværket om Danmarks oldtid. Tillykke Jørgen Jensen, og tillykke til den danske læserverden med Jørgen Jensen!" - Claus Bjørn, Kristeligt Dagblad
"Ikke kun en fantastisk fortælling, det er også et rigt billedværk (...) Han løfter værket op over traditionelle faglige normer og gør det til kunst." - Steffen Heiberg, Politiken
Hardback af det succesfulde værk om Danmarks oldtid i fire bind, skrevet af museumsinspektør ved Nationalmuseet, Jørgen Jensen, som har præsteret ?en af de største præstationer i danske historieskrivning nogensinde? (Steffen Heiberg i Politiken) . Med Jørgen Jensens suveræne overblik skildres tiden fra 13.000 før vor tidsregning til 1050 e. Kr. med skyldig hensyntagen til den allernyeste forskning. Dermed er værket inden for oldtidsforskningen uomgængeligt og vil stå i mange år fremefter som værket om dansk oldtid.
De ældste tider
Fortællingen om Danmarkshistoriens ældste tider er beretningen om alt det, der ligger gemt derude i det danske landskab. Oftest ligger det under det muldlag, som maskinerne hvert år pløjer igennem. Eller det er tilgroede spor fra tider, da landet så helt anderledes ud end i dag. Kun få steder i Danmark findes der endnu landskaber, som ligger stille og uberørt hen, og hvor tiden går på en anden måde.
Alligevel kan det stadig hænde, at man får en fornemmelse af landets umådelige ælde. Der kan være strækninger inde i det jyske højland, hvor der altid er rum til blæsten, og hvor det store udsyn rummer mindelser om det åbne, kolde og forblæste land, som de første jægerfolk trængte ind i. Eller der kan være steder ude ved kysten, hvor småholmenes skrigende flokke af søfugle får en til at tænke på de tider for årtusinder siden, da fangstfolkene færdedes her.
Står man på toppen af en af de gravhøje, som landet endnu er så rigt på, højt hævet over et dansk fjordlandskab, kan man godt få fornemmelsen af, at hvad der ligger udbredt dernede, er et af oldtidens mange små kongeriger. Det kan være en septemberdag, hvor udsynet er vidt og himlen klar. Lyset løber hastigt over de blidt formede bakker og dale -og genskinnet fra fjorden rækker højt op i atmosfæren. En byge trækker ind over landskabet, lyset i farverne slukkes og tændes atter, nøjagtig som det har gjort det i årtusinder over det danske landskab.
Altid er det landskabet, som er rammen om fortællingen om menneskets ældste tider her i landet. I dag fuldstændig opdyrket med gård ved gård, med motorveje, broer og byer. Alligevel ligger der i landets topografi, i dets fordeling af land og hav, i dets overfladerelief og mange steder også i dets bevoksning, stærke mindelser om de fjerne tider, da Danmark endnu ikke var Danmark.
Fra side 11
"En nationalhistorisk bedrift (...) vi har fået mere end 2500 siders fremstilling af Danmarks forhistorie skrevet af en og samme forfatter. Det giver sammenhæng og overblik og oplevelsen af en stadig uafbrudt fortælling, der skrider fremad gennem årtusinderne. Jørgen Jensen har taget tilløb til de store overblik i flere tidligere arbejder, men nu er den samlede høst af mere end 40 års forskning kommet flot i hus. Man tager ganske enkelt hatten af (...) Jørgen Jensen har med de fire nu udgivne bind, der er fremlagt inden for tre år, givet os standardværket om Danmarks oldtid. Tillykke Jørgen Jensen, og tillykke til den danske læserverden med Jørgen Jensen!"
- Claus Bjørn, Kristeligt Dagblad
"Ikke kun en fantastisk fortælling, det er også et rigt billedværk (...) Han løfter værket op over traditionelle faglige normer og gør det til kunst."
- Steffen Heiberg, Politiken
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |