Senest viste titler

Robert Zola Christensen Tennis

Wibke Bruhns Mit fædrene land

Cassandra Clare Dæmonernes by - Dødens Instrument 1

Din indkøbskurv

kr 0,00
0 bøger
Log ind
Opret dig som kunde
 

Samlet vurdering:

(0 i alt)

 

Hvad synes du?
Log ind for at give din vurdering

Lars Johansson

Dancing Charlie






PRIS kr. 299,00
 

Om bogen

Pressen skrev
 

"Der er øm kærlighed og lykkelig erotik, lidelsesfyldte overraskelser og pinefulde valg i romanen, som har stof og format til at blive projiceret op på det store lærred. Så ja, det må blive seks lysende stjerner denne gang. Mindre kan vist ikke gøre det, når fiktion og historie svejses sammen i så helstøbt en komposition og så smukt et sprog, som tilfældet er i 'Dancing Charlie'." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

      En roman der bygger på den hårrrejsende historie om den enorme flydedok med 1500 krigsfanger, der drev i fire døgn fra Sassnitz i Nordtyskland til Langeland i 1945. Langt de fleste omkom. En lille gruppe danske, deporterede politifolk var om bord. Den ene af betjentene, Niels-Erik, bliver mange år efter opsøgt af datteren til en af de andre, der ikke overlevede turen. Hun har kun et spørgsmål: Hvad skete der med min far? Hun tvinger den modvillige Niels-Erik ud på en tur tilbage til Langeland, til de frygtelige døgn på Østersøen og til den hemmelighed, han har gemt godt væk igennem et langt liv ?

Uddrag

Hendes krop ved siden af på tæppet, prikkende varme efter svømmeturen, søvnige lyde, barnestemmer, vand, måger, nuet opløst i en rolig og strømmende puls. Men et par gange - to, to gange helt præcist - var det tippet over for ham, pludseligt. Stemmerne og bølgerne var steget til skrig og dønning, kvælende saltvand og utålmodige mågers spotlatter. Han kendte dem kun alt for godt, mågerne, havde set dem i hundredvis, i slagsmål om menneskelige efterladenskaber, om lort og om lig, endnu inden de døde var smidt i vandet. Det var slået sammen om ham et par gange på stranden, havde vokset sig over hans hoved, så han måtte op at sidde. Nej, helt op at stå, bevæge sig. Begge gange havde Lisbeth set på ham med et blik, der fortalte, at hun vidste alt uden at vide noget som helst. Svimmel var han tumlet op over klitrækken og ned på den anden side. Pålandsvind, det havde først stået ham klart på badeværelset her til morgen, begge gange havde der været pålandsvind.

"Hører du, Lisbeth?" spørger han ud i den mørke stue, "det var pålandsvinden!"

Derfor påvirkede lydene og den ramme lugt ham så stærkt. Og derfor blev det hele anderledes på den anden side af klitten. I læ. At sætte sig der havde været som at lukke en dør til havet og de gnæggende måger. Til kaos. Og så langsomt åbne en anden til en varm summen: En-to-tre-firefem- seks-syyyv ? En-to-tre-fire-fem-seks-syyyv. Gulspurvens lyse og tålmodige tællen inde fra grantykningen havde begge gange bragt ham tilbage til feriekolonien, som hans mor havde kaldt det, selv om det var et tuberkulosesanatorium.

Uddrag fra Dancing Charlie af Lars Johansson.

Anmeldelser

"Der er øm kærlighed og lykkelig erotik, lidelsesfyldte overraskelser og pinefulde valg i romanen, som har stof og format til at blive projiceret op på det store lærred. Så ja, det må blive seks lysende stjerner denne gang. Mindre kan vist ikke gøre det, når fiktion og historie svejses sammen i så helstøbt en komposition og så smukt et sprog, som tilfældet er i 'Dancing Charlie'."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

 
Om bogen
Læs uddrag
Anmeldelser
 
Fakta om bogen
1. udgave
Indbundet ,  296 sider
ISBN: 9788702069709
Gyldendal 2008
Omslag: Sven Reiner Johansen
 
 
 
g.dk
Gyldendals internetboghandel
Postboks 1181
1011 København K
Tlf: 70 22 00 07
Kontakt os