Din indkøbskurv
|
PRIS kr. 249,00 |
|
"Bogens scoop er de såkaldte 'End of Tour'-rapporter, som journalisterne har fået aktindsigt i. Her evaluerer cheferne for de i alt ni Irak-hold, som Danmark nåede at udsende, i detaljer, hvad der har fungeret, og hvad der kan gøres bedre på næste hold. Og det er interessant læsning(...) alt i alt er bogen bestemt en tur til boghandleren værd." - Charlotte Aagaard, Information
Fogh har trukket sine soldater ud af Irak, Blair ønsker at følge trop, og Bush står nu alene. Missionen er langt fra lykkedes; Irak er i dag ikke et fredeligt og demokratisk samfund. Tværtimod er der borgerkrig og hver dag er præget af hævnaktioner. I dag - efter krigen - er spørgsmålet, hvorvidt der var et rimeligt grundlag for krigen, og om der på noget tidspunkt eksisterede en post-krigsplan? Der var mange forberedelser til krigen og dyb uenighed om, hvorvidt Danmark skulle deltage. Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste gjorde opmærksom på, at en krig krævede en ny sikkerhedsresolution fra FN. På trods af advarsler - og et splittet folketing - valgte regeringen at gå ind i krigen. Et af argumenterne var, at Danmark ikke skulle gentage sin rolle som neutral part fra Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Saddam Husseins regime blev jævnet med jorden, men sejren var kortvarig. Der blev aldrig fundet masseødelæggelsesvåben, og skandalerne om tortur fra Abu-Ghraib og Guantanamo så dagens lys. I Danmark blev Annemette Hommel anklaget for at bruge hårdhændede afhøringsmetoder og Grevil lækkede en FE-rapport, hvori det blev afsløret, at der ikke var rapporteret om reelle trusselsvurderinger mht. masseødelæggelsesvåben i Irak eller et formodet samarbejde med al-Qaeda.
Lyden fra maskingeværernes salver gav genlyd i ørkenen. De danske soldater var beordret ud i det øde landskab uden for den danske militærlejr Camp Eden for at træne skydning med lette og tunge maskingeværer. Nu lå de der på maven i støvet og forsøgte at ramme målet på en improviseret opbygget skydebane, som kolleger i mangel af bedre havde fået arrangeret, da præfabrikeret materiel til en rigtig skydebane aldrig var leveret til lejren hjemme fra Danmark.
Nu er det i sig selv ikke overraskende, at danske soldater træner med deres våben under udsendelse. Tværtimod er det normalt at øve typisk en gang om måneden for at opretholde skarpheden. Men denne dag var på ingen måde normal. Der var nemlig ikke tale om, at soldaterne trykkede på aftrækkeren for at vedligeholde deres evner; de havde faktisk aldrig haft geværerne i hænderne før. Det var første gang nogensinde, de skød med dem.
Lejrledelsen i Camp Eden havde til deres store overraskelse og ængstelse fundet ud af, at flere af de udsendte soldater inden afrejsen fra Danmark aldrig havde prøvet at skyde med hverken tungt eller let maskingevær. Nu stod ledelsen derfor midt ude i den irakiske ørken med en flok soldater, der ikke en gang kunne håndtere de våben, som bruges på vagter. Tilmed på et tidspunkt - i foråret 2004 - da oprørere optrappede deres angreb på de danske styrker.
Affæren gik ikke upåtalt hen: "Det må konstateres, at der på dette hold er udsendt personel, som rettelig ikke hører hjemme på en mission af denne type, idet de pågældende ikke er uddannet på de våbentyper, der anvendes i forbindelse med vagttjeneste," skrev bataljonschef Poul-Erik Andersen i utilslørede vendinger i sin evalueringsrapport til Hærens Operative Kommando (HOK) den 17. august 2004.
Uddrag fra Blindt ind i Bashra - Danmark og Irakkrigen af Morten Bjerre, Jesper Larsen og Karl Erik Stougaard.
"Bogens scoop er de såkaldte 'End of Tour'-rapporter, som journalisterne har fået aktindsigt i. Her evaluerer cheferne for de i alt ni Irak-hold, som Danmark nåede at udsende, i detaljer, hvad der har fungeret, og hvad der kan gøres bedre på næste hold. Og det er interessant læsning; soldater, der ikke kan betjene de våben og køretøjer, som anvendes, uerfarne læger, der ikke kan arbejde selvstændigt i pressede situationer, grønne efterretningsfolk, dårligt uddannede tolke, manglende overleveringer fra hold til hold, uklare regler for fangebehandling og ikke mindst et, ifølge forfatteren, forkert sæt regler for magtanvendelse, som slet ikke passede til den situation, som soldaterne blev sendt ned til (...) alt i alt er bogen bestemt en tur til boghandleren værd."
- Charlotte Aagaard, Information
| Om bogen |
| Læs uddrag |
| Anmeldelser |