Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 199,95 Leveres normalt inden for 1-7 hverdage |
|
"Dorrit Willumsens Bruden fra Gent om Elisabeth, Christian II's dronning, er et sprogligt helt beåndet kunstværk. Alvorlig, sart og rivende poetisk." - Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten
"Forrygende roman med en stærk, gennemarbejdet historie." - Connie Bork, Politiken
"Hvad der gør denne roman velkommen og aktuel er nok snarere det tidløse i den (...) lige dele indsigt og forførende poesi." - Erik Skyum-Nielsen, Information
Prinsesse Elisabeth er tretten år, da hun i 1514 bliver gift med Christian den Anden og rejser til Danmark. En sart og rå roman om en usædvanlig kvinde, der forstod at vente og aldrig tøvede med at gøre, hvad hun kunne.
Kejser Maximilian ser på sine hænder. De tydelige årer, de hornede negle, de brunlige pletter på håndryggen og højre hånds pege- og langfinger, der er farvet midnatsblå af blæk.
De hænder har dræbt fjender og vildt, strøget skumflager af hestenes flanker og belønnet eller straffet jagthunde med et hastigt kærtegn eller en pisk. Han husker stadig de modigste og de smukkeste af sine 1500 mynder, ligesom han husker de kvinder, han har holdt fast eller skubbet fra sig.
Den yndigste af dem alle: Rosina. Han var 18 år og så forelsket, som han aldrig skulle blive igen. Men der var ingen penge i Rosina. Hun var bare en hofdame af kød og blod. Han bar hendes lysende, blå farve, når han deltog i turneringer. Og han skrev digte til hende. Han ville ønske, det stadig var den slags blækklatter, der sad som små svalefjer på hans fingre.
Rosina dansede så let som en fugl. Og selv hendes gråd var en yndig kvidren, da han forlod hende.
Han gjorde sin pligt. Han gjorde, som hans far ville, og som han inderst inde selv ønskede, da han red fra Østrig til Nederlandene for at ægte Maria af Burgund, Europas rigeste brud.
Hans hest var en skimmel og hans rustning af drevet sølv og velpudset. Hans hår faldt i strålende, blonde lokker ud over hans skuldre. Selv når han svedte, lignede han en engel, og Maria havde sendt ham et brev og en kostbar diamant som tegn på, at hun ventede ham med længsel.
Han måtte komme til Gent, skrev hun, og det så hurtigt som muligt, for på grund af sin rigdom havde hun mange påtrængende bejlere. De var blodtørstige og brutale og alt for gamle. Kun et ægteskab med ham, hendes egen kære fætter, kunne redde hende. Desuden var det hendes afdøde fars sidste ønske.
Desværre sad han fast i Köln med sin skimmel og sit følge på 600 riddere. Han var en tiggerprins i sølvrustning. Han ejede ikke en skjorte og var ikke engang i stand til at betale kost og logi for sig selv.
Det var pinligt. Men der var ingen vej udenom. Han måtte bede sin tilkommende om hjælp. Og der kom omgående 100.000 dalere og et skrin med alle de smykker, der ville være en passende brudegave og, hvad der virkelig rørte og glædede ham, dragter af brokade og silke og fløjl, der passede ham perfekt. Den mest elegante garderobe, han nogensinde havde set, og som Maria af Burgund så fintfølende bemærkede, ville det glæde hende at se ham klædt på flamsk.
Alt klædte ham, og folk jublede ved synet af ham, da han nærmede sig Gent. De kaldte ham deres ærkeengel og befrier og kejser. Og han red i skridtgang for at nyde hvert eneste øjeblik.
Maria af Burgund ventede ham. Hun stod øverst på slotstrappen, hvidklædt og med så mange diamanter, at hun lyste som en stjerne. Hun bød ham velkommen på tysk, efter at hun i dagevis havde øvet sig på denne søde sætning.
Maria var yndig. Selvfølgelig ikke nær så indtagende som Rosina, men klog og elegant. Hun vidste, at krige var både kostbare og nødvendige. Hun fødte ham to børn, Filip og Margrethe, og hun viste hverken tegn på smerte eller skinsyge, når han beærede andre kvinder med sin kejserlige opmærksomhed. Hans kære kusine forstod ham.
Fra side 7-8
"Dorrit Willumsens Bruden fra Gent om Elisabeth, Christian II's dronning, er et sprogligt helt beåndet kunstværk. Alvorlig, sart og rivende poetisk."
- Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten
"Forrygende roman med en stærk, gennemarbejdet historie."
- Connie Bork, Politiken
"Hvad der gør denne roman velkommen og aktuel er nok snarere det tidløse i den (...) lige dele indsigt og forførende poesi."
- Erik Skyum-Nielsen, Information
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |