Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 99,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
Kongers død er anden del af Conn Igguldens hæsblæsende og farverige romanserie om romerrigets mægtigste og mest berømte feltherre og politiker. I dette bind møder vi den unge Julius i det turbulente og krigshærgede Middelhavsområde. Her gør han tjeneste i flåden, og da han redder en officer i kamp, cementeres hans ry som dristig kampleder yderligere. Julius hædres for sin indsats, men når næppe at nyde sin mindeværdige sejr før han overfaldes og kidnappes af pirater. Først efter mange måneders indespærring frigives han, og nu vil han have hævn ... Han rekrutterer sin egen hær, besejrer kidnapperne, og nedkæmper samtidig et gryende oprør i Grækenland. I mellemtiden i Rom er Sulla blevet myrdet, og Julius anser det for sikkert at vende hjem. Den skønne Cornelia har født ham en datter, Julia, og vor unge krigshelt kan genforenes med sin barndomsven Brutus. I Rom modtages og hyldes Julius som en stor krigsherre - og dermed også som en potentiel fare for sine politiske fjender. Men en ny krise af langt større dimensioner truer: En slavehær af gladiatorer nærmer sig den romerske by, og oprørslederen er ingen andre end den frygtløse gladiator Spartakus. Forude venter ét af de mest blodige slag, de to barndomsvenner hidtil har deltaget i ...
Mytilinis fæstning knejsede over dem på højdedraget. Lysprikker bevægede sig på murene når vagtposterne gik deres runder i mørket. Porten, der var lavet af egetømmer og smedejern, var lukket, og mange mand bevogtede den eneste vej der førte op ad den stejle bjergskråning.
Gaditicus havde kun ladet en snes mand bliver tilbage på galejen. Så snart resten af centurien var gået fra borde, havde han givet ordre til at trække entrerampen ind, og Accipiter gled væk fra den mørke ø, drevet frem af årer hvis plask kun netop kunne høres i det rolige havvand.
Galejen ville være i sikkerhed mod eventuelle angribere mens de var borte. Med alle lanterner slukket var hun kun en skygge i mørket som ingen fjendtlige skibe ville opdage, medmindre de sejlede lige ind i den lille havn.
Julius stod sammen med sin enhed og ventede på ordrer. Han beherskede sammenbidt sin ophidselse ved udsigten til at komme i aktion efter et halvt års kystpatruljering. Selv om man kunne drage fordel af overraskelsesmomentet, så borgen massiv og faretruende ud, og han vidste at et forsøg på at klatre op ad murene sandsynligvis ville blive blodigt. Endnu en gang efterså han udstyret, afprøvede bæreevnen i hvert eneste trin på de stiger han havde fået udleveret, og gik rundt blandt mændene for at sikre sig at de havde viklet klædestykker om sandalerne for at dæmpe sålernes lyd og give dem bedre fodfæste under opstigningen. Der var intet at bemærke, men hans mænd underkastede sig inspektionen uden beklagelser, som de havde gjort det to gange siden landgangen. Han vidste at de ikke ville svigte ham. Fire af dem havde gjort tjeneste i hæren i lang tid, og blandt dem var Pelitas som havde ti års galejerfaring bag sig. Julius havde udnævnt ham til næstkommanderende i enheden så snart han blev klar over at manden nød de fleste af de andres respekt. Han var tidligere blevet forbigået til forfremmelse, men Julius havde set kvaliteterne bag Pelitas´ sløsede forhold til sin uniformering og hans helt usædvanligt grimme fjæs. Pelitas var hurtigt blevet den nye, unge tesserarius en trofast støtte.
De andre seks var blevet taget om bord i romerske havne rundt om i Grækenland hvor Accipiter skaffede mænd til en fuldtallig besætning. Nogle af dem havde utvivlsomt dystre forhistorier, men kravet om en pletfri fortid blev ofte ignoreret på galejerne. Mænd der havde gæld eller var i strid med officerer, vidste at deres sidste chance for at tjene en hyre var at stikke til søs, men Julius havde ikke noget at klage over. Hans ti mænd havde alle været i kamp, og at høre dem fortælle deres historier var som at få et resumé af Roms udvikling inden for de sidste tyve år. De var brutale og hårde, og Julius nød den luksus at føle sig sikker på at de ikke ville skulke fra det beskidte arbejde - som at rydde borgen i Mytilini for oprørere denne sommeraften.
Fra side 11-12.
| Om bogen |
| Læs uddrag |