Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 149,00 |
|
En dag finder Ulf en såret svale på jorden. Han tror ikke rigtig på, at den overlever natten. Men på den anden side, hvis den døde, kunne man jo ta' med den op i himlen og se, hvordan far og mor har det, tænker Ulf.
Det er så mange år siden, de sidst har set hinanden...
Må ikke spises, brændes eller koges, men meget gerne læses højt for børn i alderen 3-6 år.
En aften fandt jeg en såret svale på jorden. Den var frossen og stiv, for den første sne var netop faldet. Men jeg kunne mærke hjertet slå, da jeg satte pegefingeren mod dens bryst. Så jeg tog den med hjem, lagde den i en skotøjsæske og stoppede vat omkring dens kolde krop.
Den fik lov at ligge over radiatoren ved vinduet. For så ville den måske blive varm og vågne op i nattens løb, tænkte jeg.
Men jeg troede det ikke.
Da jeg var krøbet i seng, så jeg ud gennem vinduet. På himlen skinnede månen som et gyldent næb. Og stjernerne blinkede som øjne.
- Farvel, lille fugl, hvis nu du skal flyve op til himlen i nat, hviskede jeg.
Bagefter lukkede jeg øjnene og spekulerede over, hvordan der kunne være dér.
Jeg tænkte på mor og far. Tænk, hvis man kunne besøge dem. Bare så længe at man kunne se, hvordan de havde det. Det var så mange år siden, vi sidst havde set hinanden.
Netop som jeg skulle sove, syntes jeg, at jeg kørte fuglen.
- Kom med, hvis du vil, syntes jeg, at den hviskede i vinden.
Fra side 9-11
| Om bogen |
| Læs uddrag |